På dagsordenen 26. oktober, Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, Herlev
Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2026 med miljøvurdering
Forslag til Kommuneplan 2026 med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring i ni uger. Kommuneplanen fremlægges nu til endelig vedtagelse.
Kort fortalt
- Forslaget
- Ændringerne angivet i bilag 4, Ændringsoversigt og bilag 5, Kommuneplan med viste
- De ændringer af kommuneplanen, som kan påvirke grundejere væsentligt, sendes til
- Hvem
- Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, Herlev Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på herlev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FORVALTNINGEN INDSTILLER,
1. At ændringerne angivet i bilag 4, Ændringsoversigt og bilag 5, Kommuneplan med viste
ændringer, indarbejdes i kommuneplanforslaget.
2. At de ændringer af kommuneplanen, som kan påvirke grundejere væsentligt, sendes til
udtalelse hos disse grundejere i fire uger.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. marts 2026, at sende Forslag til Kommuneplan 2026 med
tilhørende miljørapport i offentlig høring i ni uger. Kommuneplanen udstikker de overordnede regler for
arealanvendelsen i Herlev Kommune over en periode på 12 år, og er en viderebygning og konkretisering
af Planstrategi 2024.
Høringen foregik fra den 24. marts 2026 til den 26. maj 2026. Som en del af den offentlige høring afholdt
kommunen to byvandringer om henholdsvis kultur og identitet, og om natur samt et temamøde om
bevaringsværdige bygninger. Til hver byvandring deltog der ca. 30 personer og til temamødet deltog ca.
110 personer. En opsamling på byvandringer og temamøde kan ses i bilag 1.
I høringsperioden modtog kommunen 26 høringssvar. Heraf var otte fra borgere, to var fra
grundejerforeninger og haveforeninger, to fra politiske partier, otte fra private virksomheder og på vegne
af grundejere, tre fra interesseorganisationer samt tre fra offentlige selskaber og myndigheder. Alle
høringssvar er samlet og fremgår af bilag 2. Forvaltningen har udarbejdet en hvidbog, bilag 3, hvor
forvaltningen kommer med bemærkninger til høringssvarene og med anbefalinger til, hvorvidt
høringssvaret bør medføre en ændring af kommuneplanforslaget.
Udover de ændringer, der er afstedkommet af høringssvar, foreslår forvaltningen desuden en række
ændringer. De er dels begrundet i en ny udgave af statens Nationale interesser i
kommuneplanlægningen, og deraf dialog med forskellige offentlige myndigheder, dels
kommunalbestyrelsens beslutning om kommunens bidrag til grøn trepart og ændring af krav til andelen af
bilparkering i konstruktion, og dels forskellige redaktionelle og tekniske ændringer.
Et notat med en oversigt over ændringer til kommuneplanforslaget kan ses i bilag 4. Kommuneplan 2026,
hvor ændringer er markeret med rød, kan ses i bilag 5a og 5b. Ændringer i specifikke rammer er dog ikke
vist med rødt, hvilket skyldes en begrænsning i det tekniske DKplan program.
Kommuneplan 2026 er vedhæftet som bilag og kan ses i digital form via dette link:
https://herlev.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=44
Indhold af høringssvar
Indholdet i de 26 indkomne høringssvar bredte sig over følgende emner:
Vision, blandede boligområder med forskellige ejerformer og plads til ældre.
Byudviklingsområder, stationsområdet.
Bystruktur, byudviklingsområder og stationsnærhed.
Byens natur, grøn struktur, træer og beplantning.
Byliv og bygninger, arkitektonisk kvalitet, bæredygtigt byggeri og solceller, bevaringsværdige
bebyggelser, byliv og vejbelysning, beskyttelsesrum.
Trafik og mobilitet, stier, kollektiv transport, busruter.
Erhverv og detailhandel, miljøklasser i erhvervsområder, butiksstørrelser, jernbaneanlæg.
Klimatilpasning og miljø, kloakering, vandkvalitet, hensyn til vand- og spildevansforsyning,
trafikstøj.
Generelle rammer, tilgængelighed, parkering.
Specifikke rammer, tekniske anlæg til anlæggelse af fjernvarme, B5, R13, B6, B7, B8, B9, BE13,
Forslag til ændringer som følge af høringssvar
Nogle af høringssvarene har givet anledning til, at forvaltningen foreslår ændringer i Kommuneplan 2026:
Tilføjelse af tekst under Byens natur om, at kommunen vil plante flere træer.
Tilføjelse af ny retningslinje med udpegning af arealer af skovrejsningsarealer (indgår også som
forvaltningsforslag som konsekvens af kommunalbestyrelsens indmelding af arealer til grøn
trepart).
Eventyrkvarteret udgår af udpegningen som et kvarter med bevaringsværdig bebyggelse.
Ny kommuneplanramme til åben-lav boligformål med maksimal 1½ etage (afgrænsning tilsvarende
Lokalplan 130 – Tvedvangen Nord).
Ændring af maksimal størrelse på butikker til udvalgsvare i Bymidten, Big Shopping Center, fra
Tilføjelse af tekst til ramme B36 (Convatec-grunden), at der ikke gælder regler for mindste
grundstørrelse.
Tilføjelse af tekst til ramme E3 (Gamma mv.), så området kan anvendes til publikumsorienterede
serviceerhverv.
De nævnte ændringsforslag fremgår af bilag 3, Hvidbog, bilag 4, Ændringsoversigt, og bilag 5
Kommuneplan 2026 med markering af ændringer.
Forvaltningens egne forslag til ændringer
1) Nationale interesser i kommuneplanlægningen. For at kommuneplanen kan være i overensstemmelse
med nyeste udgave af Nationale interesser i kommuneplanlægningen, foreslår forvaltningen følgende
ændringer, som er udarbejdet i dialog med relevante statslige styrelser:
Lavbundsarealer. Udpegninger under Beskyttet natur er udvidet, så de i højere grad tager højde for
reduktion af drivhusgasudledninger. Redegørelsen er præciseret tilsvarende.
Sammenhængende landskaber. Redegørelsestekst er præciseret.
Jernbaneanlæg. Redegørelsestekst, ny erhvervsramme og tekst i naborammer, som tydeliggør, at
jernbaneanlægget ved Herlev Station er miljøklasse 6-7.
Vindmøller og solceller på land. Ny redegørelsestekst – der er ikke plads i Herlev Kommune til
større anlæg.
Master, antennesystemer og digital infrastruktur. Ny retningslinje og redegørelse samt
bestemmelse i generelle rammer.
Tilføjelse af tekst i ramme R2, at området ikke må anvendes til grundvandstruende erhverv,
herunder jorddeponi og tilførelse af miljøfremmede stoffer.
2) Grøn trepart. Kommunalbestyrelsen besluttede 18. marts 2026. at indmelde seks arealer på
kommunalt ejede grunde, hvor der kan rejses skov. Forvaltningen foreslår, at der oprettes en ny
retningslinje og redegørelse om skovrejsning, hvor de seks arealer er udpeget på kort under Beskyttet
natur.
3) Bæredygtigt byggeri. Forvaltningen foreslår, at teksten i retningslinje for Bæredygtigt byggeri
præciseres, så der for private bygherre og kommunens eget byggeri ikke stiles mod Frivillig
bæredygtighedsklasse, der var et statsligt forsøgsprojekt som efterfølgende er indarbejdet i
bygningsreglementet, men opfyldelse af bygningsreglementets lavemissionsklasse.
4) Parkering i konstruktion. Med Forslag til Kommuneplan 2026 ændredes p-normen fra 0,75
parkeringsplads per bolig i stationsnære kerneområder til en parkeringsplads per bolig, hvilket alt andet
lige medfører mindre plads til friarealer på terræn. Forvaltningen foreslår, at krav til parkering i
konstruktion under generelle rammer øges, så antallet af parkeringspladser på terræn fastholdes som
ved p-norm i Kommuneplan 2023, så parkering ikke optager mere plads på terræn end i dag.
5) Udover de ovennævnte forslag til rettelser har forvaltningen en række forslag til mindre tekniske og
redaktionelle ændringer.
Miljørapport med sammenfattende redegørelse
I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanforslaget, er der udarbejdet en miljørapport i henhold til
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Ifølge lovens § 13 skal
der i forbindelse med den endelige vedtagelse af en plan, der er miljøvurderet, udarbejdes en
sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse fremgår af bilag 6.
Væsentlige ændringer som skal til udtalelse hos private grundejere
Det er forvaltningens vurdering, at nogle af de foreslåede ændringer er så væsentlige, at hvis
kommunalbestyrelsen godkender dem, skal de til udtalelse hos de berørte grundejere, jf. planlovens §
27, stk. 2. Det drejer sig om nye udpegninger til lavbundsarealer, og forbuddet mod erhverv, der kan
skade grundvandet i ramme R2. Der er tale om i alt 29 grundejere, som skal have en mulighed for at
udtale sig i fire uger. Et notat med en redegørelse for, hvordan ændringerne påvirker grundejerne i
væsentlig grad, og hvilke grunde der er tale om, er indeholdt i bilag 7.
Efter de fire uger vil forvaltningen forelægge en ny sag for kommunalbestyrelsen med vurdering af
eventuelle indkomne udtalelser fra grundejere, med henblik på at vedtage hele kommuneplanen endeligt.
Leder af Byplan Tine Ane Nielsen og byplanlægger Michael Lundgaard deltager under punktets
behandling.
Økonomi
Sagen medfører ikke bevillingsmæssige ændringer.
Kilde: Herlev Kommune, Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.