Besluttet 8. oktober, Handicaprådet, Hjørring
VUM 2.0
Der orienteres om anvendelsen af “Voksenudredningsmetoden 2.0” (VUM 2.0) på socialområdet i Hjørring Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Punktet udsættes til næste møde. Der ønskes en gennemgang af ressourceforbruget i myndighedsafdelingen ved udarbejdelse af en VUM 2.0-udredning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Handicaprådet orienteres om anvendelsen af “Voksenudredningsmetoden 2.0” (VUM 2.0) på
socialområdet.
VUM 2.0 er Socialstyrelsens metode til udredning, visitation og opfølgning på voksen socialområdet. Metoden er et nationalt anbefalet redskab, som er udarbejdet af Social- og
Boligstyrelsen som støtte til at sikre kvalitet, en helhedsorienteret indsats og overholdelse af
forvaltningsretlige principper.
Implementeringen i Hjørring Kommune blev igangsat i 2023 og gennemført som en flerårig
forandringsproces med fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere, udvikling af
arbejdsgange, tilpasning af dokumentationspraksis og understøttelse i fagsystemet. Der blev
etableret en projektorganisation med ledelsesmæssig forankring, udviklingsgruppe,
arbejdsgruppe, læringsteam og superbrugere for at sikre implementering og forankring på
tværs af organisationen.
VUM 2.0 tager i højere grad end tidligere metoder udgangspunkt i borgerens egne mål,
ressourcer og ønsker for fremtiden. Metoden sikrer en ensartet metode og skaber
sammenhæng mellem udredning, visitation, indsats, dokumentation og opfølgning. Metoden
udgør et fælles fagligt fundament for myndigheds- og udførerområdet.
Metoden fokuserer på borgerens mål og ønsker som retningsgivende for indsatsen. Herved
styrkes sammenhængen mellem borgerens behov, de bevilgede indsatser og den løbende
opfølgning på progression og effekt.
VUM 2.0 er i dag en integreret del af den daglige praksis på socialområdet. Anvendelsen af
metoderne bidrager til mere ensartet dokumentation, bedre datakvalitet og et styrket grundlag
for faglig opfølgning, samtidig med at borgerne mødes med en mere sammenhængende og
individuelt tilpasset indsats.
Der gives på mødet et oplæg om VUM 2.0 metoden.
Vurdering af ressourceforbruget ved anvendelse af fagmetoden.
Beslutning
Punktet udsættes til næste møde.
Der ønskes en gennemgang af ressourceforbruget i myndighedsafdelingen ved
udarbejdelse af en VUM 2.0-udredning.
Kilde: Hjørring Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.