Høring: Forslag til Budget 2027 fra Center for Børn-, Unge og Familier

Indstilling

Center for Børn, Unge og Familiers område indstiller,
at Handicaprådet fremkommer med eventuelle synspunkter til de relevante råderums- og
driftsforslag, som indgår i 1. behandling af budget 2027 på Center for Børn, Unge og
Familiers område.

Sagsfremstilling

Følgende budgetforslag sendes til handicaprådets høring, se også vedlagte bilag.
Ophøre central finansiering af kørsel af Team V til svømmehallen
Det særskilte centrale budget til transport af Team V's elever til svømmehallen bortfalder.
Eleverne har vidtgående handicap, og svømmeaktiviteterne anvendes blandt andet til at
understøtte sansemotorik, kropsbevidsthed og trivsel. Hvis skolen ønsker at fortsætte
aktiviteten, skal transporten finansieres inden for skolens øvrige budget og evt. foretages i
skolens egen bus. Alternativt vil de regelmæssige besøg i svømmehallen bortfalde eller
reduceres i omfang.
Takstmodel for Skolen ved Rønnebær Alle?
Det foreslås at indføre én fælles takst for elever på specialskolen. Taksten vil således ikke
længere være forskellig afhængigt af elevens målgruppe, funktionsniveau eller behov for
behandling. Formålet er at understøtte den nye organisering af specialskolen, hvor eleverne
ikke længere opdeles efter diagnoser, men visiteres med udgangspunkt i deres
funktionsniveau og støttebehov.
Samtidig foreslås det, at finansieringen af elever med behandlingsbehov ændres. Udgiften har
hidtil været finansieret centralt, men vil fremover – på samme måde som for de øvrige elever
på specialskolen – indgå i skolernes betalingsansvar via den fælles takst. Dermed bliver
finansieringsmodellen ens for alle elever på specialskolen.
Specialskolen udvides samtidig med udskolingstilbud til elever med behandlingsbehov. Der er
ikke i den nuværende økonomiske ramme fuld finansiering til denne udvidelse, og det foreslås

derfor at afsætte yderligere midler hertil.

Nedsat serviceniveau på pulje til børn med fysiske funktionsnedsættelser
Puljen finansierer ekstra støtte til børn med fysiske funktionsnedsættelser, så de så vidt muligt
kan deltage i det almene dagtilbud. En reduktion indebærer et lavere serviceniveau, som kan
udmøntes gennem færre støttetimer, kortere bevillingsperioder eller ved, at dagtilbuddene skal
løse en større del af opgaven inden for den almindelige normering. Det kan få betydning for det
enkelte barns deltagelsesmuligheder og dagtilbuddenes arbejde med inklusion.
Dagaflastning som førstevalg - udvidelse af dagaflastningstilbud
Forslaget bygger videre på det dagaflastningstilbud, som blev etableret i 2026 som et mindre
indgribende alternativ til døgnaflastning. Kapaciteten kan udvides ved at tilbyde dagaflastning
hver weekend og ved at etablere et tilbud i tilknytning til Team V. Dagaflastning er mindre
ressourcekrævende end døgnaflastning, blandt andet fordi der ikke er udgifter til natte- og
morgenbemanding.
Besparelsen indebærer samtidig en reduktion af serviceniveauet, idet dagaflastning i højere
grad skal være førstevalg, når det efter en konkret og individuel vurdering kan dække barnets
behov. Det betyder, at nogle familier, som efter det nuværende serviceniveau ville kunne
modtage døgnaflastning, fremover vil få aflastning uden overnatning. Det gælder både nye og
eksisterende sager.
Økonomiske udfordringer på det specialiserede børneområde
Forslaget tilfører midler til det specialiserede børneområde for at dække forventede merudgifter
i 2027. Midlerne skal dække:
det forventede udgiftsniveau til eksisterende børn og unge, herunder anbringelser og
øvrige indsatser,
forventet tilgang af nye anbringelser i resten af 2026 og i 2027, modregnet forventet
afgang fra området,
pris- og kontraktreguleringer på eksisterende tilbud,
udgifter til anbringelser af ukrainske flygtningebørn, hvor der ikke kan opnås fuld
statsrefusion,
samt fortsat merforbrug på det ikke rammestyrede område, som blandt andet omfatter
tabt arbejdsfortjeneste og statsrefusion vedrørende særligt dyre enkeltsager.

Retsgrundlag
Området er reguleret af Barnets lov, Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven.

Relation til vision og tværgående politikker
Helsingør Kommunes budgetproces 2027-2030.

Økonomi/Personaleforhold
Jf. de vedhæftede bilag.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Materialet sendes sideløbende til høring i relevante skolebestyrelser og forældrebestyrelser,
samt gennem H-MED til udtalelse i relevante MED.

Beslutning

Handicaprådet noterer med tilfredshed, at det samlede område generelt tilføres midler til
dækning af udgifter på grund af flere børn med behov for samfundets støtte og hjælp.
Rådet skal dog bemærke, at rådet savner mere offensive tiltag, der både indeholder
højere kvalitet for de berørte borgere og på længere sigt potentielle budgetmæssige
besparelser. Sådanne initiativer vil i nogle tilfælde kræve kommunale investeringer i
anlæg og drift, før formålet opnås. Rådet henviser til erfaringerne fra Center for Social
Indsats og Boligs såkaldte kommissorium for det specialiserede voksenområde, der efter
nogle år på flere felter viser, at det er muligt at opnå både højere kvalitet og færre
udgifter.
Rådet har følgende kommentarer til en række af de foreslåede tiltag på området:
Ophør af central finansiering af kørsel af Team V til svømmehallen:
Børn fra Team V tilhører i særklasse de mest uforskyldte udfordrede børn i kommunen,
hvilket formentlig er årsag til den særlige budgetmæssige konstruktion med central
finansiering. Rådet fraråder den foreslåede besparelse, da det ikke vil være muligt at
finde de nødvendige midler indenfor Team V’s selvstændige budget, uden at det vil
ramme børnene på andre områder. Gennemføres denne besparelse vil det, som
beskrevet i bilaget, betyde, at børnene ikke kan få ”styrket deres sanse motorik og
kropsbevidsthed gennem pædagogiske aktiviteter i svømmehallen. Samtidig fremmer
aktiviteterne socialt samvær og trivsel i et trygt og stimulerende miljø”.
Takstmodel for Skolen ved Rønnebær Alle:
Handicaprådet har svært ved at vurdere forslagets fulde konsekvenser, men er bekymret
over, at modellen bygger på forventede udgifter og ikke de reelle udgifter. Desuden bør
takstmodeller generelt tage højde for størrelsen på de enkelte skoler, da der er en række
ens basisudgifter til de påkrævede specialtilbud til de inkluderede elever med særlige
behov.
Nedsat serviceniveau for børn med fysiske funktionsnedsættelser:
Rådet kan ikke anbefale den foreslåede besparelse, der vil være et brud med
kompensationsbegrebet og kan medføre en række – omkostningstunge – ankesager.
Forslaget vil som beskrevet i bilaget få alvorlige konsekvenser for de berørte børn
muligheder for ”deltagelse i fællesskabet og for dagtilbuddets arbejde med inklusion og
trivsel”.
Det vil gøre det sværere for borgerne på sigt selv at kompensere for deres fysiske
handicap. Forslaget stemmer heller ikke med Helsingør kommunes handicappolitik, hvor
det i forordet hedder: ”Helsingør Kommune skal arbejde for, at børn, unge, voksne og
ældre med handicap, har muligheder for at udnytte deres potentiale og så vidt muligt tage

ansvar for eget liv. Det skal vi gøre muligt gennem kompensation for deres handicap
og nødvendig støtte” (rådets fremhævelse)”.
Dagaflastning som førstevalg - udvidelse af dagaflastningstilbud:
Rådet skal indledningsvist bemærke, at den foreslåede nedskæring i brugen af
døgnaflastning ikke tidligere har fundet politisk støtte i byrådet. Rådet fraråder klart, at
nedskæring nu gennemføres.
Det er bemærkelsesværdigt, at den foreslåede overgang til dagaflastning i
sagsfremstillingen kaldes ”mindre indgribende”. Døgnaflastning er for forældre til
handicappede børn og disses eventuelle søskende et afgørende åndehul for den
samlede familie. Den er i kraft af det handicappede barn voldsomt udfordret i familiens
hverdag. Døgnaflastning giver familierne mulighed for – i få dage – at være en ’normal’
familie med mulighed for små ferier og ’åndehuller’ i deres hverdag. Med andre ord vil
forslaget have en særdeles indgribende effekt for den samlede familie.
Rådet skal desuden gøre opmærksom på, at sagsfremstillingen bygger på en fejlagtig
definition af, hvilke faktorer, der er afgørende for tildeling af aflastning. Det hedder i
sagen at ”Besparelsen indebærer samtidig en reduktion af serviceniveauet, idet
dagaflastning i højere grad skal være førstevalg, når det efter en konkret og individuel
vurdering kan dække barnets behov. Det betyder, at nogle familier, som efter det
nuværende serviceniveau ville kunne modtage døgnaflastning, fremover vil få aflastning
uden” (rådets fremhævning).
At der alene tages udgangspunkt i barnets og ikke familiens behov stemmer for det første
ikke overens med socialministeriets beskrivelse af de faktorer, der bestemmer behovet
for aflastning: ”I en familie med børn og unge med handicap kan der være behov for, at
barnet eller forælderen/forældrene får aflastning. Aflastningen kan tilbydes for at dække
barnets eller den unges støttebehov, som er vanskeligt at dække i hjemmet. Aflastning
kan også tilbydes for at give forælderen/forældrene tid og overskud i hverdagen til
at gøre andre ting end at passe og forsørge barnet eller den unge (Rådets
fremhævning).
Juridisk henviser rådet til Servicelovens paragraf 84 stk. 1 hvori det hedder:
”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle,
forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne (rådets fremhævning). Samt Barnets Lov paragraf 90.
Desuden henviser rådet til Ankestyrelsens principmeddelelse 824 om barnets lov §
90, afløsning, aflastning, udmåling af 31. maj 2024. Heri hedder det blandt andet:
”Afløsning og aflastning for børn skal tilbydes efter børnehandicapbestemmelsen
derom, når behovet for afløsning eller aflastning er opstået alene på grund af
barnets funktionsnedsættelse, og når det sker af hensyn til den øvrige familie”.
På baggrund af ovenstående – og almindelige viden om belastningerne for familier med
handicappede børn - fraråder Handicaprådet at gennemføre denne besparelse.
Gennemføres den, vil det desuden medføre en række ankesager, som kommunen
næppe får medhold i.

Fraværende:
Marianne Victor Hansen