Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, §17, stk. 4 Borgerinddragelsesudvalget, Hillerød

Ungeråd

Direktionen indstiller til Borgerinddragelsesudvalget at drøfte sagen og give input til det videre arbejde med at undersøge mulighederne for at etablere et ungeråd i Hillerød Kommune.

Unge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
§17, stk. 4 Borgerinddragelsesudvalget, Hillerød Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
På baggrund af Borgerinddragelsesudvalgets drøftelse arbejdes der videre med at undersøge relevante modeller og erfaringer samt mulighederne for at inddrage unge i udviklingen af et eventuelt ungeråd.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på hillerod.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Borgerinddragelsesudvalget at drøfte sagen og give input til det
videre arbejde med at undersøge mulighederne for at etablere et ungeråd i Hillerød
Kommune.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med Budget 2027-2030 besluttet at sætte fokus på
unges muligheder for at deltage i udviklingen af lokal- og bysamfund.
Det fremgår af budgetaftalen:
"Vi ønsker at udvikle vores lokaldemokrati ved også at sætte fokus på unges
muligheder for deltagelse i udviklingen af vores lokal- og bysamfund. Derfor vil vi
undersøge mulighederne for at etablere et Ungeråd, hvor der fx kan tages afsæt i
andre kommuners erfaringer med Ungeråd og erfaringerne fra arbejdet i ”Sammen
om Skolen” med hensyn til rekruttering af medlemmer og opgaver for rådet. Vi
beder opgaveudvalget om borgerinddragelse om at arbejde med den indledende
opgave."
Borgerinddragelsesudvalget skal på den baggrund arbejde med den indledende undersøgelse
af mulighederne for at etablere et ungeråd i Hillerød Kommune.
Som afsæt for det videre arbejde kan udvalget drøfte formålet med og rammerne for et
eventuelt ungeråd, herunder rådets rolle og opgaver, målgruppe og rekruttering samt hvordan
erfaringer fra andre kommuner og Sammen om Skolen kan inddrages.
Udvalgets drøftelse skal være med til at kvalificere, hvilke spørgsmål der skal undersøges
nærmere, og hvordan den videre proces kan tilrettelægges.

Videre proces

På baggrund af Borgerinddragelsesudvalgets drøftelse arbejdes der videre med at undersøge
relevante modeller og erfaringer samt mulighederne for at inddrage unge i udviklingen af et
eventuelt ungeråd. Sagen kan herefter forelægges udvalget igen med et mere konkret
grundlag for den videre drøftelse.

Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kilde: Hillerød Kommune, §17, stk. 4 Borgerinddragelsesudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.