Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

Besluttet 2. september, Udvalget for Klima, Natur & Miljø, Hedensted

Aktivt ejerskab af kommunale forsyningsselskaber

Udvalget for Klima, Natur og Miljø skal drøfte principper for aktivt ejerskab af kommunes selskaber. Samtidig skal udvalget tage stilling til, om der er behov for at justere nuværende praksis for ejerstrategier, ejerdialog eller bestyrelsesudpegning.

Klima og grønt

Kort fortalt

Forslaget
  • Drøfte principperne for aktivt ejerskab af kommunens selskaber med afsæt i artiklens pointer
  • Tage stilling til, om der er behov for at justere nuværende praksis for ejerstrategier, ejerdialog eller bestyrelsesudpegning
  • Give forvaltningen til opgave at belyse eventuelle konkrete tiltag til styrkelse af ejerrollen og governance på området
Hvem
Udvalget for Klima, Natur & Miljø, Hedensted Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget for Klima, Natur & Miljø gav forvaltningen til opgave at belyse eventuelle konkrete tiltag til styrkelse af ejerrollen og governance på området.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Ingen direkte økonomiske konsekvenser. Indirekte kan styrket ejerskab og governance have betydning for selskabernes investeringsprioriteter og langsigtede værdiskabelse. Derudover kan oprettelse af et selskabssekretariat kræve noget økonomi, som vil kræve en ny behandling.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Udvalget for Klima, Natur & Miljø besluttede på møde den 12. august, at udskyde sagen til næstkommende møde.

Sagsfremstilling

En artikel af Henrik Seiding, Administrerende Direktør, Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, fra 5. marts 2026 sætter fokus på kommunalt ejede forsyningsselskabers rolle som centrale samfundsaktører i den grønne omstilling, klimatilpasning og udvikling af robust infrastruktur. Kommunalt ejede forsyningsselskaber kan blandt andet være vand og spildevand, varme og affald.
Artiklen peger på, at forsyningsselskaberne ikke alene er driftsorganisationer med fokus på stabil levering og lave takster, men også bidrager aktivt til samfundsudviklingen gennem betydelige investeringer og strategiske indsatser. Dermed forventes selskaberne at levere på flere bundlinjer: økonomi, klimamæssigt, socialt og strategisk.
Samtidig fremhæves det som en central, udfordring at sikre klar rollefordeling mellem Kommunalbestyrelsen som ejer, forsyningsbestyrelsen og selskabernes daglige ledelse for at undgå såkaldt "kasketforvirring".
Artiklen understreger følgende hovedpointer:

• Kommunalbestyrelsen fastlægger retning og overordnede mål (hvad og hvorfor) gennem ejerstrategier og udpegning af bestyrelser

• Forsyningsbestyrelsen har ansvar for strategi, tilsyn og risikostyring (hvordan)

• Kommunalbestyrelsesmedlemmer i bestyrelser skal agere i selskabets interesse og ikke som politisk repræsentanter

• Aktivt ejerskab forudsætter en løbende og struktureret ejerdialog - uden at tilsidesætte armslængdeprincippet

• Kompetencesammensætningen i bestyrelserne er afgørende

Artiklen fremhæver desuden erfaringer fra Aarhus Kommune med etablering af selskabssekretariat som organisatorisk understøttelse af professionelt ejerskab og tydelig rollefordeling.
På den baggrund giver artiklen anledning til at drøfte kommunens praksis for aktivt ejerskab.
Et tydeligt og aktivt ejerskab vurderes at være en forudsætning for, at kommunens forsyningsselskaber kan bidrage optimalt til både kerneopgaver og bredere samfundsmål. Samtidigt er det afgørende at fastholde en klar governance-struktur og armslængde i relationen mellem politisk niveau og selskaber.

Indstilling

at Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal:

• Drøfte principperne for aktivt ejerskab af kommunens selskaber med afsæt i artiklens pointer

• Tage stilling til, om der er behov for at justere nuværende praksis for ejerstrategier, ejerdialog eller bestyrelsesudpegning

• Give forvaltningen til opgave at belyse eventuelle konkrete tiltag til styrkelse af ejerrollen og governance på området

Beslutning

Udvalget for Klima, Natur & Miljø gav forvaltningen til opgave at belyse eventuelle konkrete tiltag til styrkelse af ejerrollen og governance på området.

Bilag

Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Klima, Natur & Miljø, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 110. Læs den originale sag hos kommunen.