Helsingør
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Behandlet 1. september, Handicaprådet, Helsingør

Orientering: Ankeafgørelser, Center for Social Indsats og Bolig, 2. kvartal 2026

Center for Social Indsats og Bolig indstiller, at orientering foretages.

Boliger

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Helsingør Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Center for Social Indsats og Bolig indstiller,

at orientering foretages.

Sagsfremstilling

1.Sammenhæng til Ankestyrelsens Danmarkskort for socialområdet

Dette dagsordenspunkt angår alene Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter Lov om social
service og kun på de ydelser, som myndigheden i Center for Social Indsats og Bolig har formel
kompetence til at træffe afgørelser på. I Ankestyrelsens Danmarkskort anvendes kun fire
paragraffer inden for voksenhandicapområdet. I de kvartalsvise orienteringer medtages
således flere paragraffer.

Se herunder forskellen på de forskellige opgørelser for det samlede antal afgørelser for 2025:
Samlet for hele 2025
Kvartalsvise orienteringer

Danmarkskortet

Samlet antal afgørelser: 51

Samlet antal afgørelser: 29

Stadfæstelser: 20

Stadfæstelser: 13

Hjemvisninger: 28

Hjemvisninger: 13

Ændringer: 3

Ændringer: 3

I den seneste opgørelse fra Ankestyrelsens Danmarkskort fra 2025, har Ankestyrelsen
registreret 29 afgørelser på voksenhandicapområdet og en omgørelsesprocent på 55 % (3
ændrede sager og 13 hjemsendte sager). Til sammenligning viste vores egne tal fra disse
kvartalsvise orienteringer et samlet antal afgørelser på 51, men Danmarkskortet medtager ikke
alle paragraffer.

Når Ankestyrelsen afgør en klage, sendes afgørelsen ligeledes til borgeren og Helsingør
Kommune. Det er med udgangspunkt i de afgørelser, vi har modtaget fra Ankestyrelsen, at
denne kvartalsvise opgørelse udarbejdes. Center for Social Indsats og Bolig har ikke
udarbejdet kvartalsvise orienteringer til Social- og Beskæftigelsesudvalget før 2021, men i
vedhæftede bilag vises tal hentet fra Ankestyrelsens hjemmeside fra 2019 og 2020.

Ankestyrelsen enten stadfæster, hjemviser eller ændrer kommunens vurdering (omgørelser).
Det sker ligeledes, at Ankestyrelsen afviser at behandle en sag, eksempelvis ved klager, der er
fremkommet for sent.

En stadfæstelse betyder, at Ankestyrelsen giver kommunen ret i den afgørelse, der er truffet i
den pågældende sag. En hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen retur til
kommunen til en ny sagsbehandling. Det kan for eksempel være, hvis Ankestyrelsen vurderer,
at sagen ikke er ordentlig belyst, eller der mangler argumentation for den pågældende
afgørelse. En ændring af kommunens vurdering betyder, at Ankestyrelsen omgør afgørelsen
og herved vurderer, at kommunen har lavet en fejl i sagsafgørelsen. I Ankestyrelsens
opgørelse er det hhv. hjemvisninger og ændringer, der udgør omgørelsesprocenten.

2. Status andet kvartal 2026

I andet kvartal 2026 har der i alt været 12 ankeafgørelser fra Ankestyrelsen:
1 stadfæstelse

10 hjemvisninger
1 ændring (omgørelse)

Afgørelserne omhandler følgende §§ inden for serviceloven: Socialpædagogisk vejledning (§
85), Borgerstyret Personlig Assistance/BPA (§ 96), Ledsagelse (97), Merudgifter (§ 100),
Længerevarende botilbud (§ 108) og Egenbetaling ved ophold i § 109 (§ 163).

I fire af de 10 hjemvisninger, er der flere elementer i afgørelsen. Det vil sige, at det ikke er hele
sagen, der hjemvises, men ligeledes er der dele af sagen, der eksempelvis stadfæstes.

3. Myndighedens arbejde med ankesagerne

I 2025 og i første kvartal af 2026 har der været et højt antal af ankeafgørelser i forhold til
tidligere år. En del af forklaringen er, at myndigheden har haft flere sager til afgørelse i 2025
pga. systematisk sagsgennemgang.

Myndigheden er derudover opmærksom på behovet for at give fyldestgørende begrundelser,
særligt i sager, hvor der gives afslag, fordi borgeren vurderes ikke at være omfattet af bevilling
inden for den gældende bestemmelse. Samtidig er der identificeret mangler i forhold til,
hvordan der konkret tilrettelægges en alternativ indsats, der kan imødekomme borgerens
støttebehov.

I de sager, hvor der henvises til, at hjælpen skal søges i et andet center, påpeger
Ankestyrelsen, at Center for Social Indsats og Bolig ikke kan træffe afgørelse, uden at det
andet center har vurderet sagen og truffet en afgørelse. Center for Social Indsats og Bolig har
iværksat forskellige initiativer, som understøtter samarbejde og fælles afgørelser på tværs af
centre.

Myndigheden arbejder med forskellige initiativer, der skal styrke kvaliteten og
tilstrækkeligheden af begrundelser i afgørelserne.

4. Antal afgørelser i Helsingør Kommunes myndighed

Det er ikke muligt præcist at opgøre det samlede antal af afgørelser, som kan påklages. En af
grundene hertil er, at i kommunens samlede antal afgørelser, er både nye afgørelser og store
eller små ændringer i tidligere afgørelser. Helsingør Kommune har deltaget i et projekt med en
række andre kommuner i regi af KL, hvor ankeafgørelser i en periode er blevet optalt. Vi
afventer fortsat, om det kan give et mere kvalificeret bud på det samlede antal afgørelser.

Det er pt. myndighedens vurdering, at den samlede mængde afgørelser ligger på ca. 2-3000
årligt.

Flere undersøgelser peger på, at det er vigtigt at være opmærksom på mulige mørketal i
ankeafgørelser. Det kan for eksempel være, at borgere vælger at undlade at anke deres
afgørelse. Center for Social Indsats og Bolig opfordrer borgerne til at klage, og tydeliggør, at en
klage ikke nødvendigvis skal være skriftlig. Samarbejdet med Taskforcen gav ikke anledning til
at vurdere, at der er massive mørketal.

5. Samarbejde med Ankestyrelsen

Myndigheden har som udgangspunkt et godt samarbejde med Ankestyrelsen, som er blevet
styrket efter samarbejdet i Taskforce-forløbet. Der opleves dog fortsat meget lang ventetid ift.
afgørelser, hvilket særligt har stor betydning for borgerne. Myndigheden afventer fortsat svar
på to ud af tre henvendelser, der blev rettet til Ankestyrelsen i andet halvår af 2025.

Retsgrundlag
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 79b.

Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen relation til vision og tværgående politikker.

Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen skal til orientering i Handicaprådet.
BESLUTNINGER HANDICAPRÅDET 2026-2029 DEN 01-09-2026
Centerchef Pernille Madsen orienterede om punktet og svarede på spørgsmål.
Orientering foretaget.
Fraværende:
Michael Mathiesen
Lene Lindberg
Marianne Victor Hansen

Kilde: Helsingør Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.