På dagsordenen 3. november, Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget, Hillerød
Fordeling af §17 og §18 midler til frivilligt socialt arbejde 2027
Direktionen indstiller, at Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget godkender Indstillingsudvalgets forslag til fordeling af §17 og §18 midlerne til frivilligt socialt arbejde
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på hillerod.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget godkender
Indstillingsudvalgets forslag til fordeling af §17 og §18 midlerne til frivilligt socialt arbejde
Sagsfremstilling
Sagen er sat på dagsordenen for at Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget kan træffe
beslutning om fordeling af §17 og §18 midlerne til frivilligt socialt arbejde for 2027.
Ifølge §17 i Barnets lov skal Kommunalbestyrelsen samarbejde med frivillige sociale
organisationer og foreninger på børne- og ungeområdet og afsætte et årligt beløb til støtte af
frivilligt socialt arbejde på børne- og ungeområdet.
Hensigten med §18 i Serviceloven er at styrke samspillet mellem kommunen og det frivillige
sociale arbejde. §18-puljen kan søges af frivillige sociale organisationer, foreninger og
grupperinger til aktiviteter/projekter med et socialt formål.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. oktober 2024, at midlerne til støtte af frivilligt socialt
arbejde i henhold til § 17 i Barnets lov i 2025 uddeles i sammenhæng med og efter samme
retningslinjer som § 18 i Serviceloven.
Kommunalbestyrelsen besluttede desuden, at puljen omdøbes til ”Midler til frivilligt socialt
arbejde i henhold til § 18 i Serviceloven og § 17 i Barnets lov” og at beslutningskompetencen
fortsat ligger hos Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget.
Indstillingsudvalget, som indstiller til Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget, hvordan
pengene skal fordeles, består af:
Formand for Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget som Indstillingsudvalgets formand:
Thomas Elong (M)
Samt 4 kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeget direkte af Kommunalbestyrelsen:
Mads Hansen (F)
Metin Deniz (A)
Morten Meldgaard (C)
Christina Thorholm (B)
Formand for Seniorrådet (Klaus Elmo Petersen)
Formand for Handicaprådet (Michael Davidsen)
Formand for Udsatterådet (Marie-Therese Hattel)
Medlem af Frivilligcenter Hillerød bestyrelse (Charlotte Holmer Kaufmanas)
Medlem af Folkeoplysningsudvalget (Michael Albrechtsen).
Der er modtaget i alt 59 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 1.360.315 kr. Puljen for
2027 udgør 479.000 kr. Af de 59 ansøgere er 34 indstillet til støtte. En oversigt over ansøgere,
ansøgte beløb og indstillinger fremgår af vedlagte bilag.
Indstillingsudvalget har på et møde den 27. oktober 2026 gennemgået ansøgningerne og
indstiller vedhæftede forslag til fordeling af §17 og §18 midlerne. Retningslinjer for at søge
tilskud er vedlagt som bilag.
Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Hillerød Kommune, Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.