Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 21. oktober, Økonomiudvalget, Hillerød

Garantiprovision - Procedure for fremtidig indhentelse af risikovurderinger

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen at godkende følgende reviderede procedure for fremtidig indhentelse af risikovurderinger: 1. at når Hillerød Kommune stiller garanti for en låntagers optagelse af lån og skal opkræve garantiprovision, skal garantitager …

Kort fortalt

Forslaget
  • Når Hillerød Kommune stiller garanti for en låntagers optagelse af lån og skal
  • Garantitager afholder den fulde udgift for udarbejdelse af risikovurdering
  • Der skal foretages nye kreditvurderinger hvert fjerde år for lån over 5 millioner og
Hvem
Økonomiudvalget, Hillerød Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget godkendte indstillingen. Stedfortrædere: Morten Meldgaard (C), Øzgen Yucel (V) og Søren Lerche (F) Annette Rieva (V), Stine Østlund (C) og Lars Elbrandt (F).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen at
godkende følgende reviderede procedure for fremtidig indhentelse af risikovurderinger:
1. at når Hillerød Kommune stiller garanti for en låntagers optagelse af lån og skal
opkræve garantiprovision, skal garantitager selv stå for at få udarbejdet
risikovurderinger til brug for kommunens fastsættelse af garantiprovision undtaget
Hillerød Forsyning, hvor Hillerød Kommune varetager arbejdet med indhentning af
tilbud for kreditvurderingen med bidrag fra Hillerød Forsyning.
2. at garantitager afholder den fulde udgift for udarbejdelse af risikovurdering
3. at der skal foretages nye kreditvurderinger hvert fjerde år for lån over 5 millioner og
med mere end 10 års løbetid.

Sagsfremstilling

Formålet med denne sag er at få revideret proceduren for fremtidig praksis for indhentelse af
risikovurderinger, når kommunen stiller garanti i forhold til en række lån blandt andet til Hillerød
Forsyning og almene vandværker, og kommunen skal opkræve garantiprovision.
Garantistillelsen sker for, at garantitager kan få de bedst mulige lånevilkår.
I forbindelse med kommunal garantistillelse skal garantiprovisionen fastsættes på et
markedsmæssigt grundlag, sådan at kommunen får afdækket den risiko, som kommunen
påtager sig ved at stille garantien, og garantistillelsen ikke indebærer ulovlig støtte efter EU's
statsstøtteregler.
Vurderingen af garantiprovisionens størrelse fastsættes ud fra en individuel og konkret
vurdering af den enkelte garanti. De indhentede risikovurderinger indgår som en del af
grundlaget for kommunens fastsættelse af garantiprovision.

Byrådet besluttede den 30. marts 2022 en fremtidig praksis for indhentelse af risikovurderinger,
jævnfør bilag 1. Dengang blev det blandt andet godkendt, at Hillerød Kommune fremadrettet
skulle betale halvdelen af udgiften til udarbejdelse af risikovurderinger for både Hillerød
Forsyning og de private vandværker. Det blev desuden besluttet, at Hillerød Kommune skulle
stå for at indhente risikovurderinger i forhold til Hillerød Forsyning, mens de almene
vandværker selv skulle indhente risikovurderinger.
Forvaltningen indstiller, at denne praksis justeres, så garantitager som udgangspunkt
fremadrettet selv sørger for indhentningen af risikovurderinger og selv afholder den fulde udgift,
som det også er gældende ved generel låntagning. Dette betyder også, at det fremadrettet vil
være garantitager der beslutter, hvilken leverandør, de måtte vælge til at foretage denne
vurdering.
I den tidligere beslutning blev der ikke besluttet praksis for eventuel kreditvurdering hvert fjerde
år for andre stillede garantier end til Hillerød Forsyning, da der for det meste er tale om lavere
lånebeløb. Når der i fremtiden søges om kommunal garanti for lån fra andre end Hillerød
Forsyning, foreslås det, at en fremtidig praksis vil være, at hvis lånet overstiger 5 millioner
kroner og lånet har mere end 10 års løbetid, så skal der også her foretages ny risikovurdering
hvert fjerde år.
Som nævnt danner risikovurderingerne grundlag for, at garantiprovisionen fastsættes på
markedsmæssigt grundlag.
I øvrigt kan det oplyses, at der ikke har været praksis for, at Vestforbrændingen I/S betaler
garantiprovision for deres lånegarantier, men at der foregår proces herom mellem
ejerkommunerne og Vestforbrændingen I/S.

Retsgrundlag
Sektorlovgivningen på forsyningsområdet, kommunalfuldmagten og EU-statsstøttereglerne.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Økonomiudvalget godkendte indstillingen.

Stedfortrædere: Morten Meldgaard (C), Øzgen Yucel (V) og Søren Lerche (F)
Fraværende:
Annette Rieva (V), Stine Østlund (C) og Lars Elbrandt (F)

Kilde: Hillerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.