Besluttet 4. november, Udvalget for Klima, Natur & Miljø, Hedensted
Grøn Trepart - Status på Gudenåens kær
Udvalget for Klima, Natur & Miljø skal modtage en status for Grøn Trepartsprojektet Gudenåens kær
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Klima, Natur & Miljø, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Klima, Natur & Miljø tog orienteringen om status til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Historik
Udvalget for Vækst & Klima besluttede den 4. december 2024, punkt 163, at alternative muligheder skulle afsøges, inden der arbejdes videre med konsekvensvurderingen af en oprensning af Gudenåen. Afsøgningen blev efterfølgende koblet til arbejdet med et klima-lavbundsprojekt i Uldum Kær.
Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. februar 2025 principper for kommunens klima-lavbundsprojekter med fokus på en helhedsorienteret tilgang, hvor blandt andet klima, vandmiljø og biodiversitet tænkes sammen.
Den 5 november 2025 blev udvalget orienteret om, at WSP efter en EU-udbudsproces var udpeget som rådgiver for forundersøgelsen af klima-lavbundsprojektet Gudenåens Kær. Udvalget blev samtidig orienteret om den opdaterede tidsplan og den igangsatte lodsejerinddragelse.
Den 3. marts 2026 blev Udvalget for Vækst & Klima orienteret om den videre proces, herunder inddragelsen af lodsejere, Kærlauget og relevante interesseorganisationer som led i forundersøgelsen og arbejdet med en helhedsorienteret tilgang til området.
Den 6. Maj 2026 var Udvalget for Klima, Natur & Miljø på "Ud og Se" tur. Udvalget for Klima, Natur & Miljø deltog på en bustur til Uldum Kær (Gudenåens Kær) til en præsentation om bl.a. projektet.
Sagsfremstilling
På baggrund af Udvalget for Klima, Natur & Miljøs ønske om en status på klima-lavbundsprojektet Gudenåens Kær orienterer forvaltningen om projektets aktuelle status og den videre proces.
Forundersøgelsen af Gudenåens Kær blev igangsat i 4. kvartal 2025. Formålet med forundersøgelsen er at afdække de tekniske og ejendomsmæssige forhold og dermed skabe grundlag for at vurdere mulighederne for at realisere et klima-lavbundsprojekt i området.
Den oprindelige procesplan for projektet omfattede:
• 4. kvartal 2025: Opstart og gennemførelse af de tekniske forundersøgelser.
• 1. kvartal 2026: Afholdelse af møder med information og dialog om projektet opdelt på relevante delområder
• 2. og 3. kvartal 2026: Individuel dialog med lodsejere på baggrund af resultaterne fra de indledende undersøgelser.
• Ultimo 2026: Afslutning af den samlede forundersøgelse.
Status på forundersøgelsen
De tekniske undersøgelser blev igangsat i 2025 og har dannet grundlag for den efterfølgende dialog om projektet.
Som en del af processen er der afholdt temamøder med fokus på forskellige delområder og interesser i Gudenåens Kær.
Erfaringerne med temamøderne har været positive. Opdelingen har gjort det muligt at målrette dialogen mod de konkrete interesser og områdespecifikke forhold, som gør sig gældende i de forskellige dele af projektområdet.
De individuelle lodsejersamtaler blev gennemført i 2. og 3 kvartal, hvor WSP og projektlederen fra Hedensted Kommune afholdte samtaler med mere end 325 lodsejere.
Den viden og de input, der er kommet frem gennem dialogen, indgår sammen med de tekniske undersøgelser i det videre arbejde med forundersøgelsen.
Forundersøgelsen er endnu ikke endeligt afsluttet. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at konkludere, om projektet kan realiseres eller i hvilken form.
Næste skridt
Når forundersøgelsen er afsluttet, vil den danne grundlag for en samlet vurdering af projektets muligheder og gennemførlighed. Herunder skal det vurderes, om der er grundlag for at arbejde videre med en jordfordeling og et detailprojekt, og hvilke løsninger der i givet fald kan arbejdes videre med.
Forvaltningen forventer i 1. kvartal 2027 at forelægge resultaterne af forundersøgelsen for udvalget sammen med et eventuelt skitseforslag til et detailprojekt. Udvalget vil på den baggrund kunne tage stilling til den videre proces for klima-lavbundsprojektet Gudenåens Kær.
Senior Projektleder Boris Schønfeldt deltager på dette punkt fra forvaltningen.
Indstilling
At udvalget for Klima, Natur & Miljø tager orienteringen om status til efterretning
Beslutning
Udvalget for Klima, Natur & Miljø tog orienteringen om status til efterretning.
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Klima, Natur & Miljø, referat fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 140. Læs den originale sag hos kommunen.