Afrapportering af forundersøgelser for 1. divisionsfaciliteter på Højbanerne

Indstilling

Direktionen indstiller til Kultur, Idræt og lokalsamfundsudvalget at indstille til
Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen at:
1. tage forvaltningens arbejde med 1. divisionsfaciliteter på Højbanerne bag
FrederiksborgCentret til orientering
2. beslutte hvorvidt forvaltningen skal indstille arbejdet med 1. divisionsfaciliteter på
Højbanerne.

Sagsfremstilling

Kort intro og tidligere sagsforløb
Forvaltningen tilkendegav i forbindelse med sagsfremstillingen om Højbanerne til
Kommunalbestyrelsens møde den 24. juli 2026, at der ville blive afrapporteret på de
undersøgelser vedrørende natur og geoteknik, som er gennemført i løbet af 2026.
Forvaltningen har nu modtaget de endelige rapporter for kortlægning af §3 beskyttede
naturtyper, feltundersøgelser og kortlægning af padder, samt kortlægning af flagermus.
Forvaltningen og rådgivende ingeniørfirma WSP har yderligere arbejdet videre med de
geotekniske undersøgelser. Forvaltningen har måtte stoppe, inden der blev foretaget yderligere
geotekniske boringer, da tilbuddet på udførelsen af boringer og efterfølgende undersøgelser
var for dyrt til bevillingen.
Naturundersøgelser samt kortlægning af padder og flagermus
Naturundersøgelserne er foretaget af den eksterne rådgiver Natur360, og har haft til formål at
kvalitetssikre forvaltningens eksisterende registrering af beskyttede naturtyper, samt vurdering
af potentielle naturbeskyttelsesområder jf. naturbeskyttelseslovens §3. Resultatet er, at
moseområderne er blevet udvidet ind mod Højbanerne. Dog viser arealet syd for Højbanerne
sig ikke at være beskyttet natur.
Registrering af padder og deres levesteder har resulteret i registrering af butsnudet frø, brun
frø, grøn frø, lille og stor vandsalamander, skrubtudse samt spidssnudet frø. Spidssnudet frø
og Stor vandsalamander er strengt beskyttede jf. habitatdirektivets Bilag IV skal projekter
omkring højbanerne gennemføres, så forsætlige drab på padder undgås, og at områdets
økologiske funktionalitet for arterne opretholdes. Yderligere blev arealerne omkring højbanerne
vurderet i forhold til, om områderne udgør egnede raste- og yngleområder for padder. Her blev
det konkluderet at arealerne øst, nord og vest for højbanerne er egnede rasteområder for
padder, og at dele af den østlige mose er egnet yngleområde for padder. Rapporten om
padder og raste- og yngleområder kan ses i sagens bilag.

Registrering af flagermus og deres levesteder har resulteret i registrering af 6 flagermusearter i
området omkring højbanerne. Arterne der er fundet, er dværgflagermus, sydflagermus,
brunflagermus, vandflagermus, troldflagermus og skimmelflagermus. Overordnet er aktiviteten
af flagermus i området moderat. Der er ikke observeret aktivitet der tyder på at der er
ynglekolonier af flagermus i undersøgelsesområdet. Dværgflagermus, der er registreret i størst
antal, har typisk store kolonier og foretrækker typiske huse. Resultaterne viser, at de har
dagsopholdssteder der ikke ligger langt fra højbanerne. Registreringen fra lytteboksene tyder
ikke på, at der findes ynglekolonier i området. Niras vurderer, at der formentlig findes
dagrastesteder for flagermus i bevoksningerne omkring højbanerne, hvor alle fundne arter,
undtagen sydflagermus har rastesteder i træer.
Flagermus kan påvirkes af lys, ved at de forstyrres i deres fødesøgning eller at de forsinkes i
udflyvningen fra deres dagopholdssteder. Det er derfor vigtigt at det vurderes hvorvidt vigtige
fourageringsområder for flagermus lyspåvirkes, eller om der findes ynglekolonier steder hvor
der vil forekomme belysning som følge af projektet. Ved et projekt der medfører belysning fra
boldbaner eller stadion, skal der derfor udføres en bilag IV-vurdering for flagermus.
Forvaltningen konkluderer altså, at et anlæg af 1. divisionsfaciliteter på højbanerne skal tage
højde for beskyttede naturområder, beskyttede dyrearter og deres leve- og ynglesteder samt
rastende/ynglende flagermus, og der skal dermed indtænkes afværgeforanstaltninger i anlæg
og driftsfase, lyspåvirkning mv.
Geotekniske undersøgelser
Arealet på og omkring Højbanerne har tidligere været anvendt som losseplads, og store dele af
matriklen er kortlagt som forurenet jord. De geotekniske boringer som forvaltningen har fået
foretaget, viser også, at ca. 75 cm under højbanernes overflade findes deponifyld i 4,5-6
meters dybde. Under deponifyldet findes i varierende tykkelse organiske tørvelag på 0,5-2
meters tykkelse. Neden under tørven findes bæredygtige jordlag. WSP vurderer, at det er
teknisk muligt at anlægge en kunstgræsbane, som lever op til kravene for 1. division, men det
kræver omfattende arbejde med at stabilisere de underlæggende lag af opfyld, så der ikke
opleves sætninger i lagene under banen, som kan skade banen og konstruktionerne omkring. I
forhold til faste konstruktioner, så vil lysmaster, tribuner og lignende skulle pælefunderes i
omtrent 10 meters dybde.
I forbindelse med de geotekniske boringer er der konstateret varierende forureningsgrader i
fyldlagene under Højbanerne. Dette stiller store krav til, hvordan overfladevand håndteres og
renses i hhv. etablerings- og driftsfaserne, samt hvordan der sikres minimal nedsivning
gennem de forurenede jordlag enten i form af egentlig membranløsning eller et barriereanlæg,
som samtidig fungerer som stabiliserende lag for baneopbygningen. Jordforureningen stiller
samtidig store krav til jordhåndteringen, da der er konstateret moderate mængder PFAS i alle
udtagne prøver. Der findes ikke modtageanlæg i Danmark, som kan håndtere PFAS-holddig
jord, hvorfor al jord skal indarbejdes på området og afdækkes og sikres mod spredning til de
omkringliggende miljøer. WSP's rapport beskriver generelt, at jordhåndtering og dens
dokumentation vil være omfattende, og at der med stor sandsynlighed stilles
myndighedsmæssige krav om løbende monitorering af grundvand og gas. Løsningerne
beskrives som gennemførlige, men er forbundet med teknisk kompleksitet og driftsmæssige
krav.

Anlægsøkonomien i på anlæg af en kunstgræsbane til 1. division, indeholdende
kunstgræsbane, bundopbygning, geoteknik, banevarme, afvanding og belysning samt
miljøsikring (Banevarme og lys er anlagt, men ikke tilkoblet forsyningsnettet) er beregnet til
24,6-25,2 mio. kr. i håndværkerudgifter. Hertil skal så tillægges rådgivning (20%),
byggepladsomkostninger (6%), Bygherrerådgivning (6%) og uforudsete udgifter (20%).
Forvaltningen har beregnet økonomien til 38,9 - 39,1 mio. kr. for banen alene, uden
tilslutningsomkostninger til forsyningsnetværk.
Forvaltningen bemærker, at der ikke er indregnet tribune, klubhus, omklædningsrum og andre
stadionbygninger som vil udgøre en selvstændig anlægspost afhængigt af kapacitet og
ambitionsniveau.

Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.