Besluttet 19. august, Udvalget for Klima, Natur og Demokrati, Halsnæs
Tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid
Direktionen indstiller, at byrådet beslutter at godkende: 1. § 25-tilladelsen (bilag 3) 2. kystbeskyttelsestilladelsen (bilag 2) inkl. bilag, herunder: 3. hvidbogen med høringssvar (bilag I) 4. administrationsgrundlaget om bidragspligt (bilag B) 5. udkast til vedtægter for strandfodringslaget (bilag A23) 6. at administrationen gives mandat til at foretage efterfølgende eventuelle ændringer af redaktionel karakter i § 25 tilladelsen og kystbeskyttelsestilladelsen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Administrationen gives mandat til at foretage efterfølgende eventuelle ændringer af
- Hvem
- Udvalget for Klima, Natur og Demokrati, Halsnæs Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Byrådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at byrådet beslutter at godkende:
1. § 25-tilladelsen (bilag 3)
2. kystbeskyttelsestilladelsen (bilag 2) inkl. bilag, herunder:
3. hvidbogen med høringssvar (bilag I)
4. administrationsgrundlaget om bidragspligt (bilag B)
5. udkast til vedtægter for strandfodringslaget (bilag A23)
6. at administrationen gives mandat til at foretage efterfølgende eventuelle ændringer af
redaktionel karakter i § 25 tilladelsen og kystbeskyttelsestilladelsen.
Sagen skal anbefales af Udvalget for Plan og Byg, hvad angår indstillingens punkt 1 og 6
og Udvalget for Klima, Natur og Demokrati, hvad angår indstillingens punkt 2-6.
Sagsfremstilling
Kort om projektet
Nordkystens Fremtid er Danmarks hidtil største fælleskommunale kystbeskyttelsesprojekt.
Projektet skal beskytte Nordkysten mod erosion og stormfloder svarende til en 50-års
hændelse i de kommende 50 år, dvs. fremskrevet til 2075, ved udbygning af
skråningsbeskyttelse samt strandfodring. En 50-års hændelse er en ekstrem naturhændelse
(fx stormflod), der statistisk sker én gang på 50 år. Ansøger har søgt om
kystbeskyttelsestilladelse specifikt til strandfodring. I den vedlagte miljøkonsekvensvurdering er
den samlede påvirkning af strandfodring og udbygning af skråningsbeskyttelse vurderet. Derfor
dækker § 25-tilladelsen både strandfodring og skråningsbeskyttelse. Udbygning af
skråningsbeskyttelser vil dog kræve særskilte kystbeskyttelsestilladelser, som skal søges af de
respektive grundejere.
I projektet bliver der strandfodret med ral og sand langs otte strækninger på Nordkysten med
en samlet længde på 35,7 km ud af i alt 57 km kyst. Strandfodringen udføres på bebyggede
strækninger ud til kysten fra Kikhavn (ved Hundested) til Helsingør. Fodringen består af en
første fodring (initialfodring) og efterfølgende vedligeholdelsesfodringer hvert femte år.
Initialfodringen består af væsentligt større mængder materiale (ral og sand) end de
efterfølgende fodringer. Projektet strandfodrer op til kote +2,5 m i forhold til middelvandstanden
vest for Gilleleje Havn og kote +2,0 m øst for Gilleleje Havn. Derved dannes en 10 - 30 m bred
strand.
Bemærk, at der grundet et stort antal bilag til sagen er udarbejdet en oversigt over bilagene
(bilag 1). Det er kun de vigtigste bilag, der refereres direkte til i sagsfremstillingen, der er
vedlagt. De resterende bilag kan findes via linket i bilag 1. Kystbeskyttelsestilladelsen er
vedlagt som bilag 2, og § 25-tilladelsen er vedlagt som bilag 3.
Historik
Tabellen herunder viser de væsentligste milepæle i myndighedsprocessen før og efter den
politiske behandling af tilladelsen. I forhold til selve anlægget af Nordkystens Fremtid er
forventningen, at stenrevene anlægges i 2027 og strandfordringen etableres i 2028-2029.
Tidspunkt
Myndighedsproces
Oktober 2020 - januar
Byrådene i de tre kommuner
beslutter at fremme Nordkystens
Fremtid
Januar 2025
Ansøgning modtages
11. marts – 6. maj 2025 Projekt sendes i 8 ugers høring
Slut marts – start april
Ét borgermøde i hver kommune
December 2025 - Juni
Udtalelse om fravigelse fra
Natura 2000 hos Miljøstyrelsen
Afgørelse fra Kystdirektoratet om
kompenserende stenrev, inkl.
klagefrist på 4 uger
Juli 2026
Afgørelse om fravigelse, inkl.
klagefrist på 4 uger
August/September
Politisk behandling i de tre
kommuner, inkl. offentliggørelse
af høringssvar og hvidbog
Oktober 2026
Offentliggørelse af afgørelse
Oktober/november
4 ugers klagefrist
December 2026 – Maj
Behandling af eventuelle klager i
klagenævnene (maks. 6 mdr.)
Medio 2027
Oprettelse af strandfodringslag
Fravigelse fra Natura 2000-reglerne
Ansøger har fået udarbejdet en væsentlighedsvurdering af projektforslaget. Vurderingen er, at
en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger ikke kan afvises.
Konklusionen på den efterfølgende Natura 2000-konsekvensvurdering er, at projektforslaget,
samt de vurderede alternativer, vil skade Natura 2000-område nr. 195 Gilleleje Flak og Tragten
ved varigt at tildække 26,4 ha stenrev med sand. Det har derfor været et nødvendigt procestrin
at fravige Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning. Kystmyndighederne har givet en
særskilt tilladelse til fravigelses den 17. juli 2026 efter at have indhentet en udtalelse om
fravigelse fra Miljøstyrelsen.
Klagefristen for tilladelsen til fravigelse udløb fredag den 14. august 2026. Der er ved
dagsordenspunktets offentliggørelse ikke indkommet nogle klager.
Efter ansøgning fra projektejer har Kystdirektoratet givet tilladelse til etablering af 46 ha stenrev
for at kompensere for de stenrev, der tildækkes af kystbeskyttelsesprojektet. Tilladelsen til de
kompenserende stenrev er givet den 17. juni 2026. Klagefristen for tilladelsen udløb den 15.
juli, og der er ikke indkommet klager over tilladelsen.
Fordeling af bidrag
Nordkystens Fremtid er et kommunalt fællesprojekt med bidragspligt, hvor det er politisk
besluttet efter kystbeskyttelseslovens § 9a, at ejere af ejendomme, der får nytte af projektet,
skal betale en del af udgifterne. Fordelingen af bidrag er politisk behandlet tidligere (Halsnæs:
16. december 2021 punkt 857; Gribskov 14. december 2021 punkt 157; Helsingør 20.
december 2021 punkt 14) og varierer for initialfodringen mellem de tre kommuner. For
vedligeholdelsesfodringerne fordeles hele bidraget i alle tre kommuner mellem grundejere i
første række.
Administrationsgrundlaget for bidragsfordelingen har været i høring sammen med ansøgningen
om kystbeskyttelse. Administrationens endelige udkast kan ses i bilag B. Udkastet, der var i
høring, er blevet vurderet af Horten Advokatfirma, der har konkluderet, at den metode til
afgrænsning af de bidragspligtige ejendomme, der er beskrevet i administrationsgrundlaget,
afspejler den beskyttelse, som den enkelte ejendom og ledningsejer opnår ved kystsikringen.
De vurderer yderligere, at der er tale om en gennemsnitlig proportional afvejning på baggrund
af en hensyntagen til de værdier, der beskyttes.
På baggrund af høringen er ledningsejernes bidragspligt præciseret (se under høring
herunder). Det er derfor administrationens vurdering, at administrationsgrundlaget for
bidragsfordeling (bilag B) er fyldestgørende og kan godkendes.
Vedtægter for strandfordringslag
Med projektet oprettes et strandfodringslag, som besluttet i byrådene i 2024 (Halsnæs
Kommune 30. maj, dagsordenspunkt 295, Gribskov Kommune 7. maj, dagsordenspunkt 54 og
Helsingør Kommune 27. maj, dagsordenspunkt 7). Ansøger har udarbejdet et udkast til
vedtægter for strandfodringslaget, som også har været en del af den offentlige høring.
Vurdering af hensyn jf. Kystbeskyttelsesloven
Ifølge kystbeskyttelseslovens § 1 skal seks hensyn varetages, når der meddeles tilladelse.
Myndighederne vurderer i forhold til de respektive hensyn følgende:
1. Behovet for kystbeskyttelse: At Nordkysten generelt er udsat for et stort kronisk
erosionspres, hvor omfattende hård kystsikring medfører, at sand tilbageholdes. Derfor
mangler systemet sand, og der er således et tydeligt behov.
2. Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af fælleskommunale projekter: At udgifterne til
projektet fordeles jævnfør nytteprincippet på matrikelniveau, og at projektet bedst muligt
varetager de bidragspligtige ejeres økonomiske interesser.
3. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet: At
projektet vil have en positiv påvirkning på kystdynamikken, hvor strandfodringen vil
kompensere for kystens sedimentunderskud. Samt at fodringen er en naturbaseret
løsning, der vil bidrage til at genskabe et mere naturligt kystlandskab og dynamik.
Myndighederne vurderer endvidere, at projektet vil medføre en forbedring af områdets
natur- og miljømæssige kvalitet.
4. Rekreativ udnyttelse af kysten: At strandfodringen vil forbedre den rekreative udnyttelse
af kysten.
5. Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten: At strandfodringen samtidig vil
øge adgangen til og langs kysten.
6. Andre forhold: At projektet i sin helhed ikke er i konflikt med andre planer.
Nordkystens Fremtids formål er et langsigtet, helhedsorienteret og holdbart
kystbeskyttelsesprojekt for hele Nordkysten fra Hundested til Helsingør, der giver den bedste
beskyttelse af ejendom og samfundskritisk infrastruktur mod kronisk og akut erosion på 50 års
sigt. Det er på baggrund af ovenstående myndighedernes sammenfattende vurdering, at der
kan meddeles tilladelse til det ansøgte projekt efter kystbeskyttelsesloven.
§25–tilladelse
§ 25-tilladelsen (bilag 3) omfatter både strandfodring og udbygning/opgradering af
skråningsbeskyttelse. De dele af § 25-tilladelsens vilkår, der omfatter strandfodringen er
overført til kystbeskyttelsestilladelsen og er indarbejdet i denne. § 25-tilladelsen bliver godkendt
i sin helhed og vil blive offentliggjort. Udbygning af skråningsbeskyttelser vil som nævnt
tidligere kræve særskilte kystbeskyttelsestilladelser, som skal søges af de respektive
grundejere. Grundejerne kan, når de ansøger om individuel hård kystbeskyttelse, benytte
projektets § 25–tilladelse.
Høring og offentlig inddragelse
Der har i perioden 2017 - 2021 været afholdt en række offentlige møder i de tre kommuner,
hvor der blev orienteret om Nordkystens Fremtid.
Byrådet i de tre kommuner har besluttet at fremme projektet i 2020 og 2021 (Halsnæs
Kommune 8. oktober 2020, Gribskov Kommune den 10. november 2020 og Helsingør
Kommune den 25. januar 2021 (bilag B2 og B4)).
Kystmyndighederne har sendt ansøgningsmaterialet inkl. udkast til bidragsfordeling, udkast til §
25-tilladelse m.m. i 8 ugers offentlig høring i perioden fra den 11. marts til den 6. maj 2025.
Der har i høringsperioden været afholdt borgermøder i de tre kommuner (Halsnæs Kommune
31. marts, Gribskov Kommune 2. april og Helsingør Kommune 3. april).
Høringssvar indkommet i høringsperioden er blevet behandlet og svar og kommentarer findes i
hvidbogen (bilag I).
De væsentligste emner, samt om det har medført ændringer i projektet, beskrives kort
herunder:
Bidragsfordeling (emne 1-3 og 22 i hvidbogen): Mange grundejere stiller bl.a. spørgsmål
til rimeligheden af, at kun grundejere i første række skal bidrage. Ledningsejere (fx vand,
el og teleledninger) stiller spørgsmål til, hvorfor de skal bidrage. Høringssvarene har ikke
givet anledning til ændringer i projektet, da myndighederne vurderer, at nytteprincippet i
kystbeskyttelsesloven er fastholdt. Dog har svarene forårsaget enkelte tilretninger for
specifikke matrikler, og beskrivelsen af ledningsejernes bidrag er blevet specificeret i
administrationsgrundlaget for bidragsfordeling (bilag B)
Natur og miljøpåvirkninger (emne 4 – 13 i hvidbogen): Nogle argumenterer bl.a. for, at
der benyttes for store kornstørrelser af fodringssandet, at projektet har en negativ
påvirkning af bundfauna, fisk og ålegræs, og at projektet øger frigivelse af næringsstoffer.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet, da ansøger
efterfølgende har redegjort yderligere for, at projektet ikke har væsentlige påvirkninger af
natur og miljø
Kystbeskyttelsesmetode, fodringsstrækninger og behov (emne 18 – 20 i hvidbogen):
Valget af strandfodring som metode i forhold til andre kystbeskyttelsesmetoder (fx høfder,
stenrev), spørgsmål til det vestligste startpunkt for strandfodringen samt anfægtelser af
generelt behov for tilførsel af materiale. Høringssvarene har ikke givet anledning til
ændringer i projektet, da ansøger efterfølgende har redegjort fyldestgørende for, hvorfor
projektet er nødvendigt i den ansøgte form
Strandfodringslag (emne 29 i hvidbogen): Det er i høringssvar anført, at projektet er for
omfattende til, at vedligeholdelsesfodringerne kan varetages udelukkende af
strandfodringslaget. Høringssvarene har ikke givet anledning til at foreslå ændringer i den
politisk besluttede model for organisering af vedligeholdelsesfodringerne. Der vil dog blive
sat en proces i gang i kommunerne for at undersøge mulige alternative løsningsmodeller
for organiseringen af vedligeholdelsesfodringerne med henblik på evt. senere politisk
drøftelse
§ 25-tilladelsen (emne 35 og 36): Uddybning og præciseringer af tilladelsens vilkår.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet, udover tilretninger af
vilkårene i § 25-tilladelsen.
Lov- og plangrundlag
Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025)
Miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 03/01/2023)
Konsekvenser
Nordkystens Fremtid har til formål at beskytte ejendomme og samfundskritisk infrastruktur
langs kyststrækningen mod en 50-års hændelse de næste 50 år.
Hvis projektet ikke gennemføres, vil det medføre, at der vil være behov for højere
skråningsbeskyttelse for at beskytte tilsvarende. Hvis ikke der suppleres med strandfodring, vil
det give flere og længere strækninger, hvor der ikke vil være fri passage foran
kystbeskyttelsesanlæggene på stranden. Byrådene blev i 2024 (24. marts, dagsordenspunkt
249 i Halsnæs Byråd) informeret om de mulige konsekvenser og besluttede at videreføre
projektet.
Høring, dialog og formidling
Se sagsfremstillingen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Tilladelsen vil medføre, at kommunen som grundejer bidrager på lige fod med andre
grundejere jævnfør bidragsfordelingen. Kommunens egenandel som grundejer, er
budgetlagt med vedtagelse af budget 2026-2029.
Beslutning
Byrådet.
Kilde: Halsnæs Kommune, Udvalget for Klima, Natur og Demokrati, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.