Besluttet 2. september, Økonomiudvalget, Hjørring
Afsluttende behandling af budgetforslag 2027-2030
Økonomiudvalget godkender det samlede budgetforslag for udvalgsområdet inden oversendelse til budgettets 1. behandling i Økonomiudvalg og Byråd.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget jf. bilag 1-3 godkendte budgetforslaget i sin helhed med henblik på oversendelse til budgettets 1. behandling. Økonomiudvalget oversender det samlede prioriterede reduktionskatalog til de videre budgetforhandlinger jf. bilag 4 Økonomiudvalget oversender ansøgning fra Hjørring Futsal til de videre budgetforhandlinger jf. bilag.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Efter Byrådets 2. behandling d. 7. oktober 2026 opdateres det samlede budgetmateriale, hvorefter takst- og tilskudsbladet fremsendes særskilt til endelig godkendelse i Byrådet d. 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ifølge tidsplan for budgetlægningen fremsender Økonomiudvalget på mødet den 2. september 2026 det
samlede budgetforslag til budgettets 1. behandling i Økonomiudvalg og Byråd. Derudover fremsendes samlet
reduktionskatalog, forslag til serviceudvidelser samt forslag til anlægsønsker.
Samlet budgetforslag
Økonomiudvalgets samlede budgetforslag fremgår jf. bilag 1 af vedlagte udvalgsbemærkninger, der indeholder
en overordnet beskrivelse af politikker og strategier på udvalgsområdet samt konkrete indsatser og
fokusområder for 2027. Derudover indeholder udvalgsbemærkningerne en overordnet beskrivelse af budgettet
på de enkelte sektorområder samt anlægsbudgettet.
Bilag 2 indeholder en foreløbig oversigt over takster inden for Økonomiudvalgets område. De væsentligste
ændringer vedrører miljøtilsyn. Selvom taksterne for miljøtilsyn behandles af Teknik- og Miljøområdet, tilgår
indtægterne Økonomiudvalgets område. Derfor er taksterne medtaget i denne oversigt.
Derudover fremgår af bilag 3 den samlede investeringsoversigt for anlægsbudgettet.
Budgetforslaget er udarbejdet indenfor den ramme, som Økonomiudvalget på mødet d. 19. august 2026
udmeldte, hvilket betyder, at virkning af reduktionskatalog, forslag til serviceudvidelser samt anlægsønsker ikke
er indarbejdet i budgetforslaget, idet den endelige beslutning om tilvalg og fravalg af disse forslag sker i de
kommende budgetforhandlinger og den endelige vedtagelse af budgettet i byrådet.
De tilpassede driftsrammer for Økonomiudvalgets sektorområder fremgår af nedenstående tabel.
Reduktionskatalog, udvidelsesforslag og anlægsønsker
Af vedlagte bilag 4 fremgår det samlede reduktionskatalog, som Økonomiudvalget på mødet d. 17. juni 2026
prioriterede som kategori A. Derudover fremgår af bilag 5 ansøgning fra Hjørring Futsal om genforhandling af
sponsoraftale. Økonomiudvalget besluttede den 6. maj, at ansøgningen oversendes til budgetforhandlinger.
Det samlede reduktionskatalog og ansøgning fra Hjørring Futsal fremsendes til de videre budgetforhandlinger
med henblik på endelig beslutning i byrådet.
Videre proces
Efter Byrådets 2. behandling d. 7. oktober 2026 opdateres det samlede budgetmateriale, hvorefter takst- og
tilskudsbladet fremsendes særskilt til endelig godkendelse i Byrådet d. 28. oktober 2026.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 13 af 5. januar 2026 (den kommunale styrelseslov).
Bekendtgørelse nr. 998 af 3. juli 2025 (Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen,
revision mv.)
Økonomi
Ingen yderligere bemærkninger
Personale
Budgetprocessen drøftes løbende i Område-MED.
Sundhed
Ingen bemærkninger
Indstilling
KOMMUNALDIREKTØREN INDSTILLER
at Økonomiudvalget jf. bilag 1-3 godkender budgetforslaget i sin helhed med henblik på
oversendelse til budgettets 1. behandling.
at Økonomiudvalget jf. bilag 4 oversender det samlede prioriterede reduktionskatalog til de videre
budgetforhandlinger
at Økonomiudvalget jf. bilag 5 oversender ansøgning fra Hjørring Futsal til de videre
budgetforhandlinger
Beslutning
Økonomiudvalget jf. bilag 1-3 godkendte budgetforslaget i sin helhed med henblik på oversendelse
til budgettets 1. behandling.
Økonomiudvalget oversender det samlede prioriterede reduktionskatalog til de videre
budgetforhandlinger jf. bilag 4
Økonomiudvalget oversender ansøgning fra Hjørring Futsal til de videre budgetforhandlinger jf. bilag
Mai-Britt Beith og Holger Kjærgaard deltog ikke i mødet.
Bilag
- 1. Udvalgsbemærkninger 2027-2030 for Økonomiudvalgets område
- 2. Foreløbigt takst- og tilskudsblad 2027 for Økonomiudvalgets område
- 3. Investeringsoversigt for Økonomiudvalgets område
- 4. Samlet reduktionskatalog for Økonomiudvalgets område
- 5. Ansøgning, Hjørring Futsal
- 6. Oversigt over reguleringer som følge af Lov- og Cirkulæreprogrammet
Kilde: Hjørring Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.