Godkendelse af klimaplan

Indstilling

Center for By, Land og Vand indstiller,
at forslag til ny klimaplan for Helsingør Kommune godkendes.

Sagsfremstilling

Helsingør Kommune var i 2019 blandt de første 20 kommuner i Danmark til at få en
internationalt certificeret klimaplan gennem Klimaalliancen, som er et partnerskab mellem KL
og RealDania og Concito som videnspartner. Samtidig forpligtede kommunen sig til at opdatere
planen løbende (re-certificering), så den bygger på opdateret viden og lever op til
Klimaalliancens krav til kommunale klimaplaner.
På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til ny klimaplan for Helsingør
Kommune. Den nye klimaplan erstatter den nuværende Klima- og Bæredygtighedsplan samt
Klimatilpasningsplan og samler dermed kommunens klimaarbejde med at reducere

drivhusgasudledninger, styrke klimatilpasningen og nedbringe forbrugets klima- og
ressourceaftryk frem mod 2045. Se bilag 1 (Klimaplan).
Concito og C40 har i september gennemgået forslag til ny klimaplan i henhold til internationale
metodiske standarder og har blåstemplet planen. Det betyder, at planens ambitionsniveau og
retning er forenelig med Parisaftalen. Certificeringen er betinget af, at kommunen etablerer et
monitoreringssystem i 2027. Se bilag 2 (Appendix).
1. Fra plan til strategisk ramme
Status på klimaindsatsen viser, at omstillingen går godt. Samtidig bliver de næste faser af
omstillingen sværere. Det kræver prioriteringer og en fælles retning på tværs af politikområder
og beslutningsprocesser - både administrativt og politisk. Det indebærer bl.a. en tydeligere
styringsramme, tværgående beslutningsprincipper og klimabudgettering. Formålet er at styrke
kvaliteten i beslutningsgrundlaget og danne grundlag for hvordan Helsingør Kommune arbejder
med og taler om omstillingen.
Klimaplanen tager afsæt i fire styringsprincipper:
1. Undgå, skift, forbedr: En strategisk tilgang som fremmer aktiv stillingtagen på tværs af
fagområder, hjælper med at tænke forebyggende, og understøtter bæredygtige valg.
2. Bevar eller forklar: Bevaring, transformation og renovering af bygninger undersøges og
prioriteres frem for nybyggeri eller nedrivning.
3. Kommunen som frontløber: Vi viser retningen og sætter ambitiøse mål til inspiration for
borgere og virksomheder.
4. Klima- og ressourcekrisen løses i fællesskab: Kommunen kan ikke nå målene alene og
alle tager del i omstillingen.

Klimaplanen er en overordnet strategisk ramme med overordnede handlinger, og ikke et
detaljeret handlingskatalog. Formålet er at skabe en fleksibel ramme med plads til og fokus på
udvikling, inddragelse og implementering.
Samtidig følges klimaplanens fremdrift tæt. Årligt afrapporteres fremdriften via fastlagte KPI’er,
og kobles til budgetprocessen for at synliggøre nødvendige indsats- og ressourcebehov. Hvert
4. år afrapporteres fremdriften supplerende med opdaterede kortlægninger og analyser. Dette
sker som led i revision af planen, som ligeledes foretages hvert 4. år.
2. En fælles retning med nye ambitiøse mål og fokusområder
Planen fastlægger ambitiøse mål på kort, mellem og lang sigt for kommunen som virksomhed,
og for borgere og virksomheder i kommunen.
Det langsigtede reduktionsmål indenfor kommunens geografi er at opnå 110 %
reduktion i 2050. Helsingør Kommune tangerer dermed Regeringens nye mål.

For klimatilpasning er visionen at gøre Helsingør Kommune til et sted, hvor mennesker
trives, hvor vi er robuste mod klimaforandringer og har begrænset skaderne. Der er
specifikke mål for kystsikring og håndtering af vand.
Samtidig tages et større ansvar for udledninger relateret til forbrug. Pejlemærket er at
halvere den forbrugsbaserede udledning pr. borgere frem mod 2035.

På baggrund af vidensgrundlaget, kravene til planen og den lokale kontekst, får fem områder
et særligt omstillingsfokus:

a. Vores arealer:
Der skal arbejdes med at tænke flere funktioner ind på det samme areal frem for at
planlægge for separate arealbehov. Samtidig skal Helsingør være mere robust over for
klimaforandringer ved blandt andet at beskytte kysterne, håndtere øgede
nedbørsmængder, anvende naturbaserede tilpasningsløsninger, overvåge klimarisici og
afledte skader og styrke beredskabet.

b. Forbrug:
Der skal arbejdes med at reducere klima- og ressourceaftrykket fra forbrug med særligt
fokus på fødevarer og øvrige goder. Det omfatter både kommunens egne indkøb og
arbejdet med at understøtte mere bæredygtige valg blandt borgere og virksomheder.

c. Byggeri og bevaring:
Der skal arbejdes med at reducere klima- og ressourceaftrykket fra byggeri og anlæg.
Det indebærer blandt andet at begrænse behovet for nybyggeri og bremse udviklingen
med flere boligkvadratmeter pr. borger. Fokus er på bedre udnyttelse af eksisterende
bygningsmasse gennem transformation, renovering, fortætning og cirkulært byggeri, så
værdien af eksisterende bygninger og ressourcer bevares længst muligt. For
kommunens egne bygge- og anlægsprojekter skal der samtidig arbejdes med fælles
klima- og ressourcekrav.

d. Grøn mobilitet:
Der skal arbejdes med at reducere væksten i biltrafikken blandt andet gennem
mobilitetsplanlægning samt bedre forhold og fremkommelighed for cyklister og gående.
Samtidig skal transportsektoren elektrificeres. For kommunens egen virksomhed skal
der arbejdes med at omstille bilflåden og maskiner til el, og cykles mere.

e. Energi og varme:
Der skal arbejdes med energibesparelser, udfasningen af olie og gas til opvarmning, og

opsætning solceller hos borgere og virksomheder. For kommunens egen virksomhed
skal der arbejdes med at udfase brugen af fossile brændsler til varme i kommunale
bygninger, opsætte solceller og forbedre energimærkerne.

3. Klimaarbejdet fremadrettet
Med Klimaplanen fastlægges den strategiske retning. Den konkrete gennemførelse vil ske
gennem kommunens faglige planer, projekter, budgetprioriteringer og samarbejder med
aktører inden og uden for kommunen.
Som følge af planens nye fokus og skærpede ambitioner forventer administrationen desuden at
fremlægge forslag til en ændret anvendelse af midlerne i Klimapuljen. Formålet er at målrette
midlerne, så de bedre understøtter den nye klimaplans fremdrift, prioriteringer og mål.
Administrationen forventer at fremlægge forslaget i Klima- og Bæredygtighedsudvalget i
december.

Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.

Relation til vision og tværgående politikker
Klimaplanen går på tværs af en række kommunale politikker og planer. Sammenhængene
fremgår af Klimaplanens afsnit Samspil med planer og politikker.

Økonomi/Personaleforhold
Finansiering af planen håndteres med budgetønsker via ordinære budgetproces eller
forelægges særskilt til politisk beslutning i relevante fagudvalg.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Administrationen udarbejder en pixiudgave af Klimaplanen, som er printvenlig og målrettet
ekstern kommunikation.