Besluttet 7. oktober, Udvalget for Klima, Natur & Miljø, Hedensted
Omsætning af Kommunalbestyrelsens vision - forsat
Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal godkende forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Klima, Natur & Miljø, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkendte forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
• Den 27. maj 2026 godkendte den samlede Kommunalbestyrelse visionen "Hedensted - sammen om at skabe et liv i balance" for Hedensted Kommune 2026-2029.
• På udvalgsmøde i juni 2026 godkendte udvalget proces og emner for omsættelse af visionen i forhold til udvalgets arbejde (se bilag 1)
• I juni blev der gennemført individuelle interviews med udvalgets medlemmer. Omdrejningspunktet var Kommunalbestyrelsens vision samt opfølgning på ønsker og prioriteringer fra udvalgsmødet i februar.
• På udvalgsmøde i august vedtog udvalget, med udgangspunkt i individuelle interviews og prioriteringer fra udvalgsmøde i februar (bilag 3), en række fokusområder for udvalgsperioden 2026-2029
• På udvalgsmøde i september drøftede udvalget hvilke eksisterende planer, politikker og strategier, der forsat er relevante samt hvilke, der skal igangsættes og hvilke, der skal udgå samt konkrete målsætninger for udvalgsperioden 2026-2029.
Sagsfremstilling
Udvalget har i forlængelse af den vedtagne vision; "Hedensted - sammen om at skabe et liv i balance" valgt en række fokusområder og målsætninger for udvalgsperioden 2026-2029. Udvalget har ligeledes gennemgået politikker og strategier på området og drøftet, hvad der skal ske på området fremadrettet (bilag 5)
Følgende fokusområder og målsætninger er blevet fastlagt:
1. Lokal forankring og fælles fortælling om den grønne omstilling med naturen som løftestang
Skovrejsning/omlægningsplaner, herunder inddragelse i form af borgermøder/aktiviteter med henblik på at skabe merværdi i projekterne. Der skal være mulighed for at indarbejde lokale ideer i projekterne tidligt i projektforløbet. Eventuelt samarbejde med Landdistrikts-, Kultur-, og Fritidsudvalget skal overvejes men med opmærksomhed på, at den primære målgruppe er borgerne. De lokales/borgernes behov for at komme ud i naturen skal indtænkes, herunder arbejdes med begrebet ”universel design”, så naturen bliver tilgængelig for alle målgrupper og indtænkes i projekterne fra start. Her er potentiale for at indtænke læringsperspektiver.
2. Tværgående samarbejde om klima, natur og sundhed
Opmærksomhed på, at alle udvalgene har brug for hinanden på tværs. Målet er at samarbejde på et mere visionært plan, så fagudvalgene kan trække på visionen sammen. Her er en kobling til 1), da der kan være værdi i at samskabe borgerinteresser, der for eksempel giver mulighed for turisme.
3. Langsigtet areal- og energiplanlægning
Grøn Trepart er en stor del af dette. Her er sammentænkning i arealomlægningen væsentlig, da flere behov måske kan dækkes i samme areal; for eksempel skov/grundvandsbeskyttelse/rekreative tiltag. Udvalget har en hensigt om, at der gerne er minimum to forskellige arealudnyttelsestyper i hvert projekt.
Videre proces:
I forlængelse af udvalgets møde i september har forvaltningen behandlet udvalgets input til fokusområder og målsætninger for arbejdet med Kommunalbestyrelsens vision. Udvalget bedes på den baggrund godkende ovenfor fokusområder og målsætninger.
I forbindelse med udvalgets behandling i september blev en direkte integration af de ovenstående fokusområder i klimaplanen drøftet. Udvalget bedes derfor tage stilling til, om der ønskes en tættere kobling mellem klimaplanens retning og mål samt udvalgets udvalgte fokusområder.
Forvaltningen vil henover udvalgsperioden rammesætte områdets opgaver i overensstemmelse med ovenstående og forelægge eventuelle nye og reviderede politikker og strategier til drøftelse og godkendelse i udvalgene. Herunder med en opmærksomhed på at inddrage øvrige fagudvalg, hvor det har relevans og kan give merværdi.
Forvaltningen vil sideløbende hermed tage hul på arbejdet med at få skabt en ny kernefortælling i Vækst, Teknik & Fællesskab, som skal understøtte arbejdet med at udfolde fokusområderne i de relevante afdelinger. Analysekonsulenter fra Politik & Udvikling vil være behjælpelige med at få udpeget de rigtige datapunkter i relation til de vedtagne målsætninger – både kvantitativt og kvalitativt, til senere afrapportering.
På udvalgsmøde i december vil udvalget få mulighed for at evaluere proces omkring introduktion og omsættelse af Kommunalbestyrelsens vision i de respektive fagudvalg.
Kommunikation
På Kommunalbestyrelsens temadrøftelse i november 2026 præsenterer udvalgene deres fokusområder og prioriteringer for hinanden, med henblik på at styrke den fælles viden om udvalgenes arbejde og øge muligheden for koblinger på tværs af udvalgene.
Indstilling
At Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkender forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering.
at Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkender, at forvaltningen arbejder for en integrering af fokusområderne ind i Klimaplanen.
Beslutning
Udvalget for Klima, Natur & Miljø godkendte forvaltningens bearbejdning af udvalgets visionsarbejde og den videre proces omkring fokusområde og målsætninger, herunder arbejdet med datapunkter til afrapportering.
Bilag
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Klima, Natur & Miljø, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 126. Læs den originale sag hos kommunen.