Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Hjørring
Hirtshals Fjernvarme søger om nedsættelse af garantiprovision
Byrådet skal tage stilling til, om garantiprovisionssatsen for Hirtshals Fjernvarme skal nedsættes fra de nuværende 2 procent til 0,75 procent, som var satsen før sagen om kommunegaranti i forbindelse med værkets rekonstruktion.
Kort fortalt
- Forslaget
- Garantiprovisionen for Hirtshals Fjernvarme nedsættes til 0,75 procent med virkning
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede 26. februar 2025 at meddele garantistillelse til Hirtshals Fjernvarme
for et lån på 16,1 mio. kr., med henblik på at værket kunne udtræde af en igangværende aftale
om rekonstruktion.
Garantistillelsen medførte, at beløbet på 16,1 mio. kr. skulle henregnes til kommunens
låntagning, idet en garantistillelse til et lån til drift falder udenfor Lånebekendtgørelsens
rammer.
Økonomi og Finans vurderede på daværende tidspunkt, at garantiprovisionen burde fastsættes
til 2 procent, svarende til en betalingsevne, der er sårbar overfor negative forhold.
Udgangspunktet for fastsættelsen var, at der var tale om en ekstraordinær situation uden
fortilfælde, der kunne have medført at Hirtshals Fjernvarme gik konkurs, og at ca. 2.700
husstande potentielt kunne stå uden varmeforsyning. Det blev ligeledes anbefalet, at der skulle
foretages ny risikovurdering, når Hirtshals Fjernvarme havde aflagt regnskab for 2025.
Økonomi
Hirtshals Fjernvarme har indtil nu afdraget på lånet markant hurtigere end forventet.
Allerede ved udgangen af 2025 var restgælden på 12,3 mio. kr., mod forventet 15,7 mio.
kr., og restgælden var ved udgangen af maj 2026 på ca. 7,0 mio. kr. Dette indikerer en
stærk betalingsevne, som har givet Hirtshals Fjernvarme mulighed for at foretage
ekstraordinære afdrag. Dette betyder også, at deponeringen kan frigives hurtigere, og
dermed igen medregnes til kommunens likviditet.
Økonomi og Finans har gennemgået værkets regnskab for 2025 og har ikke fundet
anledning til bemærkninger. Det vurderes derfor, at garantiprovisionssatsen bør sænkes
til 0,75 procent, som var satsen før sagen om værkets rekonstruktion. Det anbefales, at
satsen sænkes med virkning fra 1. januar 2027.
Udover lånet vedrørende rekonstruktionssagen, har Hirtshals Fjernvarme yderligere et
kommunegaranteret lån med en restgæld pr. 17. juni 2026 på ca. 2,5 mio. kr.
Personale
Ingen bemærkninger.
Sundhed
Ingen bemærkninger.
Indstilling
DIREKTIONEN INDSTILLER
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler,
- at garantiprovisionen for Hirtshals Fjernvarme nedsættes til 0,75 procent med virkning
fra 1. januar 2027
Beslutning
Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges.
Mai-Britt Beith og Frode Larsen deltog ikke i mødet
Bilag
- 1. Årsberetning 2025
- 2. Budget 2026
- 3. Vedtægter
- 4. Oversigt over garantiforpligtelser for Hirtshals Fjernvarme
Kilde: Hjørring Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.