Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 21. oktober, Økonomiudvalget, Hillerød

3-Døgnsberedskab og involvering af civilsamfundet

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen at 1) godkende rammeplanen og underliggende planer, og 2) at den udarbejdede plan for 3døgnsberedskabet sendes i høring i Senior-, Udsatte- og Handicapråd med henblik på at sagen forelægges til endelig godkendelse efter denne høring.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Hillerød Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget godkendte rammeplanen og underliggende planer, og at den udarbejdede plan for 3-døgnsberedskabet sendes i høring i Senior-, Udsatte- og Handicapråd og hos de udpegede tryghedspunkter. Sagen forelægges derefter til beslutning. Økonomiudvalget besluttede at holde et temamøde om beredskab for Kommunalbestyrelsen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen at 1)
godkende rammeplanen og underliggende planer, og 2) at den udarbejdede plan for 3døgnsberedskabet sendes i høring i Senior-, Udsatte- og Handicapråd med henblik på at
sagen forelægges til endelig godkendelse efter denne høring.

Sagsfremstilling

Denne sag er en opfølgning på sagen om 3-døgnsberedskab og involvering af civilsamfundet,
som blev behandlet politisk i juni 2026. I forbindelse med behandlingen godkendte
Økonomiudvalget det foreslåede serviceniveau for sårbare borgere. Forvaltningen har arbejdet
videre med en nærmere beskrivelse af dimensionering, organisering og økonomi som hermed
fremlægges. Derudover bad Økonomiudvalget forvaltningen om hurtigst muligt at forelægge en
gennemarbejdet proces for civilsamfundets involvering i beredskabet. Denne sag følger op på
begge dele ved dels at præsentere de konkrete beregninger og forslag til organisering af 3døgnsberedskabet, dels ved at beskrive, hvordan frivillige og civilsamfundsaktører er blevet
inddraget indtil nu og hvordan de kan inddrages i beredskabet.

Kommunens 3-døgnsberedskab ses mere og mere aktuelt, taget de seneste
sikkerhedspolitiske tendenser i betragtning. Politiets- og Forsvarets Efterretningstjeneste samt
Styrelsen for Samfundssikkerhed har pointeret, hvorledes truslen mod det danske samfund er
øget markant. Nyere sager om læk af CPR-numre, hackerangreb og planlagt sabotage af
industrien vidner herom. Kommunernes sårbarheder og risikoen for at blive ramt er forhøjet,
hvorfor kommunens beredskabsmæssige robusthed kan få afgørende betydning for borgernes
sikkerhed.

Kommunens beredskabskoordinator vil til Økonomiudvalgsmødet d. 21. oktober komme og
præsentere sagen, med mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

Konkret blev det besluttet, at "Økonomiudvalget anmoder forvaltningen om at få forelagt en sag
om hvordan forvaltningen hurtigst muligt kan prioritere udarbejdelsen af en gennemarbejdet
proces for civilsamfundets involvering i beredskabet. Økonomiudvalget er opmærksom på, at
der kan være behov for yderligere økonomi og beder forvaltningen vende tilbage, hvis der
opstår behov for dette. Derudover ser Økonomiudvalget frem til at drøfte, hvordan vi har
organiseret kommunikationsindsatsen. Økonomiudvalget beder forvaltningen vende tilbage
med flere oplysninger om at udnytte solceller som beredskabs-backup og om udviklingen på
området for batterilagring under hensyn til brandsikkerhede. Sagen sendes til udtalelse i
Seniorråd, Handicapråd og Udsatteråd og genoptages i Økonomiudvalget".

Civilsamfundets involvering
Forvaltningen har haft møder med aktører fra civilsamfundet såsom Folkekirken, Røde Kors,
Handicap- og Udsatterådene, boligforeninger og Hillerød Forsyning. Forvaltningen vil på
baggrund af denne sag, arbejde videre med konkrete aftalegrundlag efter drøftelser i
økonomiudvalget. Kommunen har per september 2026 udarbejdet første udkast til en
samarbejdsplan med civilsamfundet, som kan ses i den operative rammeplan og i de
underliggende plandokumenter. Med de formelle frivillige organisationer ses der et stort behov

for at lave konkrete aftaler, som vil prioriteres højt da det kan have vigtig betydning for
kommunens beredskab generelt. Derudover vil der løbende laves aftaler med organisationer
som Hjemmeværnet, Politiet og Beredskabsstyrelsen.
Med hensyn til øvrige frivillige (borgere, idrætsforeninger og lignende) er det forventningen, at
kommunen vil afholde informationsmøder, når 3-døgnsberedskabsplanen er godkendt. På
møderne vil kommunen fortælle om kommunens beredskab, opbygning og organisering samt
tryghedspunkter og generelle muligheder for at deltage som frivillig.

Rammeplan og underliggende planer
Forvaltningen forelægger i denne sag en operativ rammeplan med underliggende planer, der
beskriver hvordan 3-døgnsberedskabet skal fungere i praksis, eksempelvis hvordan borgere
kan komme i kontakt med kommunen på såkaldte tryghedspunkter. Ligeledes beskrives,
hvordan materielgården anbefales som en kommandocentral for materiel, transport og
forsyninger. Planen kan skaleres i 3 forskellige niveauer og med deraf følgende 3 forskellige
prisniveauer. Prisniveauerne tager udgangspunkt i nuværende viden om særligt sårbare
borgere, der vil kunne opdateres eller justeres ved nye informationer og viden.
3-døgnsberedskabs-dokumenterne består af:
Operativ rammeplan for 3-døgnsberedskabet (operativt koncept)
Plan for håndtering af selvhjulpne- og gråzoneborgere (operativt design A)
Plan for håndtering af sårbare og kritisk sårbare borgere (operativt design B)
Plan for kommunens kommunikationsstrategi (operativt design C)
Anskaffelses- og finansieringsplan
Anskaffelses- og finansieringskatalog

Det samlede materiale dækker 3-døgnsberedskabet på tværs af mange elementer – og for at
skabe den bedst mulige sammenhæng i materialet, indgår f.eks. planen for involvering af
civilsamfundet i den operative rammeplan og i planen for de selvhjulpne – og gråzoneborgere.
Den efterspurgte kommunikationsindsats er beskrevet i alle tre plandokumenter, men primært i
kommunikationsstrategien. Den samlede budgettering og behovet for økonomi er beskrevet i
rammeplanen, de underliggende planer og i anskaffelses- og finansieringsplanen. Slutteligt er
der vedlagt et notat omhandlende solceller og batterier. Bilagene vil af tekniske årsager
benævnes som det "operative koncept" og "operativt design A, B og C", da der er indlagt
referencer og henvisninger på tværs af dokumenterne.
Den operative rammeplan beskriver primært hvordan:
Kommunen med fordel kan organisere sig med Rådhuset som krisestabsfunktion
Materielgården som logistisk knude- og koordineringspunkt

Etableringen af tryghedspunkter, beredskabspunkter og mobile teams til at nå ud til alle
kommunens borgere
Etablering af nødpasning
Kommunikationsindsats på tværs af alt ovenstående
Dertil beskriver rammeplanen hvordan kommunens egne medarbejdere kan anvendes i en
krise- eller krigssituation, og hvordan der kan laves aftaler med civilsamfundsaktører som
Røde Kors, Folke- og Frikirken, Hillerød Forsyning, Beredskabsforbundet, Spejdergrupperne,
Hillerød Frivilligcenter, boligselskaber, Frederiksborg Brand og Redning, Handicap-, Senior- og
Udsatterådene samt de spontanfrivillige.

Tryghedspunkter og mobile teams
Planen omhandlende selvhjulpne – og gråzoneborger (Bilag 2), beskriver bl.a. hvordan
kommunen i samarbejde med Folkekirken kan etablere tryghedspunkter, der kan virke som
bindeled mellem kommunen og borgerne. Planen beskriver ydermere, hvordan anvendelsen af
mobile teams kan sikre, at kommunen kan komme ud til dé borgere, som er immobile,
ensomme, har lav kontakt til omverden og generelt oplever mentale eller fysiske
begrænsninger i deres hverdag.

Beredskabspunkter og mobile teams
Planen omhandlede sårbare og kritiske sårbare borgere (Bilag 3), beskriver bl.a. hvordan
plejehjem, botilbud, hjemmeplejen, sundhedsplejen samt børne- og ungehjem kan robustgøres
i forhold til at udstå en krise i 72 timer. Behovet for nødgeneratorer, forsyningspakker, UPSbatterier ses som afgørende elementer i dette design. Som sikkerhedsnet er der i dette
designdokument lagt op til, at der kan etableres beredskabspunkter, der kan understøtte de
sårbare borgere, hvis der f.eks. er behov for at evakuere borgere i hjemmeplejen, små
institutioner eller samfundet generelt. Mobile teams er også et afgørende element i dette
design, da de kan understøtte det store antal sårbare borgere, der bor i eget hjem.

Kommunikationsplan
Planen omhandlende kommunikationsstrategien (Bilag 4), beskriver hvordan kommunens
kommunikationsindsatser med fordel kan organiseres. Her lægges der vægt på udarbejdelse af
foldere, kommunikation gennem hjemmeside og sociale medier, personportrætter,
borgermøder, annoncer i lokalavisen og kommunikation gennem kommunens medarbejdere.

Anskaffelsesplan
Anskaffelses- og finansieringsplanen (Bilag 5a og 5b) er udarbejdet med afsæt i den operative

rammeplan og de underliggende dokumenter. Den foreslåede budgetplan er inddelt i tre
niveauer, der skal ses som tillæg til hinanden. Hvis man f.eks. ønsker at implementere alle tre
budgetniveauer, kan man gøre dette over en længere årrække, hvor niveau 2 og 3 ses som en
overbygning af niveau 1. Den samme tankegang kan man anvende ved niveau 1, hvis man
ønsker at denne plan skal implementeres over en årrække. Hvis niveau-1-planen ikke
finansieres på en gang, vil det dog komme med en vis risiko, da alle budgetposterne er
afhængige af hinanden, og ses som et beredskabsmæssigt minimumsniveau, hvis man vil
sikre kommunens sårbare borgere.
Niveau-1-planen indeholder nødstrøm (generator) til botilbud, plejehjem og nødpasning,
brændstof til køretøjer og generator, opbevaring af brændstof, forsyningspakker, bagvagt,
adgang til materielgården og budget til kommunikationsstrategien. Det samlede
budgetoverslag for niveau 1 er 11 mio. dkk.
Niveau-2-planen indeholder forsyningspakker til oplæg på beredskabspunkterne og nødstrøm
til materielgården, hvorefter der kan gives adgang til garageanlæg, bygninger, lys og it-udstyr.
Niveau 2 budgetoverslaget er udregnet til 1 mio. dkk. Ved implementering af niveau 1 og 2
forventes budgetoverslaget at nå 12 mio. dkk.
Niveau-3-planen indeholder forsyningspakker til tryghedspunkterne, forsyninger oplagt på
materielgården samt planlagte driftsomkostninger til generatorer, batterier, mad, vand og drift
af bagvagt. Driftsomkostningerne skal efterfølgende ses som en løbende udgift, der skal
indlægges i det kommunale budget. I relation til forsyningspakker oplagt på materielgården er
det tiltænkt nye/ukendte sårbare borgere, vand og mad til frivillige samt de medarbejdere der
ikke er tilknyttet en institution. Hvis forsyningerne ikke tildeles frivillige, nye sårbare borgere og
kommunalt personale vil de kunne tildeles plejehjem, botilbud og andre institutioner, hvis en
krise strækker sig mere end 72 timer. Niveau 3 budgetoverslaget er udregnet til 3 mio. dkk,
hvor implementeringen af niveau 1,2 og 3 forventeligt vil ramme 15 mio. dkk.
Fra et beredskabsfagligt perspektiv anses niveau 1 som minimum i forhold til at gribe det
ansvar kommunen har over for kendte sårbare borgere. Hvis niveau 2 og 3 finansieres i 3døgnsberedskabs-øjemed vil trygheds- og beredskabspunkterne blive robustgjorte - hvorfor
ikke-kendte sårbare borgere og gråzoneborgere vil kunne understøttes. Fra et
sikkerhedspolitisk og helhedsorienteret perspektiv anbefales det derfor, at niveau 3anskaffelsesplanen (15 mio. dkk.) vælges og implementeres.

Høring fra Senior-, Handicap- og Udsatterådet
Sagen fra juni har været i høring, hvor Udsatte- og Handicaprådene bemærkede, at de
ønskede fortsat at blive involveret i 3-døgnsberedskabsarbejdet. Begge råd har afholdt møder,
hvor forvaltningen har været til stede og orienteret om 3-døgnsberedskabet. Seniorrådet havde
flere bemærkninger, der primært omhandlede involvering af frivillige med f.eks.
sundhedsfaglige kompetencer, der bør kunne indgå i beredskabet. Seniorrådets bemærkninger
er indarbejdet i den operative rammeplanen og i de underliggende planer.

Videre forløb
Efter behandling i Økonomiudvalget i oktober måned, vil sagen blive sendt i høring hos
Udsatte-, Handicap- og Seniorrådene. De er allerede varslet om høringsperioden. I
høringsperioden vil alle andre berørte parter blive involveret og hørt, der f.eks. gælder
Grønnegadecenteret, Folkekirkerne og Royal Stage. Efter høringsperioden vil sagen blive
forelagt i december måned til godkendelse hos Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Der vil blive vedlagt en implementeringsplan til sagen i december, hvor en detaljeret tidsplan
for involvering af civilsamfundet, borger- og informationsmøder vil fremgå.

Med hensyn til anvendelsen af solceller og batterier i beredskabet (Bilag 6) er der vedlagt notat
vedrørende anvendelse af solceller og batterier i beredskabet. Det vurderes at solceller og
batterier ikke er en hensigtsmæssig indsats i egentlig beredskabssammenhæng.

Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.

Økonomi

Til sagen er der vedlagt en anskaffelses- og finansieringsplan. Denne plan foreslår
budgettering i tre niveau. Til niveau 1 er der givet et budgetoverslag på 11 mio. dkk.,
niveau 2 med et budgetoverslag på 1 mio. dkk. yderligere, og niveau 3 med et
budgetoverslag på 3 mio. dkk. yderligere. Ved vedtagelse af alle tre niveauer ses et
samlet budgetoverslag på 15 mio. dkk. Sagen har ingen økonomiske konsekvenser ved
denne forelæggelse, men vil have økonomiske konsekvenser, hvis der vedtages et
niveau for 3-døgnsberedskab i den foreslåede kommende forelæggelse i december.

Beslutning

Økonomiudvalget godkendte rammeplanen og underliggende planer, og at den
udarbejdede plan for 3-døgnsberedskabet sendes i høring i Senior-, Udsatte- og
Handicapråd og hos de udpegede tryghedspunkter. Sagen forelægges derefter til
beslutning.
Økonomiudvalget besluttede at holde et temamøde om beredskab for
Kommunalbestyrelsen.
Økonomiudvalget besluttede, at der fremlægges en prioriteret plan for kommunikation og
for den videre implementering af 3-døgnsberedskabets med forventet tidsplan, så der
skabes overblik over, hvornår de enkelte dele af beredskabet kan være fuldt
operationelle:
at der udarbejdes en konkret og tidsfastsat implementerings- og øvelsesplan for
2027, så beredskabets funktioner, organisering og samarbejde afprøves i praksis.
at der fastlægges en tidsplan for indgåelse af de planlagte samarbejdsaftaler med
tryghedspunkterne og for, hvornår de udpegede tryghedspunkter forventes at være
operationelle. Frivillige i tryghedspunkterne bør indgå i beredskabsøvelserne.
at forvaltningen følger relevante statslige og private initiativer og undersøger
mulighederne for samarbejde og ekstern finansiering.
at beslutte at arbejde videre med det kvalitativt høje niveau, men beder samtidigt
forvaltningen vurdere mulighederne for at kunne bruge eller genbruge elementer
andre steder og at fremlægge en sag herom.
at forvaltningen forelægger statussager, når det er relevant.

Stedfortrædere: Morten Meldgaard (C), Øzgen Yucel (V) og Søren Lerche (F)
Fraværende:
Annette Rieva (V), Stine Østlund (C) og Lars Elbrandt (F)

Kilde: Hillerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.