Behandlet 18. juni, § 17, stk. 4 udvalg - Ny erhvervspolitik, Helsingør
Orientering om workshop 1 i opgaveudvalget for udvikling af ny erhvervspolitik
Center for Kultur, Erhverv og Fritid indstiller, at orienteringen om afholdelse af workshop 1 i opgaveudvalget for udvikling af Helsingør Kommunes nye erhvervspolitik tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- § 17, stk. 4 udvalg - Ny erhvervspolitik, Helsingør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 18. juni 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Center for Kultur, Erhverv og Fritid indstiller,
at orienteringen om afholdelse af workshop 1 i opgaveudvalget for udvikling af
Helsingør Kommunes nye erhvervspolitik tages til efterretning.
Sagsfremstilling
1. Formål
Opgaveudvalgets formål er at bidrage til udviklingen af en ny erhvervspolitik med en tydelig
strategisk retning for Helsingør Kommunes fremtidige erhvervsudvikling. Arbejdet skal blandt
andet bidrage til at besvare følgende spørgsmål:
Hvad skal vi leve af i fremtiden?
Hvad skal vi være kendt for?
Hvilke strategiske positioner skal vi indtage?
2. Om opgaveudvalget
Opgaveudvalget består af fem byrådsmedlemmer samt repræsentanter fra
erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitution, kulturinstitution, lokale virksomheder og
Helsingør Kommune. Sammensætningen skal sikre, at arbejdet med erhvervspolitikken bygger
på både politiske perspektiver, erhvervslivets erfaringer og faglig viden om erhvervsudvikling.
3. Workshop 1
Workshop 1 markerer starten på opgaveudvalgets arbejde og udgør første fase i det samlede
procesforløb. Formålet med workshoppen er at skabe et fælles vidensgrundlag og identificere
de potentialer, udfordringer og udviklingstemaer, som skal danne afsæt for det videre arbejde
med erhvervspolitikken.
Som forberedelse til workshoppen er der udarbejdet et kortfattet vidensgrundlag, "Indsigter og
muligheder for Helsingør Kommunes erhvervsliv – kort version" (bilag 1). Vidensgrundlaget er
udarbejdet af Teknologisk Institut og sammenfatter centrale analyser af kommunens
erhvervsstruktur, arbejdsmarked, styrkepositioner og udviklingstendenser. Bilaget skal danne
et fælles afsæt for drøftelserne i opgaveudvalget.
På workshoppen vil Teknologisk Institut præsentere hovedpointerne fra analysen, herunder
centrale styrker, udfordringer og udviklingsmuligheder for Helsingør Kommunes erhvervsliv.
Deltagerne skal herefter arbejde med at udforske og kvalificere de indsigter, som analysen
peger på, og bidrage med egne erfaringer, perspektiver og idéer.
Workshoppen gennemføres som et interaktivt forløb med oplæg, dialog og gruppeøvelser.
Deltagerne skal blandt andet identificere fælles temaer, potentialer og barrierer samt pege på
de områder, der vurderes at have størst betydning for kommunens fremtidige
erhvervsudvikling.
4. Resultat af workshop 1
Resultatet af workshoppen forventes at være et fælles og retningsgivende overblik over de
vigtigste muligheder, udfordringer og strategiske temaer, som kan arbejdes videre med på de
efterfølgende workshops. Dette skal danne grundlag for prioritering af indsatsområder og den
videre udvikling af Helsingør Kommunes nye erhvervspolitik.
BESLUTNINGER § 17, STK. 4 UDVALG - NY ERHVERVSPOLITIK DEN 18-06-2026
På workshop 1 blev deltagerne præsenteret for de væsentligste konklusioner fra
Teknologisk Instituts analyse af Helsingør Kommunes erhvervsliv. Med afsæt i analysen
arbejdede deltagerne i grupper med input til den kommende erhvervspolitik. Inputtene er
efterfølgende systematiseret i 10 overordnede temaer, som danner grundlag for det
videre arbejde frem mod workshop 2. Workshopforløbet fortsætter med i alt fire
workshops.
Kilde: Helsingør Kommune, § 17, stk. 4 udvalg - Ny erhvervspolitik, referat fra mødet torsdag 18. juni 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.