Besluttet 16. september, Hjørring Byråd, Hjørring
Indkaldelse af stedfortræder for Holger Kjærgaard (Ø)
Byrådet skal godkende indkaldelse af stedfortræder for Holger Kjærgaard (Ø) pga. af længerevarende fravær fra Hjørring Byråd.
Kort fortalt
- Hvem
- Hjørring Byråd, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. Holger Kjærgaards anmodning om sygeorlov blev godkendt, og det blev desuden godkendt, at Runa Friis Hansen indkaldes som stedfortræder for Holger Kjærgaard i orlovsperioden. Runa Friis Hansen (Ø) deltog derfor i den resterende del af byrådsmødet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Holger Kjærgaard (Ø) har anmodet om indkaldelse af stedfortræder pga. af længerevarende
fravær fra Hjørring Byråd. Fraværet er begrundet i helbredsmæssige årsager. Sygeorlov
ønskes fra og med 16. september 2026. Tidshorisonten er endnu ukendt, men fraværet
forventes at overstige én måned.
I henhold til Kommunestyrelseslovens §15, stk. 2 er der pligt til at indkalde en stedfortræder,
når fraværsperioden forventes at overstige en måned. Her fremgår det, at Borgmesteren er
forpligtet til at indkalde stedfortræder for et byrådsmedlem, hvis han får kendskab til et
medlems lovlige forfald i en forventet periode på mindst en måned. Borgmesteren skal
indkalde stedfortræderen til det førstkommende måde i Byrådet efter forhindringens
indtræden.
Den stedfortræder, som indkaldes, er den, der i følge valgopgørelsen står øverst på
stedfortræderlisten for den pågældende kandidatliste. Enhedslisten ønsker derfor at indkalde
Runa Friis Hansen som stedfortræder for Holger Kjærgaard.
Af vederlagsbekendtgørelsens §30 fremgår det, at såfremt fraværet skyldes
byrådsmedlemmets helbredstilstand er der mulighed for at opretholde vederlag indtil 9
måneder. Der må derfor i en periode forventes en udgift til vederlag til både Holger Kjærgaard
og dennes stedfortræder.
Lovgrundlag
Kommunestyrelsesloven § 15, stk. 2 og 4.
Vederlagsbekendtgørelsens § 30.
Økonomi
Det forventes, at merudgiften til stedfortræders vederlag kan afholdes indenfor den
eksisterende budgetramme.
Personale
Ingen bemærkninger
Sundhed
Ingen bemærkninger
Indstilling
DIREKTIONEN INDSTILLER:
at Holger Kjærgaards anmodning om sygeorlov godkendes og at Runa Friis Hansen
indkaldes som stedfortræder for Holger Kjærgaard i orlovsperioden.
Beslutning
Holger Kjærgaards anmodning om sygeorlov blev godkendt, og det blev desuden
godkendt, at Runa Friis Hansen indkaldes som stedfortræder for Holger Kjærgaard i
orlovsperioden.
Runa Friis Hansen (Ø) deltog derfor i den resterende del af byrådsmødet.
Ellen Raunsmed deltog ikke i mødet.
Kilde: Hjørring Kommune, Hjørring Byråd, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.