Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Hjørring

Frit valg af undervisningssted indenfor distriktet, når afstanden er større end 10 km

Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til, om man vil anbefale Byrådet , at der ved skoleindskrivning indføres mulighed for frit valg af undervisningssted inden for eget skoledistrikt, når afstanden fra elevens bopæl til det alternative undervisningssted overstiger 10 km, og at de gældende principper for elevplacering i bilaget til styrelsesvedtægten tilpasses herefter.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Hjørring KommuneGår videre til Økonomiudvalg og Byrådet,
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget har den 18/5 bestilt beslutningsoplæg til, hvordan
forældrene kan gives ret til at vælge nærmeste undervisningssted indenfor eget skoledistrikt i
de tilfælde, hvor afstanden mellem det alternative undervisningssted og hjem overstiger 10 km.
Beslutningskompetencen i forhold til skoleplacering ligger i Byrådet.

Baggrund

I Hjørring Kommune er flere skoledistrikter organiseret med flere undervisningssteder under
samme skole. Det betyder, at elever inden for et skoledistrikt kan fordeles mellem flere
undervisningssteder efter de principper, der fremgår af styrelsesvedtægten. Placering sker
efter de samme overordnede principper, som anvendes ved skoleplacering af elever uden for
eget skoledistrikt.
På baggrund af den nuværende skolestruktur og distriktsinddeling er der to områder i
kommunen, hvor der kan opstå situationer, hvor elever får mere end 10 kilometer til et
alternativt undervisningssted inden for eget skoledistrikt:
Sindal Skolecenter
Løkken-Vrå Skoledistrikt
I Skolecenter Sindal vil det konkret være elever, som har Lendum som nærmeste
undervisningssted, der vil kunne få mere end 10 km dersom der ikke er plads til eleverne. Med
den nuværende elevtalsprognose er det et usandsynligt scenarie.
I Løkken-Vrå Skoledistrikt vil det konkret være elever, som har enten Vrå eller Løkken som
nærmeste undervisningssted, der vil kunne få mere end 10 km til alternativt undervisningssted.
Aktuelt viser elevtalsprognosen, at der ikke vil være en udfordring.
Dog kan en øget tilflytning i Løkken-Vrå området, der overstiger forventningerne i prognosen,
ændre ovenstående konklusion.
Skoleindskrivning sker i henhold til Folkeskoleloven samt bilag til styrelsesvedtægten for
Hjørring Kommune, som er godkendt af Byrådet.

Folkeskoleloven fastsætter blandt andet:
at børn har ret til optagelse på folkeskolen i deres distrikt (Folkeskolelovens § 36, stk. 2)
at børn kan optages på en anden skole end distriktsskolen (frit skolevalg), forudsat at det
kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat (Folkeskolelovens § 36,
stk. 3)
Forslaget om ret til frit valg af undervisningssted inden for distriktet, når afstanden mellem hjem
og undervisningssted overstiger 10 km, vil således give forældrene udvidede rettigheder i
forhold til det, der er fastsat i folkeskoleloven.
Forslaget har ikke betydning for den nuværende økonomiske tildelingsmodel på skoleområdet.
I henhold til Folkeskoleloven er det skolelederen, der træffer beslutning om elevplacering inden
for distriktet med afsæt i de fastlagte principper i bilag til Styrelsesvedtægten for Hjørring
Kommune. Forslaget indebærer en justering af disse principper.
Hvis skolestrukturen på et senere tidspunkt ændres, kan der potentielt være elever i andre
områder, der får mere end 10 km til deres undervisningssted.
I henhold til Hjørring Kommunes principper for inddragelse har forslaget været sendt i høring i
skolebestyrelserne. Høringssvarene viser overvejende opbakning til forslaget, idet 4 ud af 5
skolebestyrelser enten støtter eller ikke har indvendinger mod modellen. Én skolebestyrelse
anbefaler dog ikke forslaget i den foreliggende form og peger i stedet på behov for en mere
generel fritvalgsordning mellem undervisningsstederne. Samme bestyrelse peger på, at
forslaget potentielt kan føre til øgede kommunale udgifter på et tidspunkt, hvor der skal ske
besparelser.
Flere høringssvar vurderer desuden, at forslaget kun i begrænset omfang vil få praktisk
betydning for elevfordelingen.

Økonomi

I henhold til de elevtalsprognoser, der foreligger på nuværende tidspunkt, vil forslaget
ikke medføre merudgifter. Såfremt der sker ændringer i prognoserne, vil beslutningen
kunne medføre øgede udgifter til oprettelse af flere klasser.

Personale
Ingen bemærkninger.

Sundhed
Ingen bemærkninger.

Indstilling

DIREKTIONEN INDSTILLER
at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget over for Økonomiudvalg og Byrådet,
anbefaler
at der indføres mulighed for frit valg af undervisningssted inden for eget
skoledistrikt, når afstanden fra elevens bopæl til det alternative undervisningssted
overstiger 10 km, og
at de gældende principper for elevplacering i bilaget til styrelsesvedtægten tilpasses
herefter.

Historik
Beslutning fra Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 2026-2029, den 10. august
2026, punkt 3:
Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget anbefaler indstillingerne overfor Økonomiudvalg og
Byråd.
Mia Povlsen (C) deltog ikke i mødet.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges.
Mai-Britt Beith og Frode Larsen deltog ikke i mødet.

Bilag

  • 1. Høringsbrev til skolebestyrelserne
  • 2. Høringssvar fra skolebestyrelserne
  • 3. Skematisk oversigt over svarene

Kilde: Hjørring Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.