Besluttet 24. august, Ældrerådet, Herlev
Etablering af tilgængelighedsbrugerpanel
Nedsætte et tilgængelighedsbrugerpanel med ophæng i Handicap- og Ældrerådet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forslag til nedsættelse af et tilgængelighedsbrugerpanel godkendes. 2. At der udpeges to medlemmer fra hhv. Handicap- og Ældrerådet til panelets faste kerne under forudsætning af, at forslaget godkendes.
- Hvem
- Ældrerådet, Herlev Kommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Ældrerådet har valgt Jørgen Mulbjerg og Anne Kirketerp til at deltage i tilgængelighedsbrugerpanelet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FORVALTNINGEN INDSTILLER,
1. At forslag til nedsættelse af et tilgængelighedsbrugerpanel godkendes. 2. At der udpeges to medlemmer fra hhv. Handicap- og Ældrerådet til panelets faste kerne under forudsætning af, at forslaget godkendes.
Sagsfremstilling
På baggrund af drøftelser i Handicaprådet er der opbakning til at etablere et selvdrevent tilgængelighedsbrugerpanel med ophæng i Ældre- og Handicaprådet, hvorfor sagen også forelægges Ældrerådet på rådets augustmøde 2026.
Forslag til tilgængelighedsbrugerpanel: Panelets formål er at bidrage med viden og brugerorienterede perspektiver i relation til blandt andet bygge- og anlægsprojekter og sikre tidlig og relevant inddragelse af borgere med forskellige behov.
Panelet organiseres omkring en fast kerne bestående af repræsentanter fra DH Herlev og Ældrerådet med mulighed for fleksibel deltagelse af borgere med særlig viden fra deres bagland, afhængigt af sagens karakter. Denne model skal sikre både kontinuitet og fleksibilitet.
Er der opbakning til panelet, udfærdiger panelets kerne i samarbejde med forvaltningen et nærmere kommissorium, herunder faste medlemmer, arbejdsform og mødestruktur samt bistår med kommunikation om panelet til relevante samarbejdspartnere i forvaltningen og blandt de relevante politiske råd og udvalg.
Lovgrundlag
Intet at bemærke.
Økonomi
Intet at bemærke.
Beslutningskompetence
Ældrerådet
Beslutning
Ældrerådet har valgt Jørgen Mulbjerg og Anne Kirketerp til at deltage i tilgængelighedsbrugerpanelet.
Kilde: Herlev Kommune, Ældrerådet, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.