Besluttet 12. august, Udvalget for Klima, Natur & Miljø, Hedensted
Fjernvarme projektforslag - Transmissionsledning Fra Hedensted til Daugård
Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal beslutte, om de kan godkende et tillæg til det oprindelige projektforslag om en fjernvarmeforsyning til Daugaard.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Klima, Natur & Miljø, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkendte de opdaterede investeringsomkostninger for transmissionsledningen. Finn Kejfe Abrahamsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Efter udarbejdelsen af det oprindelige projektforslag er der indhentet opdaterede priser for etablering af transmissionsledningen mellem Hedensted og Daugård. De nye prisoplysninger afviger væsentligt fra de tidligere forudsætninger og giver anledning til en opdatering af investeringsgrundlaget. Som følge heraf er de økonomiske beregninger blevet gentaget med den nye investeringssum.
Den tidligere investeringsomkostning for transmissionsledningen fremgik som:
• 8.360.000 kr eksklusiv moms.
Den opdaterede omkostning udgør:
• 11.845.124,87 kr eksklusiv moms.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
• Udvalget for Teknik har på sit møde den 3. marts 2020 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget, inden de sendes i høring.
• Udvalget for Teknik godkendte på sit møde den 4. februar 2020 fjernvarmeforsyning i Daugård fra Hedensted Fjernvarme.
• Udvalget for Teknik godkendte på sit møde den 12. januar 2021 fjernvarmeforsyning i Daugård fra Daugård Fællesvarme.
• Udvalget for Vækst & Klima godkendte på sit møde den. 4 april 2022 igen fjernvarmeforsyning i Daugård fra Daugård Fællesvarme.
• Udvalget for Vækst & Klima godkendte på sit møde den. 5. december 2022 projektforslaget vedrørende en transmissionsledning fra Hedensted til Daugaard.
Hedensted Kommune har den 16. november 2022 modtaget et projektforslag fra Hedensted Fjernvarme om etablering af transmissionsledning mellem Hedensted og Daugård. Dette projektforslag blev godkendt af Hedensted Kommune. Den 18. januar 2023 sendte Hedensted Kommune en afgørelse om godkendelse til Hedensted Fjernvarme.
Jf. Varmeforsyningslovens § 4 påhviler det Kommunalbestyrelsen at godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.
Sagsfremstilling
Hedensted Fjernvarme ønsker at etablere en transmissionsledning. Der er i indsendt et projektforslag i slutningen af 2022, som blev godkendt i starten af 2023.
Hedensted Fjernvarme og Daugaard har i april 2026 indsendt et tillæg til projektforslaget, da økonomien har ændret sig siden slutningen af 2022.
Ledningen er etableret i en dimension større end først antaget, for at sikre stabil pålidelig forsyning året rundt.
Hedensted Fjernvarme og Daugaard Fællesvarme ansøger herved Hedensted Kommune om behandling og godkendelse af nærværende projektforslag indeholdende nedenstående efter gældende lovgivning.
• Godkende de opdaterede investeringsomkostninger for transmissionsledningen samt de afledte ændringer i de økonomiske beregninger.
Fra tillægget til projektbeskrivelsen fremgår det;
På trods af en forøgelse af investeringsomkostningen fra 8,36 mio. kr til 11,85 mio. kr og en justering af det selskabsøkonomiske årlige underskud fra 0,74 mio. kr til 1,03 mio. kr i en periode over 15 år er den overordnede vurdering af projektet uændret:
• Projektet er fortsat samfundsøkonomisk fordelagtigt.
• Projektet er selskabsøkonomisk acceptabelt i lyset af projektets formål og de opdaterede prisforudsætninger.
• Projektets formål, tekniske løsninger og forsyningsmæssige betydning er uændrede.
Der forventes ikke en negativ justering af varmepriserne.
Kommunikation
Forvaltningen orienterer Hedensted Fjernvarme og Daugaard Fællesvarme om udvalgets beslutning af sagen.
Projektforslaget sendes i høring ved berørte parter, såfremt Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkender indstillingen.
Lovgrundlag
• Lovbekendtgørelse af den 7. maj 2026, nr. 465 om varmeforsyning
• Bekendtgørelse af den 8. september 2025, nr. 1091 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
Indstilling
at Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkender de opdaterede investeringsomkostninger for transmissionsledningen, samt de afledte ændringer i de økonomiske beregninger.
Beslutning
Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkendte de opdaterede investeringsomkostninger for transmissionsledningen.
Fraværende:
Finn Kejfe Abrahamsen
Bilag
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Klima, Natur & Miljø, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 95. Læs den originale sag hos kommunen.