Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

Besluttet 3. november, Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted

Ankestatistik 1. halvår 2026

Orientering om afgørelser vedrørende klagesager for JobHedensted i perioden 1. januar - 30 juni 2026.

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Udvalget for Beskæftigelse orienteres to gange årligt om afgørelser vedrørende klagesager.
Punktet er senest behandlet i mødet i Udvalget for Beskæftigelse i april 2026.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet en oversigt over Ankestyrelsens opgørelser på klagesager i 1. halvår 2026. (vedlagt som bilag)
Oversigten inddrager til sammenligning tal fra omegnskommunerne Odder, Favrskov, Ringkøbing-Skjern og Skanderborg kommune.
Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse. Oversigten opgives både i faktiske antal sager og i procenttal.
Kategorierne dækker og følgende beslutninger:
Afvisning/bortfald: Ankestyrelsen har afvist at behandle klagen. Det sker hvis den for sent indgives til kommunen, eller hvis Ankestyrelsen ikke er den rigtig klageinstans. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig til at opgive klagen, eller at klagen bortfalder af andre grunde.
Hjemvist: Ankestyrelsen sender klagen tilbage til kommunen, som herefter skal behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse. Det sker hvis Ankestyrelsen mener, at der i sagsbehandlingen er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i en klagesagsbehandling i Ankestyrelsen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger i sagen, og kommunen således skal indhente disse og herefter træffe en ny afgørelse.
Ændring: Ankestyrelsen finder grund til at ændre afgørelsen på baggrund af det materiale, der foreligger i sagen.
Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse og fastholder afgørelsen, som den foreligger.
Antallet af realitetsbehandlinger af klagesager ligger samlet set med det samme antal sager behandlet i begge kvartaler med henholdsvis 26 og 27 sager. Set i relation til de andre medtagne kommuner Favrskov, Odder, Ringkøbing-Skjern og Skanderborg ligger Hedensted kommune relativt højt i forhold til realitetsbehandlede sager. Kun Favrskov kommune ligger højere i 2. kvartal 2026. I Odder kommune har man alene fået behandlet 6 sager i hvert kvartal.
Den samlede stadfæstelsesprocent er 80,7% i 1. kvartal mod 97 % i 4. kvartal 2025, mens Ankestyrelsen stadfæstede 74 % af alle realitetsbehandlede sager i 2. kvartal 2026. Faldet skyldes fortrinsvis en lav omgørelsesprocent på lovområderne Aktivloven og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Odder og Ringkøbing-Skjern kommuner har samme tendens, men dog på et noget mindre antal behandlede sager.
Omgørelsesprocenten ligger på 19,2 % i 1. kvartal mod 3 % for 4. kvartal 2025. I 2. kvartal er omgørelsesprocenten steget til 25,9 %. Det høje niveau i 1. kvartal forklares delvist i, at 1 sag ud af 4 behandlede sager vedr. førtidspension blev hjemvist. Omgørelsesprocenten for Hedensted kommunen er på et relativt gennemsnitlig niveau blandt de kommuner, som vi har valgt at sammenligne os med i oversigten.
Til sammenligning ses det at man på landsplan ligger med omgørelsesprocenter for aktivloven på 20 %, for pensionsloven på mellem 13-16 %, for sygedagpengeloven på 16 % og for beskæftigelsesindsatsloven på mellem 18-20 % for året første to kvartaler.
Når det kommer til hjemviste sager, får Hedensted kommune hjemvist 11,5 % af de samlede sager til fornyet behandling i kommunen i det 1. kvartal 2026. Det er en ganske lav hjemvisningsprocent, kun overgået af Skanderborg med kun 10 % hjemviste sager. Der imod ligger Hedensted med den højeste hjemvisningsprocent i 2. kvartal. Vi har fået hjemvist 2 ud af 5 sager vedr. klager over afgørelser truffet efter aktivloven og 2 hjemvisninger ud af 8 realitetsbehandlede sager indenfor Lov om aktiv beskæftigelsesindsat. Ud over disse fire sager er der ikke sket hjemvisning i 2. kvartaler på nogle af de øvrige behandlede lovkomplekser.
Dette års ankeoverblik er bilagt et grafisk overblik.

Lovgrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt relevant lovgivning for de enkelte fagområder.

Indstilling

at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Indstillingen godkendt.
Til næste møde ca. optalt afgørelser.

Bilag

Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Beskæftigelse, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 131. Læs den originale sag hos kommunen.