Spring til indholdet
Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnHørsholmAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Sports-, Fritids - og Kulturudvalget, Hørsholm

HUI Håndbold søger om godkendelse som folkeoplysende forening

Hovedbestyrelsen i Hørsholm-Usserød IK (i daglig tale HUI) og afdelingsbestyrelserne for håndbold og fodbold besluttede i februar 2026 at opløse den flerstrengede forening HUI og i stedet oprette to selvstændige foreninger HUI Håndbold og HUI Fodbold.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Sports-, Fritids - og Kulturudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på horsholm.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Hovedbestyrelsen i Hørsholm-Usserød IK (i daglig tale HUI) og afdelingsbestyrelserne for
håndbold og fodbold besluttede i februar 2026 at opløse den flerstrengede forening HUI og i
stedet oprette to selvstændige foreninger HUI Håndbold og HUI Fodbold. HUI Håndbold søger
derfor kommunen om godkendelse som folkeoplysende forening i Hørsholm.

Forslag
Administrationen indstiller, at Sports-, Fritids- og Kulturudvalget godkender HUI Håndbold som
en folkeoplysende forening i henhold til folkeoplysningsloven under forudsætning af, at
foreningen senest ved den kommende ordinære generalforsamling ændrer foreningens
vedtægter §6, §7 stk.1 og §7 stk. 5 jf. bilag 1.

Sagsfremstilling

HUI Håndbold søger kommunen om godkendelse som folkeoplysende forening i henhold til
folkeoplysningsloven (bilag 2) og derved godkendelse som tilskudsberettiget forening i
Hørsholm.
For at blive godkendt som en forening i henhold til folkeoplysningsloven, skal en række forhold
være opfyldt både i forhold til hvordan foreningen fungerer i det daglige og hvordan,
foreningens vedtægter ser ud. Se bilag 4 for oversigt over krav og regler for at blive godkendt.
På møde i Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget den 12. marts 2025 besluttede udvalget, at
foreninger, der søger om godkendelse som folkeoplysende foreninger, skal inviteres på besøg
hos udvalget i forbindelse med godkendelsesprocessen. Administrationen har derfor inviteret
repræsentanter fra HUI Håndbolds bestyrelse til udvalgsmødet.
Som godkendt folkeoplysende forening i Hørsholm får HUI Håndbold ret til at søge om
aktivitetstilskud og til at benytte kommunens faciliteter gratis. Godkendelsen af HUI Håndbold
som tilskudsberettiget forening i Hørsholm får forventeligt ingen betydning for kommunens
udgifter til aktivitetstilskud eller for fordelingen af lokaler i forhold til tidligere år, da HUI
Håndbold tidligere har fået aktivitetstilskud og lånt lokaler som en del af Hørsholm-Usserød IK.
På stiftende generalforsamling i HUI Håndbold den 16. februar 2026 godkendte
generalforsamlingen HUI Håndbolds vedtægter (bilag 3). Administrationen anbefaler, at §6, §7
stk. 1 og §7 stk. 5 i vedtægterne ændres for at styrke den samlede vurdering af foreningen
som en demokratisk opbygget forening. Formanden for bestyrelsen i HUI Håndbold udtrykker
enighed i administrationens betragtninger, og HUI Håndbold vil senest på den kommende
ordinære generalforsamling godkende administrationens forslag til indholdsmæssige
ændringer af vedtægterne (bilag 1).
Med ændring af HUI Håndbolds vedtægter §6, §7 stk. 1 og §7 stk. 5 vurderer administrationen,

at HUI Håndbold kan godkendes som folkeoplysende forening i Hørsholm.

Kilde: Hørsholm Kommune, Sports-, Fritids - og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.