Besluttet 12. august, Økonomiudvalget, Hjørring
Budgetlægning Økonomiudvalgets drifts- og anlægsrammer
Økonomiudvalget behandler det endelige resultat af budgetarbejdet med udvalgets drifts- og anlægsrammer med henblik på klarmelding til Økonomiudvalgets rammeudmelding den 19. august 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen blev godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Med henvisning til tidsplanen for budgetlægningen indeholder sagen endelig behandling af de trykprøvede drifts- og
anlægsrammer inden for Økonomiudvalgets område forud for Økonomiudvalgets tværgående rammeudmelding under
mødet den 19. august 2026.
Sagen indeholder i bilag 1 og 2 det endelige resultat af dette arbejde. Materialet er behandlet og godkendt på
udvalgsmøde den 6. maj 2026. Der er dog indarbejdet virkning af nye skøn for udviklingen i AES-bidraget
(Arbejdsmarkeds Erhvervssikring), som medfører en årlig udgiftsstigning på 0,7 mio. kr.
Efter denne tilpasning viser resultatet af trykprøvningen af driftsrammen balance i 2027 og et årligt budgetoverskud på
1,8 mio. kr. fra 2028 og frem, som påvirker driftsbalancen positivt.
Efter behandling i fagudvalgene er der endvidere indarbejdet virkning af trykprøvning i Sundheds,- Ældre- og
Handicapudvalget og Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, som medfører tilførsel af budget til Økonomiudvalgets
område på 7,5 mio. kr. til nødvendig styrkelse af myndighedsfunktionerne i de to fagudvalg som led i
Forebyggelsesstrategien. Begge udvalg har i reduktionskataloget løftet reduktionsmålet til finansiering af løftet på 7,5
mio. kr. til videre håndtering i de kommende budgetforhandlinger.
Budgetforslaget indeholder desuden en række tilpasninger af driftsrammerne, som følge af tidligere beslutninger i
Økonomiudvalg og Byråd på samlet 16,5 mio. kr. Heraf udgør 15,5 mio. kr. budgetomplaceringer mellem udvalg.
Derudover er der indarbejdet en budgettilførsel vedrørende Grøn Trepart, som finansieres af indtægtssiden.
Tilpasningerne balancerer dermed samlet set på tværs af udvalg og indtægtssiden. Oversigt over disse tilpasninger
fremgår af bilag 3.
I nedenstående tabel fremgår de samlede ændringer til rammen, der fremsendes til behandling i Økonomiudvalget.
Mio. kr.
Budget 2027
Budget 2028
Budget 2029
Budget 2030
Trykprøvning
Trykprøvning (BFU's andel)
Trykprøvning (SÆH's andel)
Tidligere beslutninger i ØKU og Byråd og flyt mellem udvalg
Grøn trepart
Opjustering af balancepulje
Udvalget i alt
Forud for Økonomiudvalgets behandling af den tværgående rammeudmelding den 19. august 2026 bliver udvalgenes
driftsrammer opdateret med løn- og prisfremskrivning til 2027-niveau og rammerne tilpasses også de økonomiske
konsekvenser af vedtagne lovændringer i Folketinget.
Den videre budgetproces
Økonomiudvalget behandler den 2. september 2026 det endelige budgetforslag for udvalgsområdet, som omfatter:
Udvalgsbemærkninger
Investeringsoversigt
Takst- og tilskudsblad
Reduktionskatalog
Hertil vedlægges indkommen ansøgning fra Hjørring Futsal, som i henhold til beslutning i Økonomiudvalget fremsendes
til de videre budgetforhandlinger.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 13 af 5. januar 2026 (den kommunale styrelseslov).
Bekendtgørelse nr. 998 af 3. juli 2025 (Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision
mv.)
Økonomi
Ingen yderligere bemærkninger
Personale
Ingen bemærkninger
Sundhed
Ingen bemærkninger
Indstilling
KOMMUNALDIREKTØREN INDSTILLER
at Økonomiudvalget godkender og oversender resultatet af trykprøvning af udvalgets drifts- og
anlægsramme, jf. bilag 1-3, til Økonomiudvalgets behandling af den tværgående rammeudmelding under
mødet den 19. august 2026.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Bilag
- 1. Resultat af trykprøvning af udvalgets driftsrammer
- 2. Resultat af trykprøvning af investeringsoversigten 2027-2030
- 3. Oversigt over øvrige reguleringer
Kilde: Hjørring Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.