Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

Besluttet 26. august, Hjørring Byråd, Hjørring

Godkendelse af Hirtshals Havns årsregnskab 2025 og vederlag til bestyrelsen

Årsregnskab 2025 for Hirtshals Havn og vederlag til bestyrelsen fremlægges til Byrådets godkendelse.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Hjørring Byråd, Hjørring Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Hirtshals Havn har fremsendt årsregnskab for perioden 1. januar 2025 – 31. december 2025 til
Byrådets godkendelse. Havnens årsregnskab for 2025 er revideret af BDO Statsautoriseret
revisionspartnerselskab og regnskabet blev godkendt af havnens bestyrelse den 24. marts
Idet Hirtshals Havn er en kommunal selvstyrehavn skal årsregnskabet forelægges i Byrådet til
godkendelse jf. Havnelovens §9 stk. 3.
Resumé af årsregnskabet
Hirtshals Havn har i 2025 realiseret en omsætningsrekord på 91,6 mio. kr. hvilket er en stigning
på 4,8% i forhold til 2024. Omsætningsstigningen kan henføres til både et højere
aktivitetsniveau samt implementeringen af indeksregulering af takster i 2025.
Væksten i omsætningen kommer primært fra biler og passagerer, gods over kajen samt
værdigebyr på fisk.
Der er dog en nedgang i antallet af landet fisk i forhold til 2024. Her blev der landet fisk for 496
mio. kr., mens der i 2025 blev landet fisk for 430 mio. kr. Der har været et fald i landinger af
makrel, men havnen har alligevel oplevet en stigning i værdigebyret på fisk, da Fiskeauktion
Hirtshals har præsteret en god vækst på 17%, og det er fra auktionen, at 89% af værdigebyret
kommer.
Der er sket en stigning i den samlede arealleje som havnen får fra vindmøllerne. Det skyldes,
at møllernes gennemsnitlige afregningspris pr. kWh er steget i 2025.
I første halvår af 2026 er der afholdt udbud med henblik på havneudvidelse, der består af en
forlængelse af Vestmolen, samt option på forkortelse af Østmolen. Anlægsarbejdet forventes
påbegyndt i 2027.
Der er ”Aktiver under udførsel” for 42,0 mio. kr. ultimo 2025, hvoraf hovedparten består af
havneudvidelsen.
I nedenstående tabel er regnskab 2025 sammenholdt med de forudgående to regnskabsår.
I mio. kr.
Nettoomsætning

Driftsresultat

Årets resultat

Balancesum

Egenkapital

Revisionspåtegning:
BDO Statsautoriseret revisionspartnerselskab har konkluderet, at årsregnskabet giver et
retvisende billede af Hirtshals Havns aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december
2025. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.
For yderligere information om året 2025 for Hirtshals Havn, henvises til ledelsens beretning,
som er en del af det fremlagte årsregnskab (bilag 1).
Godkendelse af vederlag til bestyrelsen:
En gang årligt skal Byrådet godkende havnebestyrelsens vederlæggelse på grundlag af det
forgangne kalenderårs omsætningstal. Havnens godsomsætning i 2025 er på 1,8 mio. tons.
Da havnens godsomsætning overstiger grænsen på 0,5 mio. tons, kan der i 2026 udbetales et
fast vederlag til bestyrelsesmedlemmerne på op til 58.582 kr. årligt.
Da havnens godsomsætning overstiger 0,1 mio. tons, kan der i 2026 udbetales et vederlag til
bestyrelsesformanden på op til 25 % af borgmesterens vederlag.

Lovgrundlag
Havnelovens § 9 stk. 3
Bekendtgørelse om vederlag mv. til medlemmer af kommunale selvstyrehavnes bestyrelser §1
stk. 2 samt § 2.
Lov om kommunernes styrelse
Vedtægter for Hirtshals Havn

Økonomi

Ultimo 2025 udgjorde Hjørring Kommunes garantistillelser for Hirtshals Havns låneoptag i
alt 145,8 mio. kr.

Personale
Ingen bemærkninger.

Sundhed

Ingen bemærkninger.

Indstilling

DIREKTIONEN INDSTILLER:
at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler,
at Byrådet godkender årsregnskab 2025 for Hirtshals Havn
at Byrådet godkender vederlæggelse for 2026 til havnens bestyrelsesmedlemmer
på op til 58.582 kr. årligt.
at Byrådet godkender vederlæggelse for 2026 til havnebestyrelsesformanden på op
til 25 % af borgmesterens vederlag.

Historik
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 12. august 2026, punkt 8:
Der er en mangel i sagsfremstillingen vedr. fastsættelse af vederlag til formanden for havnens
bestyrelse.
Sagen udsættes og en opdateret sagsfremstilling sættes på dagsordenen til mødet d. 19.
august.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 19. august 2026, punkt 6:
Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges.
Mai-Britt Beith og Frode Larsen deltog ikke i mødet.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.
Martin Prentow deltog ikke i mødet.

Bilag

  • 1. Årsregnskab 2025 for Hirtshals Havn

Kilde: Hjørring Kommune, Hjørring Byråd, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.