Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Hjørring Byråd, Hjørring

Initiativretspunkt stillet af Vendelbo-Listen: Station Victor

Initiativretspunkt stillet af Vendelbo-Listen (L)

Kort fortalt

Hvem
Hjørring Byråd, Hjørring Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Borgmester Søren Smalbro (V) stillede procedureforslag om, at den fastsatte frist for ændringsforslag til budgettet fastholdes, og at forslaget derfor ikke behandles. Der blev stemt om forslaget: Til stede: 31 Søren Smalbro (V) / Lone Olsen (V) / Betina D.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen

Afstemning 1–1

  • For 1
  • Imod 1
  • Undlod 1

For

  • 19

Imod

  • 1

Undlod

  • 11
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Initiativretspunkt stillet af Vendelbo-Listen (L)
Hjørring Byråd berosætter forligspartiernes beslutning om at stoppe den forebyggende familiehjælp, som leveres af Station Victor. Årsag: Der er efter færdiggørelsen af kommunens
sparekatalog og budgetforlig (V, K, DD, DF, SF) fremsendt ildevarslende enslydende og fagligt
velbegrundede indsigelser fra involverede faggrupper.
Begrundelse:
Udover de professionelle indsigelser (se bilagene) er Hjørring Kommunes familieområde
præget af kaos og eksploderende udgifter til anbringelser af børn uden for hjemmet med deraf
følgende familietragedier. Hvis Station Victor lukkes, mindskes forebyggelsen, hvilket vil
medføre yderligere omkostninger, både økonomiske og menneskelige.
Hjørring har pt. uforholdsmæssigt mange børn anbragt uden for hjemmet, og socioøkonomiske
faktorer forklarer ikke forskellen. I Hjørring sker der ca. 70 % flere anbringelser, heraf ukendt
antal tvangsfjernelser, ift. gennemsnittet i danske kommuner.
Som sidebemærkning noteres, at de stigende udgifter rammer almenskolernes budgetter
negativt.
Hverken BFU-forvaltningens seneste initiativ til at hyre eksterne konsulenter fra Komponent
(0,5 mio. kr.) eller at indføre Minding the Baby-indsatsen vil være nogen erstatning for Station
Victor. Sidstnævnte er en kendt faktor i forebyggelsen af familietragedier.
Det er vigtigt at påpege, at Station Victor og Minding the Baby servicerer forskellige
målgrupper.
Dvs. de to initiativer kan ikke erstatte hinanden, sådan som den politiske forligskreds (V, K, DD,
DF, SF) lægger op til.
Erik Høgh-Sørensen, byrådsmedlem, Vendelbo-Listen. Tlf. 51418410.
Bilag:
1. Indsigelse fra jordmødre sendt til byrådet.
2. Indsigelse fra sundhedsplejersker sendt til byrådet.
3. Indsigelse fra speciallæger sendt til byrådet.

4. Indsigelse fra jordmoder Nikoline Kilsgaard Brahde

Administrationens bemærkninger til punktet:
Det er administrationens vurdering, at forslaget reelt har karakter af et ændringsforslag til
budgettet. I forbindelse med Byrådets 1. behandling af budgettet d. 16. september 2026,
besluttede Byrådet, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag var d. 24. september 2026 kl.
Dette forslag blev fremsendt d. 29. september 2026, hvilket vil sige efter fristen.
Byrådet skal derfor indledningsvist tage stilling til om de ønsker at fravige fristen for
fremsættelse af ændringsforslag. Hvis der er flertal herfor, skal forslaget derfor medtages som
et ændringsforslag og behandles under punkt. 4. Hvis der ikke er flertal herfor, bortfalder
ændringsforslaget.

Lovgrundlag
Lov om kommuners styrelse §11, stk. 1,1. pkt.
Bestemmelsen omhandler den såkaldte initiativret og medfører, at ethvert byrådsmedlem har
ret til at få en sag optaget på dagsordenen på det førstkommende byrådsmøde - forudsat at
anmodningen er fremkommet rettidigt jf. forretningsordenen §3, stk 1.
Fremsættes anmodningen ikke rettidigt (dvs. senest 8 dage forud for et ordinært byrådsmøde)
må sagen afvente den næstkommende møde.
I forhold til dagsordenen bemærkes, at det er Byrådet, der fastsætter den endelige dagsorden,
således at den af borgmesteren udsendte dagsorden alene har karakter af et udkast.
Borgmesteren kan derfor ikke afvise at optage rettidigt indkomne sager på udkastet til
dagsordenen, eksempelvis under henvisning til, at der bør tilvejebringes yderligere oplysninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Personale
Ingen bemærkninger

Sundhed
Ingen bemærkninger

Indstilling

DIREKTIONEN INDSTILLER:
at anmodningen drøftes

Beslutning

Borgmester Søren Smalbro (V) stillede procedureforslag om, at den fastsatte frist for
ændringsforslag til budgettet fastholdes, og at forslaget derfor ikke behandles.
Der blev stemt om forslaget:
Til stede: 31
For: 19
Imod: 1
Undlod: 11
For:
Søren Smalbro (V) / Lone Olsen (V) / Betina D. Jensen (V) / Claus Mørkbak Højrup (V) /
Lars Høgh (V) / Christian Engen (V) / Michael Engbjerg (V) / Frode Larsen (DF) / Andreas
Huus Andersen (Æ) / Annette Dyrbye Jensen (Æ) / Ellen Raunsmed (F) / Jørgen Bing (F)
/ Martin Kirkholm Braun (C) / Mia Povlsen (C) / Daniel Vestergaard (C) / Mette Jensen (C)
/ Mathias Holger Nielsen (C) / Søren Homann (C) / Per Møller (C) /
Imod:
Erik Høgh-Sørensen (VL) /
Undlod:
Chelina Bagger (A) / Julie Vinther (A) / Pernille Buhelt (A) / Line Kraghede Jensen (A) /
Tim Jensen (A) / Martin Prentow (A) / Henrik Taagaard (A) / Sven Bertelsen (A) / Mai-Britt
Beith (A) / Gry Bruun Nielsen (B) / Runa Friis Hansen (Ø) /

Forslaget blev således ikke behandlet.

Bilag

  • 1. Indsigelse fra jordmødre sendt til byrådet.
  • 2. Indsigelse fra sundhedsplejersker sendt til byrådet.
  • 3. Indsigelse fra speciallæger sendt til byrådet.
  • 4. Indsigelse fra jordmoder Nikoline Kilsgaard Brahde

Kilde: Hjørring Kommune, Hjørring Byråd, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.