Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

Besluttet 2. september, Udvalget for Klima, Natur & Miljø, Hedensted

Foreløbig oplæg til Klimaplanens reduktionsindhold

Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal drøfte, om forvaltningen arbejder i den rigtige retning med udviklingen af klimaplanens reduktionskapitel. Forvaltningen noterer udvalgets drøftelser og indarbejder det i arbejdet med revisionen af klimaplanen.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Klima, Natur & Miljø, Hedensted Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget for Klima, Natur & Miljø drøftede forvaltningens arbejde med udviklingen af klimaplanens reduktionskapitel, samt at det videre arbejde laves med baggrund i forvaltningens notater fra udvalgets drøftelser, dog at målsætningen om det samlede elforbrug behandles igen på næst kommende møde. Udvalget for Klima, Natur & Miljø besluttede, at muligheden for en digital versionen af klimaplanen skal undersøges.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Hedensted Kommunes nuværende Klimaplan blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i efteråret 2022 og fastsætter en samlet målsætning om at reducere CO₂-udledningen med 70 % i perioden fra 1990 til 2030 samt at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Derudover er det et særskilt mål, at kommunen, som virksomhed, skal være udledningsneutral på el, varme og transport inden 2030.
Klimaplanen er senest blevet behandlet af Udvalget for Klima, Natur & Miljø den 12. august 2026, under punkt 88, hvor udvalget drøftede indsatsområder og målsætninger for reduktionsindsatsen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. december 2025 tids- og procesplanen for revisionen af kommunens klimaplan. Ambitionen er, at en færdig klimaplan kan vedtages i december 2026, eller som minimum at et samlet forslag til klimaplan foreligger til politisk behandling og efterfølgende kan sendes i fire ugers offentlig høring. Arbejdet med klimaplanen koordineres samtidig med kommunens kommende recertificeringsforløb, så processerne understøtter hinanden bedst muligt.
Status for sideløbende proces i de stående udvalg
Som led i revisionen af klimaplanen behandler kommunens stående udvalg i september de indsatsområder, der vurderes at ligge inden for deres respektive ansvarsområder. Udvalget for Social Omsorg behandler sagen i oktober.
Forslagene tager afsæt i de indledende politiske drøftelser i marts og april, input fra den gennemførte inddragelsesproces samt den efterfølgende administrative kvalificering af indsatsidéerne. Formålet er at give de enkelte udvalg mulighed for aktivt at tage stilling til, hvilke klimaindsatser de ønsker at påtage sig ansvar for i den kommende klimaplan, samt at konkretisere, hvordan udvalgene vil bidrage til opfyldelsen af klimaplanens mål gennem prioritering af indsatser og handlinger på egne fagområder.
Bilag 1-5 indeholder en samlet oversigt over det materiale, der behandles i de stående udvalg i september.
Den tidlige inddragelse af udvalgene skal understøtte et bredt ejerskab til den reviderede klimaplan på tværs af kommunens fagområder og sikre, at planen afspejler, at klimaindsatsen er et fælles ansvar for hele Kommunalbestyrelsen og alle kommunens fagområder.
Videre udvikling af klimaplanens reduktionsindsats
For at sikre fremdrift og overholdelse af den politisk vedtagne tidsplan ønsker forvaltningen udvalgets input til den videre udvikling af klimaplanens indhold.
På udvalgsmødet i august blev de overordnede indsatsområder i reduktionskapitlet drøftet. Med denne sag præsenteres et første, foreløbigt oplæg til retning for reduktionsområdet. Retning og mål for tilpasning behandles separat.
Et første samlet udkast til det samlede indhold til den reviderede klimaplan forventes forelagt udvalget i oktober på baggrund af CONCITOs midtvejsevaluering.
Indholdet er udviklet med afsæt i erfaringerne fra den gældende klimaplan, den gennemførte inddragelsesproces samt input fra borgere, virksomheder, foreninger, fagområder og politiske udvalg.
Udvalget for Klima, Natur & Miljø har det overordnede ansvar for klimaplanen. De konkrete indsatser forventes fordelt på flere stående udvalg, mens udvalget fortsat har ansvaret for den samlede fremdrift og opfølgning på planens mål. Samtidig vil udvalget have direkte implementeringsansvar for de indsatser, der forankres inden for eget fagområde.
For kommunens tre største geografiske udledningskategorier, bliver der i bilaget anbefalet følgende målsætninger, som udvalget skal forholde sig til:
Energi

• Fastholdelse af målet om lokal produktion af vedvarende energi svarende til kommunens samlede elforbrug inden 2030.

• Fastholdelse af målet om 10% lokal egenproduktion i 2030 for private, erhverv, samt kommunens egen organisation.

• Målet om CO₂-neutral varmeforsyning foreslås ændret fra 2030 til 2035.

Natur og landbrug

• Skovrejsningsmålet videreføres og tilpasses til et procentmål frem mod 2030 og 2045 i tråd med Grøn Trepart.

• Målet for klimalavbundsarealer ændres til 50% gennemførelse af omlægningsplanen i 2030 og 100% i 2045.

• Landbrugets CO₂-udledning foreslås reduceret efter en lineær reduktionsbane frem mod 2030 og videre.

Transport

• Nyt mål om netto-nul udledning i 2050 og bagudregnet lineær reduktionsbane, svarerende til en gennemsnitlig årlig reduktion på ca. 4.456 ton CO₂e

Forvaltningens oplæg til retning for reduktionsområdet og dertilhørende argumenter kan findes i bilag 6.
Indstilling til drøftelse
Med sagen skal Udvalget for Klima, Natur & Miljø drøfte, om forvaltningen arbejder i den rette retning med udviklingen af klimaplanens reduktionskapitel.
Det indstilles, at udvalget drøfter de foreslåede klimaindsatser. Forvaltningen noterer løbende udvalgets bemærkninger, prioriteringer og ønsker under mødet. Notaterne udgør udvalgets bidrag til det videre arbejde og indarbejdes i den fortsatte udarbejdelse af Klimaplanen.
Der er på nuværende tidspunkt tale om overordnede retninger og indsatsidéer. Mere detaljerede beskrivelser af mål, virkemidler og forventede effekter forelægges i forbindelse med den næste politiske behandling af klimaplanen i oktober.

Digital formidling af klimaplanen
Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med at undersøge mulighederne for at formidle den kommende klimaplan i et digitalt hjemmesideformat, samtidig med at den politisk vedtagne udgave fortsat foreligger som et samlet PDF-dokument. Se bilag 7 for nærmere baggrund og argumentation.

Kommunikation

Se under sagsfremstilling

Indstilling

at Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal drøfte forvaltningens arbejde med udviklingen af klimaplanens reduktionskapitel, samt at det videre arbejde laves med baggrund i forvaltningens notater fra udvalgets drøftelser, som indarbejdes direkte i det videre arbejdet med revisionen af klimaplanen.
at Udvalget for Klima, Natur & Miljø beslutter, at muligheden for en digital version af klimaplanen undersøges.

Beslutning

Udvalget for Klima, Natur & Miljø drøftede forvaltningens arbejde med udviklingen af klimaplanens reduktionskapitel, samt at det videre arbejde laves med baggrund i forvaltningens notater fra udvalgets drøftelser, dog at målsætningen om det samlede elforbrug behandles igen på næst kommende møde.
Udvalget for Klima, Natur & Miljø besluttede, at muligheden for en digital versionen af klimaplanen skal undersøges.

Bilag

Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Klima, Natur & Miljø, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 105. Læs den originale sag hos kommunen.