Besluttet 11. august, Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted
Ny model for afgørelse af sager om fleksjob og førtidspension
I forbindelse med ikrafttræden af beskæftigelsesreformens initiativer om nedlæggelse af rehabiliteringsteams og forlængelse af den nye samarbejdsaftale mellem KL og Region Midt om Sundhedsfaglig rådgivning i sager om fleksjob og førtidspension, er der behov for en ny arbejdsgang for kommunens behandling af indstilling til Fleksjob og Førtidspension.
Ældre og sundhedErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Indtil 30. juni 2026 har alle sager om indstilling til bl.a. fleksjob og førtidspension skulle behandles i kommunens rehabiliteringsteam med deltagelse af bl.a. Sundhedskoordinator fra Klinisk Funktion i Region Midtjylland.
Rehabiliteringsteamet har siden januar 2025 bestået af Sundhedskoordinator fra Region Midtjylland, Formand for teamet i form af mødeleder fra JobHedensted samt referent fra JobHedensted. Desuden har borger og sagsbehandler deltaget på mødet.
I Hedensted har der været fast mødedag mandag, dog har der grundet ændringer i forbindelse med både sygedagpengereformen og beskæftigelsesreformen været færre møder i de sidste halvandet år, som følge af ændret lovkrav til, hvilke sager der har skullet behandles. Således har der i 2026 været afholdt 14 møder. En mødedag har i 2026 kostet 18.066 kr. i betaling til Region Midtjylland. Hertil kommer aflønning af mødeleder og referent fra JobHedensted.
Sagsfremstilling
Hedensted kommune har 24. juni 2026 modtaget samarbejdsaftale med region Midtjylland vedr. Sundhedsfaglig rådgivning til godkendelse.
I forbindelse med nedlæggelse af rehabiliteringsteams skal kommunen fortsat inddrage Klinisk Funktion inden indstilling.
VI har i JobHedented behov for at tilpasse arbejdsgange som følge af de nye regler.
Der fastholdes beslutning vedr. Pensionsudvalg, behandlet på udvalgsmøde i foråret 2026.
Der påtænkes en screening af sagens materiale inden fremsendelse til Klinisk Funktion dels for at sikre en ensartet tilgang herunder i valg af inddragelsesform samt at sagerne er tilstrækkeligt belyst inden fremsendelse.
Screeningen skal foregå af et lille fast screeningsteam, der i hvert fald den første periode siddes sammen og screener sagerne, når hele materialet er lavet.
Som udgangspunkt er det forventningen af størstedelen af sagerne efterfølgende, kan sendes til Klinisk Funktion med henblik på en skriftlig udtalelse, der kan forventes retur i henhold til aftalen efter 5 hverdage.
Det forventes at et mindre antal sager vil blive behandlet virtuelt eller ved fysisk fremmøde. Da aftalen udelukkende giver mulighed for hele mødedage ved fysiske møder vil der være risiko for ventetid på dette, hvilket helst ses undgået. Ale kontaktformer med Klinisk Funktion udmunder i en skriftlig udtalelse.
Når udtalelsen er retur, træffes afgørelse om fleksjob eller indstilling til Pensionsudvalget.
Afledt heraf skal kompetenceplanen ændres, hvilket foreslås behandlet på næste møde i udvalget.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Beskæftigelse, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 82. Læs den originale sag hos kommunen.