Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Hjørring

Budget 2027-2030 - opsamling af de økonomiske resultater og rammeudmelding

Økonomiudvalget behandler resultaterne af økonomiaftalen og budgetarbejdet i de enkelte fagudvalg med henblik på fastlæggelse af udvalgenes driftsrammer.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Hjørring Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender hermed ajourført budgetopgørelse 1 til budget 2027-2030 til
videre politisk behandling, jf. bilag 1, med tilhørende ændringsoversigt.
Budgetopgørelsen indeholder effekten af økonomiaftalen med Regeringen samt virkningen af
budgetarbejdet i de enkelte fagudvalg. Hertil kommer virkning af tidligere politiske beslutninger
i byrådet, nye pris og lønskøn samt udmøntning af lov- og cirkulæreprogrammet.
Budgetopgørelsen bliver uddybende gennemgået under mødet i Økonomiudvalget.
Sammenfattende konklusion
Efter indregning af virkning af Økonomiaftalen for 2027, fremskrivning af indtægtsgrundlaget i
overslagsårene og virkning af budgetarbejdet i udvalgene mv. viser Budgetopgørelse 1 en
forværring af den økonomiske situation.
Forventningen før sommerferien var et behov for at realisere besparelser fra
reduktionskataloget for 155 mio. kr. for at fastholde en sund og bæredygtig driftsmæssig
balance i økonomien.
Dette tal er nu øget med 20 mio. kr. til 175 mio. kr. særligt påvirket af
Uventet tab på udfasning af ekstra finansieringstilskud fra staten
Forventet yderligere tab på Sundhedsreformen
Administrationen anbefaler et driftsoverskud på minimum 50 mio. kr., så der sammen med en
forventet låneadgang på 50 mio. kr. sikres fuld finansiering af en anlægsramme på 100 mio. kr.
uden brug på likviditeten.
Udfordringerne kan fortsat håndteres inden for den budgetproces, byrådet har vedtaget i
foråret, da værdien af det samlede reduktionskatalog udgør 232 mio. kr., hvoraf 188 mio. kr. er
oversendt fra udvalgene med kategori A. Reduktionskataloget er vedlagt i sagens bilag 12 til
orientering.
Administrationen afventer nu udmelding om særtilskud til vanskeligt stillede kommuner og
lånepuljer sidst i august, inden der foreligger et endeligt billede af økonomien, herunder endelig
udmelding om virkning af overgangsordning for Sundhedsreformen.

Puljen til særtilskud er i Økonomiaftalen øget fra 800 mio. kr. til 1.000 mio. kr. Det er af
forsigtighedshensyn forudsat i budgetopgørelsen, at det tildelte tilskud i 2026 på 22 mio. kr.,
videreføres i alle budgetår. En stigning i tilskuddet til Hjørring Kommune i 2027 vil hjælpe
driftsbalancen og de aktuelle budgetmæssige udfordringer.
Der ligger også i økonomiaftalen en mulighed for at søge om skattestigning uden sanktion,
hvor der er afsat en pulje på 200 mio. kr. Her ligger der et muligt provenu på op til 12 mio. kr.
årligt, som også vil hjælpe driftsbalancen.
Likviditetsmæssigt overholder budgettet pejlemærket om minimum 150 mio. kr. i gennemsnitlig
likviditet over hele budgetperioden under forudsætning af, at byrådet får realiseret de
nødvendige besparelser i reduktionskataloget.
Gennemgang af forudsætninger for budgetopgørelsen
Indtægtssiden
Indtægtssiden indeholder en ajourføring af indtægtsgrundlaget efter Økonomiaftalen for 2027
og KL's tilskudsmodel i overslagsårene ud fra befolkningsudviklingen efter tal fra Danmark
Statistik.
Udgangspunktet i budgetopgørelsen er nuværende skatteniveau og det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag, som besluttes senere i budgetprocessen i forbindelse med den endelige
vedtagelse af budgettet.
Særtilskud efter § 16 er budgetteret med omtalte 22 mio. kr. i alle budgetår, og der er i tråd
med normal praksis indarbejdet et demografiløft i kommende økonomiaftaler med 5 mio. kr.
årligt.
Af bilag 11 er vedlagt et uddybende notat, der beskriver, hvilke muligheder der er for
skatteforhøjelser.
Driftsudgifter
På udgiftssiden er udvalgenes driftsrammer tilført virkning af udvalgenes trykprøvning af
driftsrammen efter gældende praksis, herunder virkning af befolkningsudvikling (demografi).
Resultaterne af dette arbejde er efter anbefaling fra udvalgene indarbejdet i budgetopgørelse 1
med henblik på Økonomiudvalgets fastlæggelse af udvalgenes driftsrammer, som skal danne
grundlag for det videre budgetarbejde i udvalgene.
Samlet set viser resultaterne af udvalgsarbejdet et stigende udgiftspres særligt inden for Børne
og Familie, myndighed på de specialiserede områder og det demografiske træk på
ældreområdet.
Det skal også fremhæves, at der inden for BFU-udvalgets område er indarbejdet 24,3 mio. kr.
årligt til ændret opgørelse af minimumsnormeringer og sænkelse af forældrebetalingen på
dagtilbudsområdet. Denne ændring er fuldt finansieret af et tilsvarende løft af bloktilskuddet
under indtægtssiden.

Tages der højde for finansieringen af minimumsnormeringerne og en realisering af besparelser
for minimum 155 mio. kr. er tilpasningerne på driften fuldt ud finansieret. Det der udfordrer
økonomien yderligere med omtalte 20 mio. kr. årligt, er de forventede tab på indtægtssiden
efter Økonomiaftalen og Sundhedsreformen.
Ovenstående er uddybende beskrevet i bilag 3 og de samlede ændringer til udvalgenes
driftsrammer over budgetperioden, er uddybende beskrevet i udvalgenes ændringsoversigt, jf.
bilag 4-8.
Hertil kommer virkning af tidligere beslutninger i byrådet, pris- og lønregulering af budgettet til
det aftalte niveau i Økonomiaftalen for 2027 og virkningen af Lov- og Cirkulæreprogrammet.
Notat vedr. virkning af Lov- og Cirkulæreprogrammet er vedlagt som bilag 9.
Sundhedsreformen
Sundhedsreformen medfører, at myndigheds- og finansieringsansvaret for en række
sundhedsopgaver flyttes fra kommunerne til regionerne pr. 1. januar 2027.
Reformen indeholder en overgangsordning for kommunerne, som skal sikre, at de enkelte
kommuner maksimalt kan tabe 0,05 procent af beskatningsgrundlaget, som udgør ca. 7 mio.
kr. for Hjørring Kommune.
Ud fra en samlet tilpasning af vores budgetter på indtægtssiden og udgiftssiden, viser reformen
et forventet årligt tab på reformen på 18,2 mio. kr. mod forventet 11 mio. kr. før sommerferien.
Særligt mangler vi tilførsel af yderligere 6,8 mio. kr. fra overgangsordningen.
Det fremgår af Økonomiaftalen, at der forventes en endelig udmelding inden kommunernes
endelige budgetvedtagelse.
Anlæg
På anlægssiden indeholder budgetopgørelsen resultatet af den trykprøvede
investeringsoversigt efter arbejdet i de enkelte fagudvalg, jf. bilag 2.
Der er i investeringsoversigten reserveret 116,4 mio. kr. i frie anlægsmidler til videre håndtering
i den kommende budgetproces i sammenhæng med udvalgenes anlægsønsker, der jf. bilag 13
er vedlagt til Økonomiudvalgets orientering.
Renter, afdrag og likviditet
Renter og afdrag er budgetteret ud fra en foreløbig forventning til udviklingen i likviditeten og
en låneadgang på 50 mio. kr. årligt sammenholdt med den forventede udvikling i renteniveauet.

Med de begrænsede lånemuligheder for kommunerne, vil Hjørring Kommune også i den
kommende budgetperiode nedbringe den langfristede gæld med op til ca. 60 mio. kr. årligt. Der
er heller ikke mulighed for at forlænge løbetiden på eksisterende lån, da rammerne i
lånebekendtgørelsen med maksimal løbetid mv. er fuldt udnyttet. Omvendt står Hjørring
Kommune rigtig stærkt rentemæssigt med en gennemsnitlig rente på de skattefinansierede lån

på ca. 1,1 procent og ca. 88 procent af lånene er med fast rente.
Under øvrige finansforskydninger er der i 2029 indregnet 56,4 mio. kr. i forventet tilført likviditet
fra staten, som afledt af boligskattereformen overtager kommunernes tilgodehavender på
indefrossen grundskyld og pensionistlån til betaling af grundskyld.
Finansforskydninger indeholder også modpost til bufferpuljen på 25 mio. kr., som alene
anvendes til at sikre luft i Servicerammen til forbrug på driftsoverførsler.
Ansøgning om særtilskud og lånepuljer
Ansøgning om særtilskud og låneansøgninger er vedlagt i bilag 10 til Økonomiudvalgets
orientering.
I budgetopgørelsen er det forudsat, at vi får tildelt 22 mio. kr. i særtilskud og 35 mio. kr. i
meddelte lånedispensationer.
Uddybende om mulighed for skattestigning
Økonomiaftalen indeholder omtalte ramme på 200 mio. kr. til ansøgning om skatteforhøjelser
uden sanktion. Denne ansøgning skal indsendes senest 1. september 2026.
Ved udligningsreformen blev der vedtaget et loft for kommuneskatten på 26,30 procent. I
Hjørring Kommune udgør kommuneskatten 26,21. Dermed er der adgang til at søge om en
stigning på maksimalt 0,09 procentpoint, som vil give et skatteprovenu på op til 12 mio. kr.
årligt.
Administrationen anbefaler, at Hjørring Kommune fremsender ansøgning om skatteforhøjelser
på 0,09 procentpoint med henblik på endelig stillingtagen i den endelige budgetvedtagelse,
hvis ministeriet imødekommer ansøgningen.
Reduktionskatalog, forslag til serviceudvidelser og anlægsønske
Oversigt over reduktionskatalog, forslag til serviceudvidelser samt oversigt over anlægsønsker
er jf. bilag 12-14 vedlagt sagen til orientering.
Bilagene fremsendes via fagudvalgene til håndtering i de videre budgetforhandlinger.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 13 af 5. januar 2026 (den kommunale styrelseslov).
Bekendtgørelse nr. 998 af 3. juli 2025 (Bekendtgørelse om kommunernes budget- og
regnskabsvæsen, revision mv.)

Økonomi

Udover den generelle behandling af budgetforslag fra udvalgene, rammeudmelding til
udvalgene mv., anbefales Økonomiudvalget særligt at tage stilling til:

at der fremsendes en ansøgning om skatteforhøjelse på 0,09 procentpoint
svarende til ca. 12 mio. kr. årligt i provenu

Personale
MED-organisationen er løbende inddraget i budgetprocessen i fagudvalgene og der afholdes
den 3. september 2026 budgetseminar i byrådet med deltagelse af Hovedudvalget.

Sundhed
Ingen bemærkninger

Indstilling

DIREKTIONEN INDSTILLER
at Økonomiudvalget godkender budgetopgørelsen, herunder tilpasning af
udvalgenes driftsrammer og øvrige budgetmæssige forudsætninger med henblik på
oversendelse i den videre budgetproces.
at administrationen fremsender ansøgning om adgang til skattestigning på 0,09
procentpoint svarende til et årligt provenu på ca. 12 mio. kr.
at Økonomiudvalget tager ansøgning om særtilskud efter § 16 og låneansøgninger

til efterretning.
at Økonomiudvalget tager oversigt over reduktionskatalog, anlægsønsker samt
forslag til serviceudvidelser til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Mai-Britt Beith og Frode Larsen deltog ikke i mødet.

Bilag

  • 1. Budgetopgørelse 1 for 2027-2030
  • 2. Ajourført investeringsoversigt for 2027-2030
  • 3. Overblik over tilpassede driftsrammer for 2027-2030
  • 4. Ændringsoversigt, Økonomiudvalget
  • 5. Ændringsoversigt, Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget
  • 6. Ændringsoversigt, Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget
  • 7. Ændringsoversigt, Teknik- og Miljøudvalget
  • 8. Ændringsoversigt, Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget
  • 9. Notat om virkning af Lov- og Cirkulæreprogrammet
  • 10. Låneansøgninger og ansøgning om særtilskud til 2027
  • 11. Notat om muligheder for skatteforhøjelser
  • 12. Oversigt over reduktionskatalog
  • 13. Oversigt over anlægsønsker
  • 14. Oversigt over forslag til serviceudvidelser

Kilde: Hjørring Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.