Besluttet 10. marts, Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, Hjørring
Orientering om budget 2026 for tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger
De frivillige folkeoplysende foreninger modtager hvert år et forskud af deres tilskud for det kommende år. Fritids- og Folkeoplysningsudvalget orienteres om tilskudsberegninger for det frivillige folkeoplysende foreningsområde for 2026.
Budget og økonomiKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. marts 2026
- Status
- Besluttet. Fritids- og Folkeoplysningsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
De frivillige folkeoplysende foreninger modtager hvert år et forskud af deres tilskud for det
kommende år.
Beregningen af forskud for 2026 tager udgangspunkt i foreningernes regnskab for 2024, med
undtagelse af foreninger, der:
har ansøgt om forhøjet tilskud, som er godkendt af Fritids- og Folkeoplysningsudvalget
forventer ændringer i medlemstal
forventer ændringer i lokaleudgifter inden for de godkendte rammer.
Endelig afregning for 2026 sker, når foreningerne i 2027 indsender regnskab.
Kursustilskud til leder- og instruktøruddannelse samt kørselstilskud til stævner og turneringer i
2026 udbetales ved regnskabsopgørelsen i 2027.
Forvaltningen har på baggrund af gældende retningslinjer for tilskud beregnet og udbetalt
forskud til de frivillige folkeoplysende foreninger for 2026:
Aktivitetstilskud, tilskud til medlemmer under 25 år.
Lokaletilskud, tilskud til leje af haller og sale samt lokaletilskud til øvrige lokaleudgifter i
private lokaler.
Kørselstilskud til handicappede, tilskud til transport mellem hjem/skoletilbud og
aktivitetssted
Oversigt over forskud 2026:
Tilskud udbetales til de folkeoplysende foreninger, som er godkendt i Hjørring Kommune og
som har valgt at søge om tilskud:
Registrerede folkeoplysende foreninger: ca. 170
Foreninger, der har søgt tilskud i 2026: 120 (bilag 2)
Ved beregning af tilskud gennemgås foreningernes individuelle medlemstal mellem 0-25 år for
beregning af medlemstilskud. Derudover gennemgår Forvaltningen også udviklingen af det
samlede medlemstal for de foreninger, som søger om tilskud. Dette for at kunne følge udvikling
i både antal, men også det forventede samlede tilskud:
Forventet medlemstal for 2026:
Medlemmer mellem 0-6 år: 2.800
Medlemmer mellem 7-24 år: 12.846
Forvaltningen bemærker, at medlemstallet for de 0-25 årige i 2024 var på 14.925 medlemmer.
Der forventes således en stigning på 721 medlemmer, særligt med baggrund i Vrå-Børglum
Idrætsforenings oprettelse af svømmehold i den kommende svømmehal i Idrætscenter
Vendsyssel. Foreningen forventer, at ca. 400 børn og unge vil blive medlem af den nye
afdeling i foreningen.
Lokaletilskud:
Lokaletilskuddet omfatter både leje af lokaler i selvejende/private faciliteter og driftsudgifter i
foreningsejede lokaler.
Der gives således tilskudstilsagn til leje af lokaler i:
Sportshaller
Svømmesale og svømmehaller
Gymnastiksale, trænings- og multisale
Spejderlokaler
Ridefaciliteter (haller og rytterstue)
Fitnesslokaler
Øvrige faciliteter, fx klubhuse, lokaler til bowling, billard, dart, e-sport og padel.
Herudover gives tilskud til spejderlejre.
Forvaltningen bemærker, at mange foreninger benytter kommunale lokaler, hvilket ikke indgår i
ovennævnte oversigt.
Ændringer i foreningsområdet 2026
Tilskud udbetales til de frivillige folkeoplysende foreninger, som er godkendt i Hjørring
Kommune og som søger om tilskud.
I 2025 har forvaltningen godkendt 3 ny foreninger, som lever op til kravene om at være en
folkeoplysende forening. Der er derudover givet afslag på en ansøgning om at være en
folkeoplysende forening.
Lovgrundlag
Folkeoplysningslovens kap. 5 vedr. tilskud til det frivillige foreningsområde og kap. 7 vedr.
Folkeoplysningslovens kap. 5 vedr. tilskud til det frivillige foreningsområde og kap. 7 vedr.
tilskud til private lokaler.
Økonomi
Budget for tilskud til det frivillige foreningsområde for 2026 er 17.110.932 kr.
Personale
Ingen bemærkninger.
Sundhed
Ingen bemærkninger.
Indstilling
CHEFEN FOR FRITID,- UDVIKLING OG ADMINISTRATION INDSTILLER
at Fritids- og Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Fritids- og Folkeoplysningsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Bilag
- Bilag 1: Retningslinjer for tilskud til aktiviteter i frivillige folkeoplysende foreninger - gældende
- Bilag 2: Ændringer i foreningsområdet for 2026.
- Bilag 3: Oversigt over budget for 2026.
Kilde: Hjørring Kommune, Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet tirsdag 10. marts 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.