Besluttet 20. oktober, Det Lokale Beskæftigelsesråd, Hedensted
Fokusområder og prioriteringer i forbindelse med Vision
Indledende drøftelse af fokusområder og prioriteringer fra Udvalget for Beskæftigelse i lyset af den ny kommunalbestyrelses vision.
Kort fortalt
- Hvem
- Det Lokale Beskæftigelsesråd, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Eventuelle udgifter afholdes indenfor kerneområdets budget.
Historik
I november 2025 vedtog den daværende kommunalbestyrelse et introduktions- og visionsforløb for den nye kommunalbestyrelse og udvalgene i Hedensted Kommune.
Som en del af dette, blev der i marts 2026 afviklet et visionsseminar for den nye kommunalbestyrelse med henblik på at sætte én samlet retning for kommunen. Første udkast til en visionstekst var på kommunalbestyrelsens temadrøftelse i april, og den 27. maj 2026 blev det justerede visionsudkast behandlet i kommunalbestyrelsen.
I introduktions- og visionsforløbet har der gennemgående været fokus på at skabe en stærk sammenhæng imellem den samlede retning for kommunen, udvalgenes fokusområder og prioriteringer samt organisationens omsætning i praksis – tæt på borgere og virksomheder. Dette da der er et stærkt ønske om at skabe en vision, der lever og gør en forskel i praksis.
Der har bl.a. været følgende tiltag:
• Udvalgene modtog på udvalgsmøderne i januar/februar 2026 det samme grundmateriale om visionsarbejdet
• På visionsseminaret i marts 2026 og på kommunalbestyrelsens temadrøftelse i april 2026 var der oplæg om omsætning og kobling af visionen ind i udvalgene og kerneområderne
• På organisationsniveau har chefgruppen været inddraget løbende i visionsforløbet og i dialoger om omsætning i både udvalg og organisation.
Sagsfremstilling
I marts 2026 satte kommunalbestyrelsen en samlet retning for Hedensted Kommune. I forlængelse heraf var det udvalgenes tur til at drøfte hvilke fokusområder og prioriteringer, der er for udvalgsområdet netop nu. Det omhandler spørgsmål som:
• Hvilke temaer, handlinger eller problemstillinger, vil I prioritere?
• Hvad er væsentlige opmærksomheder på kort sigt og på længere sigt?
Det lægges op til, at der som en del af drøftelsen skabes en kobling til kommunalbestyrelsens vision og til det eksisterende fundament, som udvalget står på. Det handler om udvalgets kerneopgave, eksisterende indsatser, strategier og prioritering samt eksterne rammer og krav så som reformer og lovgivning.
Drøftelsen blev startet i samtlige udvalg på junimødet med mulighed for at fortsætte processen på udvalgsmøderne i august og september.
På kommunalbestyrelsens temadrøftelse i november 2026, præsenterer udvalgene deres fokusområder og prioriteringer for hinanden med henblik på at styrke den fælles viden om udvalgenes arbejde og øge muligheden for koblinger på tværs af udvalgene.
Udvalget for Beskæftigelse har peget på fem fokusområder:
• Unge med mod på fremtiden: Vi vil hjælpe flere unge til uddannelse, job, fællesskab og et godt voksenliv
• Virksomheder som drivkraft: Vi lykkes bedst, når virksomhederne er aktive medspillere i løsninger
• Fremtidens arbejdskraft og muligheder: Vi skal sikre både virksomhedernes behov for arbejdskraft og borgernes mulighed for at udvikle sig gennem hele arbejdslivet
• Tidlig indsats - stærkere videre: Vi vil forebygge, før problemer vokser sig store og hjælpe borgere hurtigere videre mod job, uddannelse og fællesskab
• Seniorer som arbejdskraftressource: Flere seniorer skal have mulighed for at bidrage med deres erfaringer, kompetencer og arbejdskraft.
Kommunikation
På kommunalbestyrelsens temadrøftelse i november 2026 formidler udvalgene deres fokusområder og prioriteringer.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
Kilde: Hedensted Kommune, Det Lokale Beskæftigelsesråd, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.