Besluttet 11. august, Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted
KL AI Storskalaprojekt, bevilling af deltagelse
JobHedensted har søgt og fået tilsagn til deltagelse projekt AI-understøttet dokumentation på beskæftigelsesområdet.
Budget og økonomiErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Den samlede bevilling er på 300.000 kr. Projektet løber frem til udgangen af 2027.
Personale
Ingen bemærkninger.
Historik
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
JobHedensted har fået tilsagn om deltagelse som skaleringsdeltager i KL's storskalaprojekt om AI-understøttet dokumentation på Beskæftigelsesområdet. Projektet omfatter 64 kommuner organiseret i syv kommunale klynger med fokus på at understøtte implementering og skalering af AI løsninger i beskæftigelsesindsatsen. Hedensted deltager i klynge 1: Skalering og tolkeløsninger. Skaleringsleder er Mariagerfjord kommune. Øvrige skaleringsdeltagere er Favrskov, Frederikshavn, Herning, Horsens, Vesthimmerland og Ringkøbing-Skjern.
JobHedensted anvender allerede flere AI baserede løsninger til understøttelse af dokumentation og sagsbehandling i beskæftigelsesindsatsen. Samtidig arbejdes der med implementering af kommunespecifikke samtaletyper, som skal understøtte en mere målrettet anvendelse af AI på tværs af fagområder og målgrupper. Deltagelse i storskalaprojektet giver mulighed for at styrke og accelerere denne udvikling gennem at strukturerer implementeringsforløb, fælles læringsaktiviteter og erfaringsudveksling med andre kommuner.
Aktuelt anvendes i fagsystemet Fasit AI produkterne LeXI, Summa og Dialogstøtte, som er en tale til tekst løsning.
Projektet skal bidrage til en bredere anvendelse af AI-understøttet dokumentation, højere kvalitet, større ensartethed i notater og samtalereferater samt mindre tidsforbrug til dokumentation. Herved frigøres mere tid til den beskæftigelsesfaglige indsats og dialogen med borgerne. Samtidig forventes kommunespecifikke samtaletyper at understøtte en mere præcis og målrettet anvendelse af AI i de forskellige samtaler og arbejdsgange.
Projektet løber frem til udgangen af 2027 og gennemføres som et samarbejde mellem KL og skaleringskommunerne.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Indstilling
At orienteringen om deltagelse i KL storskalaprojekt på beskæftigelsesområdet tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Beskæftigelse, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 86. Læs den originale sag hos kommunen.