Borgerrådgiverens beretning 2025

Økonomi

I 2025 har udgiften til borgerrådgiverne beløbet sig til 458.800 kr. Udgiften til borgerrådgiverne reguleres hvert år med afsæt i blandt andet medlemskommunernes indbyggertal.

Historik

Siden starten af 2023 har Hedensted Kommune haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har træffetid to gange ugentligt på rådhuset i Hedensted – og derudover efter aftale.
Borgerrådgiverne stilles til rådighed for Hedensted Kommune, fordi vi er en del fælleskommunal ordning for borgerrådgivere sammen med en række andre jyske kommuner.
Der betales et årligt bidrag til ordningen for at være med. Randers Kommune er tovholder på ordningen

Sagsfremstilling

Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning- en årsrapport over det foregående års aktiviteter.
Borgerrådgiverne har i 2025 registreret i alt 260 henvendelser fra borgere i løbet af året. Det er på samme niveau som i 2024 hvor der var 257 henvendelser.
Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted
Kommune, men særligt læringsområdet (117) og beskæftigelsesområdet (91) er der mange henvendelser på.
Billedet var det samme i 2024, hvor der dog var flere henvendelser på læringsområdet (122) og færre på beskæftigelsesområdet (74)
Tallene for de øvrige kerneområder var i 2025: (i parentes angives tallene for 2024)

• Social Omsorg: 29 (37)

• Vækst, Teknik & Fællesskab 12 (14)

• Hedensted Kommune generelt 6 (5)

• Henvendelser som falder uden for borgerrådgivernes område: 4 (4)

• Kommunaldirektørens område 1 (1)

Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (68 pct.) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.
Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i.
I 19 pct (49 henvendelser) af sagerne har borgerrådgiverne fundet det nødvendigt at involvere forvaltningen i et svar på en henvendelse, mens der i to tilfælde er stillet uddybende spørgsmål til forvaltningens svar til borgeren. 11 gange har borgerrådgiverne deltaget i et møde mellem borgeren og kommunen. Og i 8 tilfælde har borgerrådgiverne hjulpet borgere enten med at klage over en afgørelse eller med at udarbejde et partshøringssvar, mens borgerrådgiverne i et enkelt tilfælde har vi været behjælpelige med en ansøgning.
På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder:

• Borgerrådgiveren opfordrer til et fortsat fokus på tydelig kommunikation og forventningsafstemning gennem hele sagsforløbet. Borgerne bør løbende modtage
relevant vejledning om deres rettigheder, muligheder og næste skridt i sagen samt information om forventede tidsfrister og sagens videre forløb. Dette kan styrke borgernes forståelse af processen og reducere usikkerhed og behovet for gentagne henvendelser.

• Borgerrådgiveren opfordrer fortsat til, at kommunen har fokus på at besvare borgernes spørgsmål, klager og henvendelser hurtigt og imødekommende. En rettidig og respektfuld kommunikation bidrager til at styrke borgernes tillid til kommunen. Det er Borgerrådgiverens erfaring, at et øget fokus på dette område ofte har en positiv betydning for borgernes generelle oplevelse af og tillid til kommunen.

• Borgerrådgiveren opfordrer til at kommunen fortsat arbejder systematisk med borgerinddragelse gennem dialog og løbende evaluering af indsatserne i samarbejde med borgeren. Dette vil styrke både retssikkerheden, kvaliteten i sagsbehandlingen og sandsynligheden for positive resultater.

• Det anbefales, at forvaltningen fortsat har fokus på at udforme afgørelser i et klart og borgervenligt sprog.

Derudover nævnes der i borgerrådgivernes beretningen to øvrige fokuspunkter:

• Det ene er, at det særligt vigtigt med tydelig kommunikation, inddragelse og gennemsigtighed i kommunens arbejde, så borgerne kan følge med i og forstå kommunens håndtering og arbejde med den konkrete sag.

• Det andet er, at AI ændrer på forudsætningerne på borgerrådgivernes arbejde – det skyldes, at flere borgere anvender AI til fx at skrive henvendelser eller klager. Det kan gøre det mere vanskeligt at vurdere sager, som måske ved første øjekast virker korrekte, mens som kan hvile på misforståelser.

Samtidig påpeger borgerrådgiverne, at anvendelsen af AI i forvaltningen kun bør ske med afsæt i klare og operationelle retningslinjer, der sikrer, at AI alene anvendes som et understøttende redskab og ikke erstatter den faglige vurdering eller det forvaltningsretlige ansvar.

Det er samtidig væsentligt, at retningslinjerne ikke blot udarbejdes, men også implementeres i praksis. Det kræver oplæring af medarbejdere i både muligheder og begrænsninger ved AI samt løbende ledelsesmæssig opfølgning på anvendelsen.

For yderligere information om ordningen og eksempler på konkrete cases, som borgerrådgiverne har arbejdet med henvises til borgerrådgivernes beretning (bilag 1).
Forvaltningen indstiller, den 7. september 2026, punkt 162:
at borgerrådgivernes beretning tages til efterretning.
Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 7. september 2026, punkt 162:
Taget til efterretning.

Beslutning

Godkendt.
Kim Tuominen (V) var fraværende. Som stedfortræder deltog Peter Sebastian Petersen (V)

Bilag

• Borgerrådgiverens beretning 2025