Besluttet 6. oktober, Herning Byråd, Herning
Godkendelse af Skema A vedrørende bæredygtig renovering for Fællesbo afd. 230 Kløvervej/Markvænget
Byrådet i Herning Kommune godkende den 3. februar 2026 skema A for helhedsplan og renovering af Fællesbos afd. 230 Kløvervej/Markvænget i Aulum. I forbindelse med arbejdet med helhedsplanen har boligselskabet søgt om midler fra Landsbyggefondens pulje til bæredygtig renovering.
Bydele i sagen: Aulum
Steder i sagen: Kløvervej · Markvænget
Kort fortalt
- Hvem
- Herning Byråd, Herning Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I forbindelse med arbejdet med renoveringen af afd. 230 i Aulum, har boligselskabet Fællesbo ansøgt Landsbyggefonden om midler til at undersøge og om muligt at indarbejde bæredygtighedstiltag, der skal anvende genbrugsmaterialer samt biogene materialer i renoveringen af afdelingen.
Biogene materialer er byggematerialer, der er af biologisk oprindelse som træ eller planter eller organiske restprodukter.
Fællesbo ønsker at undersøge mulighederne for at genbruge materialer fra afdelingen. Fællesbo oplyser, at de ønsker at undersøge følgende:
For at reducere brugen af nyproducerede materialer, ønsker vi at implementere genbrugsmaterialer i det omfang, det er muligt. Materialer som er overvejet, men som skal undersøges i projektet, er følgende:
Trægulve af genbrugstræ Genbrugsmursten evt. suppleret med nye Belægninger (fliser) Køkkener, evt. renoveret med nye bordplader og låger Sanitet, med vurdering af behov for renovering inden Badeværelsesinventar Skabe til bryggers Loftbeklædning Konstruktionstræ fra gamle carporte til nye Døre (evt. omfinering af eksisterende døre)
Den samlede økonomi i forbindelse med bæredygtighedstiltagende er på 4,855 mio. kr. inkl. moms og omkostninger. Beløbet er fuldt ud finansieret af Landsbyggefonden.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Beboerne i afdelingen eller for Herning Kommune.
Økonomi
Det bemærkes, at der i forbindelse med sagen ikke anmodes om godkendelse af låneoptag, garanti for lån eller kommunal medfinansiering.
-, ERHVERVS- OG UDDANNELSESUDVALGET INDSTILLER,
at den ansøgte helhedsplan vedrørende bæredygtighedstiltag i renoveringen af Fællesbos afd. 230 i Aulum godkendes
at Skema A for bæredygtighedstiltag i afd. 230 Kløvervej/Markvænget i Aulum godkendes med en samlet anlægssum på 4,855 mio. kr.
Beslutning
Indstillingen er tiltrådt.
Kilde: Herning Kommune, Herning Byråd, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.