Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

Besluttet 1. september, Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted

Kommunalbestyrelsens vision og Beskæftigelsespolitiske Fokusområder

Udvalget for Beskæftigelse skal godkende Fokusområder for Beskæftigelse, som skal danne baggrund for udvalgets arbejde i indeværende udvalgsperiode, herunder også Beskæftigelsesplan 2027-2028.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Ingen bemærkning.

Personale

Ingen bemærkninger.

Historik

Den 27. maj 2026 godkendte den samlede kommunalbestyrelse visionen: Hedensted - sammen om at skabe et liv i balance for Hedensted Kommune 2026-2029. På kommunalbestyrelsens temamøde i november 2026 skal udvalgene præsentere deres fokusområder og prioriteringer for hinanden, med henblik på at styrke den fælles viden om udvalgenes arbejde og øge muligheden for koblinger på tværs af udvalgene. Samlet overblik over proces for de politiske spor er vedlagt i bilag.
Udvalget for Beskæftigelse afholdt den 7. og 8. maj 2026 udvalgsseminar. Opsamling på udvalgsseminaret blev forelagt Udvalget for Beskæftigelse den 2. juni 2026 punkt 67. På samme møde, punkt 68, blev fokusområder og prioriteringer drøftet.
Grundfortælling for Beskæftigelse blev godkendt på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 2. september 2025, punkt 94.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har med visionen Hedensted - sammen om at skabe et liv i balance sat en fælles strategisk retning for udviklingen af Hedensted Kommune. Visionen bygger på tre overordnede sigtepunkter:

• Vækst og udvikling i balance

• Forskellige sammen

• Smidigt samarbejde

Udvalget for Beskæftigelse har med afsæt i udvalgsseminaret i maj 2026 og efterfølgende politiske drøftelser arbejdet med at omsætte visionen til retning for beskæftigelsesområdet. Fokusområderne bygger samtidig på Grundfortællingen for Beskæftigelse, hvor ambitionen er at finde en vej for alle til arbejdsfællesskaber, livsmestring og vækst for beskæftigelse. Fokusområderne understøtter visionen om at skabe muligheder for den enkelte, sikre adgang til arbejdskraft og styrke fællesskaberne på arbejdsmarkedet.
Forslag til Beskæftigelsespolitiske fokusområder er gengivet nedenfor. Fokusområdernes fulde længde er vedhæftet i bilag
Fokusområder for Beskæftigelse:
Fokusområde 1 Unge med mod på fremtiden
Flere unge skal hjælpes på vej mod uddannelse, job, fællesskab og et godt voksenliv gennem tidlige, helhedsorienterede og virksomhedsrettede indsatser.
Fokusområde 2 Virksomheder som drivkraft
Virksomheder skal være aktive medspillere i løsningen af beskæftigelsesudfordringerne, og samarbejdet med virksomhederne skal styrkes gennem blandt andet AnsvarligHedensted.
Fokusområde 3 Fremtidens arbejdskraft og muligheder
Indsatserne skal understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer samt bidrage til, at flere borgere får mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet.
Fokusområde 4 Tidlig indsats - stærkere videre
Tidlige, forebyggende og sammenhængende indsatser skal understøtte borgernes vej mod job, uddannelse og selvforsørgelse.
Fokusområde 5 Seniorer som arbejdskraft ressource
Varige resultater skabes gennem et tæt samarbejde mellem borgere, virksomheder, civilsamfund og kommunens fagområder.
Samlet udgør fokusområderne den politiske retning for beskæftigelsesindsatsen i perioden 2027-2029 og som grundlag for den videre udarbejdelse og realisering af Beskæftigelsesplan 2027-2028.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Indstilling

at Udvalget for Beskæftigelse godkender de Beskæftigelsespolitiske fokusområder for udvalgsperioden.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Beskæftigelse, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 99. Læs den originale sag hos kommunen.