Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

Besluttet 18. august, Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, Hjørring

Nye målrettede indsatser på fritidsområdet

Fritids- og Folkeoplysningsudvalget skal drøfte fremtidige målrettede indsatser for 2027 Foreningsudviklingskonsulent, Jens Fischer, deltager i mødet.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, Hjørring Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Fritids- og Folkeoplysningsudvalget besluttede, at følge forvaltningens anbefaling om, at der i den kommende periode arbejdes med initiativet ”foreningsstafetten” som en del af de målrettede indsatser Fritids- og Folkeoplysningsudvalget besluttede desuden, at forvaltningen til udvalgets møde den 20. oktober udarbejder nærmere beskrivelse omkring følgende målrettede indsatser; Indsats 4: Flere aktive seniorer (+60) Indsats 5: Foreningsbrobygning Skole/Børnehaver/SFO/Klub Indsats 6: Frivillighed på skoleskemaet …
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I 2020 besluttede Fritids- og Folkeoplysningsudvalget og efterfølgende Børne-, Fritids- og
Undervisningsudvalget, at der hvert år afsættes midler til målrettede indsatser på
fritidsområdet. I 2025 og 2026 har der været afsat 170.000 kr. om året til målrettede indsatser.
Arbejdet med målrettede indsatser giver Fritids- og Folkeoplysningsudvalget mulighed for at
sætte fokus på særlige temaer i politikken Fritid & Fællesskab og arbejde målrettet i
samarbejde med foreningslivet omkring særlige fokusområder. Derudover giver arbejdet med
målrettede indsatser også mulighed for at finde ekstern medfinansiering, fra eksempelvis
fonde, til at styrke samarbejdet med foreningslivet omkring de udvalgte indsatser, som
igangsættes for perioden 2027 og 2028.
Formål med målrettede indsatser:
1. være med til at udvikle de frivillige folkeoplysende foreninger til nye initiativer til gavn for
den almene borger og fritids- og foreningslivet selv.
2. gøre det kommunale fritidsområde en attraktiv medspiller i fremtidige projekter på tværs i
Hjørring Kommune og med eksterne parter.
Principper for arbejdet med målrettede indsatser:
1. arbejdet med målrettede indsatser skal funderes i handleplaner, som godkendes af
Fritids- og Folkeoplysningsudvalget.
2. for at en målrettede indsats godkendes skal handleplan forankres i politikken Fritid &
Fællesskab og gerne i flere af Hjørring Kommunes politikker og strategier.
3. en handleplan skal skabes i samspil med enten en eller flere eksterne organisationer,
institutioner, andre kommunale enheder og det lokale fritids- og foreningsliv i Hjørring
Kommune.
Forvaltningen har udarbejdet et idékatalog med forslag til temaer til fremtidige målrettede
indsatser. Idékataloget præsenterer mulige målrettede indsatser for Fritid & Fællesskab i
Hjørring Kommune i perioden 2027–2028. Kataloget indeholder 9 forslag og er udarbejdet som
grundlag for politisk drøftelse i Fritids- og Folkeoplysningsudvalget og har til formål at give et
samlet, overskueligt og fagligt kvalificeret beslutningsgrundlag.

1. Foreningsstafetten
2. Foreningsgalleriet
3. Unge Akademier og gode fællesskaber
4. Flere aktive seniorer (+60)
5. Foreningsbrobygning Skole/Børnehaver/SFO/Klub
6. Frivillighed på skoleskemaet
7. Foreningsværkstedet
8. Den digitale forening
9. Fritidsfællesskaber for borgere med særlige behov
På baggrund af erfaringer fra tidligere perioder med målrettede indsatser anbefaler
forvaltningen, at der i den kommende periode prioriteres to målrettede indsatser, og
sideløbende arbejdes med initiativet ”foreningsstafetten”. Dette giver øget mulighed for
opbygning af tillid og relationer og sikrer samtidig grundig ledelse og udførelse.
Fritids- og Folkeoplysningsudvalget skal beslutte, hvilke af temaerne forvaltningen skal
arbejdet videre med og konkretisere endnu mere til udvalgets møde den 10. november 2026.
Udvalget skal til den tid træffe endelig beslutning om, hvilke målrettede indsatser man vælger
at prioritere for 2027 og 2028. Forvaltningen vil til mødet også indregne den økonomi, som vil
være afsat til indsatserne.

Økonomi

I 2025 og 2026 har der været afsat 170.000 kr. om året til målrettede indsatser. Udover
de budgetterede midler har Sparekassen Danmark Fonden i både 2025 og 2026 støttet
de målrettede indsatser med et årligt beløb på 100.000 kr.
Budgettet for de målrettede indsatser i 2027 og fremadrettet afhænger af de kommende
budgetforhandlinger.

Personale
Arbejdet med de målrettede indsatser afhænger af udfaldet på Byrådets budgetforhandlinger
for perioden 2027-2030. De målrettede indsatser ledes af foreningsudviklingskonsulenten.
Såfremt der aftales en besparelse på stillingen, vil det fremadrettet ikke være muligt at drive
indsatserne, hvorfor de vil blive nedlagt.

Sundhed

Ingen.

Indstilling

CHEFEN FOR FRITID,- UDVIKLING OG ADMINISTRATION INDSTILLER
at Fritids- og Folkeoplysningsudvalget;
beslutter, om de vil følge forvaltningens anbefaling om, at der i den kommende
periode prioriteres to målrettede indsatser, og sideløbende arbejdes med initiativet
”foreningsstafetten”
beslutter hvilke forslag til indsatser fra idékataloget, der skal arbejdes videre med

Beslutning

Fritids- og Folkeoplysningsudvalget besluttede, at følge forvaltningens anbefaling om, at
der i den kommende periode arbejdes med initiativet ”foreningsstafetten” som en del af
de målrettede indsatser
Fritids- og Folkeoplysningsudvalget besluttede desuden, at forvaltningen til udvalgets
møde den 20. oktober udarbejder nærmere beskrivelse omkring følgende målrettede
indsatser;
Indsats 4: Flere aktive seniorer (+60)
Indsats 5: Foreningsbrobygning Skole/Børnehaver/SFO/Klub
Indsats 6: Frivillighed på skoleskemaet
Indsats 7: Foreningsværkstedet

Bilag

  • Bilag 1: Udkast til målrettede indsatser 2027-2028

Kilde: Hjørring Kommune, Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.