Spring til indholdet
Helsingør
Skift kommune
KøbenhavnHelsingørAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Helsingør

Forslag til nyt regulativ for vand - Forsyning Helsingør Vand A/S

Center for By, Land og Vand indstiller, at forslag til nyt regulativ godkendes.

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Helsingør Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på helsingor.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Center for By, Land og Vand indstiller,
at forslag til nyt regulativ godkendes.

Sagsfremstilling

Det nye regulativ for Forsyning Helsingør Vand A/S (bilag 1) følger Danske Vandværkers og
DANVA’s opdaterede standard skabelon for regulativtekst i forlængelse af en afgørelse fra
Miljø- og Fødevareklagenævnet 16.januar 2024 (21/01106). Regulativet fastsætter reglerne
for, hvordan Forsyning Helsingør Vand leverer vand til forbrugerne, forholdet mellem
forbrugerne og vandforsyningen og hvordan vandforsyningen opkræver takster og
tilslutningsafgifter.
Forslag til regulativ er også revideret mht. en række bestemmelser, der er specifikke for
Forsyning Helsingør Vand A/S, hvoraf nogle er foreslået udtaget da de ikke længere er udtryk
for gældende praksis.
Opdateringen af standardregulativet omfatter de punkter, der fremgår af Bilag 2. De specifikke
ændringer i regulativet fremgår af bilag 3.
De væsentligste ændringer i regulativet er som følger:
1.1.13 Ejendomsbegrebet: Ejendomsbegrebet er præciseret med en henvisning til
udstykningslovens ejendomsbegreb. Dette med henblik på at sikre en klar afgrænsning af
forståelsen af regulativets bestemmelser.

3.3 Spinkling: Det eksisterende vandregulativ indeholder bestemmelser om sprinkling. Disse
bestemmelser foreslås udtaget af regulativteksten og i stedet indarbejdet i en vejledning, der
offentliggøres på forsyningens hjemmeside.
7 Brandhaner (Brandslukning): Udgifter til nødvendige reduceringer af ledningsdimensioner for
brandhaner betales af vandforsyningen og ikke af kommunen. Disse omkostninger skal derfor
indregnes i taksterne.
Kommunen er dog som tilsynsmyndighed efter omstændighederne forpligtet til at reagere på
en oplysning fra vandforsyningen om defekte eller overflødige brandhaner, og kan i den
forbindelse anmode vandforsyningen om at foretage foranstaltninger til sikring heraf mod, at
kommunen betaler for arbejdet.
8.1.8 Lukning for vandet på ejerens bekostning: Vandforsyningen må ikke lukke for vandet i
situationer, hvor ejeren forsømmer forpligtelser, som påhviler ejeren med hensyn til
vandinstallationer.
Kommunen er tilsynsmyndighed og vandforsyningen må derfor i stedet for at lukke for vandet
henvende sig til kommunen med anmodning om at påbegynde en tilsynssag vedrørende de
forhold, som er forsømt af ejer. Afsnit om mulighed for at lukke for vandet er derfor udgået af
regulativteksten.
9.3 (9.17) Placering af afregningsmålere: En måler skal som det klare udgangspunkt placeres
inde i huset. Der er på den baggrund foretaget sproglige justeringer i overensstemmelse med
tilsvarende justeringer i DANVA og Danske Vandværkers branchevejledning.
Tilsyn og afgang til afregningsmålere: Vandforsyningen må ikke lukke for vandet i en situation
med risiko for overtrædelse af gældende lovkrav. Bestemmelser om adgang i denne situation
er derfor udtaget af regulativet.
9.18, 9.19 Bimålere: Bestemmelser om bimålere anses som et internt anliggende for en
ejendoms ejere og brugere, der ikke vedrører Forsyning Helsingør Vand A/S og udtages af
regulativet.
10.3 Eftergivelse af statsafgift ved brud: Regulativet suppleres med fastlæggelse af selvrisiko
for ejendomme med flere boligenheder. Selvrisikoen fastsættes pr. boligenhed.
12.2, 14.1.1. Betaling af anlægsbidrag: Regulativet er suppleret med bestemmelse om at
vandforsyningen kan opkræve gebyr i tilfælde hvor en ejer bryder plomberingen eller på anden
vis skaffer sig afgang til aftagning af vand uden forudgående tilladelse.
14.3 Ejerskifte: Supplerende afsnit medtaget som erstatning for de afsnit om ejerskifte, som i
dag er fastsat i de fælles leveringsbestemmelser for Forsyning Helsingør A/S.
15 Liste over gebyrer: Nyt afsnit med angivelse af de enkelte gebyrer, der opkræves
vedrørende vandforsyning.

Center for By, Land og Vand anbefaler, at forslag til nyt regulativ godkendes.

Retsgrundlag
Forslag til regulativ skal godkendes af Helsingør Kommune jf. gældende Vandforsyningslovs §
55. Regulativet er udfærdiget i henhold til gældende bekendtgørelse om almene
vandforsyningers regulativer og anlægs- og driftsbidrag mv.

Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.

Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring/borgerinddragelse.

Kilde: Helsingør Kommune, Klima- og Bæredygtighedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.