Besluttet 17. august, Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget, Hørsholm
Orientering om program for Flagdag d. 5. september 2026
Årets flagdag er nært forestående. Administrationen har i nogen tid været i gang med at planlægge markeringen af dagen. Kommunen markerer igen i år flagdagen lokalt med et arrangement, hvor veteraner og deres familier samt øvrige borgere har mulighed for at deltage.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget Drøftet. Flagdag søges arrangeret i Bymidten/Trommen. Joachim Boldsen (C) ERHVERVS-, BYMIDTE- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 1708-2026 Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Årets flagdag er nært forestående. Administrationen har i nogen tid været i gang med at
planlægge markeringen af dagen. Kommunen markerer igen i år flagdagen lokalt med et
arrangement, hvor veteraner og deres familier samt øvrige borgere har mulighed for at deltage.
I år, hvor dagen i øvrigt er en lørdag, er der større fokus på børn og familier, end der f.eks. var
sidste år.
Kommunens kulturdage afholdes samme weekend, og administrationen har været i kontakt
med repræsentanter for Gågadeforeningen og kulturdagen herom. På mødet giver
administrationen en status for forberedelserne og en præsentation af programmet.
Forslag
Administrationen foreslår, at Erhvervs, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget tager orientering
om program for Flagdag 2026 til efterretning.
Sagsfremstilling
Det er tidligere besluttet, at Flagdag 2026 afholdes i Trommen i lokale Hihatten (tidl.
caféområde). Deltagelse er gratis.
Dagens program er som vanligt delt i to. Der startes kl. 9:30 ved Mindestenen for alle
interesserede med taler v. borgmesteren og formentlig en veteran, et minuts stilhed og
nedlæggelse af krans.
Efterfølgende – ca. kl. 10 – går de fremmødte i samlet flok ned gennem Gågaden til Trommen.
Forplejningen er brunch. Da der ikke er forpagter af caféen, leveres brunch udefra inkl.
drikkevarer.
Indhold: Fokus i år er i pårørendes tegn, specielt børnene. Efter velkomst og en kort tale v.
borgmesteren vil der være underholdning v. en tryllekunstner, hvorefter børnene får overrakt
medalje og diplom med navn. Programmet slutter kl. 12.
Pga. Sensommerfest (tidligere kendt som Kulturdag), vil hele Trommen og udeområdet samt
Gågaden være fyldt med forskellige arrangementer. Der er således ikke plads til militære
køretøjer omkring arrangementet, hvilket ellers har været nævnt som en mulighed.
Økonomi/personale
Der er afsat timer til forberedelse via veterankoordinatorens rolle. Desuden hjælper en lokal
veteran med planlægningen, og disse har dannet partnerskab gennem de sidste år, efter
arbejdsgruppen blev mindsket grundet fraflytninger. Den samlede økonomiske del vedr. af
bookning af lokale, forplejning/brunch, tryllekunstner, annonce, blomster/pynt etc., udgør ca.
Kommunikation
Der udsendes personlig invitation til veteranerne, ud fra en CPR-liste som administrationen har
anmodet om og modtaget fra Forsvarets Personelkommando. Det er dog kun de veteraner,
som har ønsket at stå på denne liste, der modtager invitationen. For at nå ud til flest mulige,
laves der pressemeddelelse, og invitationen kommer ligeledes i den lokale avis og på
kommunens hjemmeside.
Sagens tidligere behandling
Beslutning
Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget
Drøftet. Flagdag søges arrangeret i Bymidten/Trommen.
Fraværende:
Joachim Boldsen (C)
ERHVERVS-, BYMIDTE- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN 1708-2026
Taget til efterretning.
Kilde: Hørsholm Kommune, Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.