Besluttet 11. august, Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted
Arbejdsliv Hedensted - forebyggelse af sygefravær
Status på investeringsprojektet Arbejdsliv Hedensted, som blev i gang sat med det formål at forebygge sygefravær, styrke fastholdelsen på arbejdsmarkedet og understøtte virksomhederne gennem en tidlig, forbyggende indsats.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Investeringsprojektet Arbejdsliv Hedensted blev besluttet på møde i Udvalget for Beskæftigelse, den 28. maj 2024, punkt 64. På møde den 1. april 2025 blev status for Arbejdsliv Hedensted forelagt udvalget.
Seneste status for Arbejdsliv Hedensted blev forelagt i Udvalget for Beskæftigelse 7. oktober 2025 punkt 109.
Sagsfremstilling
Arbejdsliv Hedensted tilbyder en tidlig og forebyggende indsats til både offentlige og private virksomheder, samt deres medarbejdere. Indsatsen har fokus på at forebygge sygemeldinger og understøtte trivsel, arbejdsevne og fastholdelse gennem rådgivning og konkrete løsninger.
Projektets forebyggelsesteam består af to forebyggelseskonsulenter med fysioterapeutisk baggrund. Teamet kan hurtigt rykke ud til virksomheder og tilbyder blandt andet:
• Trivselssamtaler og støtte ved stress og mistrivsel
• Sundhedsfremmende vejledning
• Ergonomisk rådgivning og arbejdspladsindretning
• Træning på arbejdspladsen
• Rådgivning om hjælpemidler og kompensationsmuligheder
• Støtte til både individuelle medarbejdere og hele arbejdspladsen
Siden projektets opstart 1. marts 2025 er der pr. 1. juli 2026 gennemført 372 aktiviteter. Aktiviteter der blandt andet omfatter virksomhedsbesøg, workshops, virksomhedskontakter, trivselssamtaler, ergonomiske gennemgang og samarbejdsmøder.
Der henvises til vedlagte bilag for uddybning af indsatser og beskrivelse af erfaringer samt resultater.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretningen
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Beskæftigelse, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 84. Læs den originale sag hos kommunen.