Holbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 6. august, Ældre- og Sundhedsudvalget, Holbæk

Nye principper for støtte til frivilligt arbejde på social- og ældreområdet

Holbæk Kommune afsætter årligt et beløb til frivilligt socialt arbejde, § 18-puljen. Ifølge barnets lov og ældreloven skal der årligt afsættes et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde på børne- og ungeområdet henholdsvis til støtte af frivilligt arbejde på ældreområdet.

Skoler og børnÆldre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Holbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 6. august 2026
Status
Besluttet. 1. Indstilles godkendt 2. Indstilles godkendt med den tilføjelse at udvalget ønsker at se på den økonomiske fordelingsnøglen mellem de to udvalg i 2028. 3. Indstilles godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at:
1. § 18-puljen til støtte af frivilligt socialt arbejde opdeles i 2 puljer til henholdsvis frivilligt
socialt arbejde, herunder på børne- og ungeområdet, og frivilligt arbejde på
ældreområdet
2. af det samlede beløb, Holbæk Kommune afsætter som støtte til frivilligt arbejde, afsættes
75% til frivilligt socialt arbejde, herunder til børne- og ungeområdet, og 25% til frivilligt
arbejde på ældreområdet
3. Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget udarbejder konkrete
administrationsgrundlag for de 2 puljer

Baggrund

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til serviceloven samarbejde med frivillige sociale
organisationer og foreninger og skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Beløbet afsættes i form af § 18-puljen, der fordeles i overensstemmelse med Holbæk
Kommunes administrationsgrundlag for puljen. Puljen kan søges af foreninger, organisationer
og borgere, der arbejder på at fremme livskvaliteten og sundheden for socialt udsatte
medborgere i alle aldersgrupper.
Med barnets lov er der indført en tilsvarende bestemmelse på børne- og ungeområdet. Ifølge
den skal der ligeledes årligt afsættes et beløb til frivilligt socialt arbejde på børne- og
ungeområdet.
Endelig skal der ifølge ældreloven afsættes et årligt beløb til støtte af frivilligt arbejde på
ældreområdet.
Behovet for et nyt administrationsgrundlag
Der er med de nye bestemmelser behov for at tage stilling til, hvordan de samlede midler til
støtte af frivilligt arbejde fordeles mellem den fortsat eksisterende § 18-pulje og de puljer, der
skal afsættes til børne- og ungeområdet henholdsvis ældreområdet.

Behandlingen af ansøgninger til § 18-puljen har vist, at det i praksis kan være svært at
prioritere mellem en række gode og støtteværdige formål ud fra de opstillede kriterier i
administrationsgrundlaget, fordi de er meget bredt favnende, og fordi de kun i mindre omfang
er blevet suppleret af beslutninger om temauddelinger.
Endelig er der konstateret en række uhensigtsmæssigheder/mangler i
administrationsgrundlaget i relation til den faktiske administration, både hvad angår
sammensætningen af § 18 Forum (der ikke har været fuldtalligt igennem længere tid),
administrationens beslutningskompetence, uddelingskadencen, sikkerhed for midlernes
korrekte anvendelse til de bevilgede formål og samspillet med civilsamfundet.
Den hidtidige praksis vedrørende støtte til frivilligt arbejde i Holbæk Kommune
Ansøgerne til § 18-puljen er foreninger og organisationer, der repræsenterer meget forskellige
mål- og aldersgrupper, dvs. både børn, voksne, familier og ældre borgere. Støtten fordeles
efter praksis mellem ældreområdet og socialområdet efter en ikke fastsat delingsnorm.
I perioden 2020-2026 fordeler antallet af imødekomne ansøgninger sig med 34,8 % rettet mod
ældreområdet og 65,2 % rettet mod socialområdet. I samme periode er midlerne fordelt med
24,4 % til aktiviteter på ældreområdet og 75,6 % på socialområdet.
På den baggrund foreslår administrationen, at de afsatte midler til støtte af frivilligt arbejde
fremover fordeles med 25% til ældreområdet og 75% til socialområdet.
Den videre proces
Socialudvalget har på sit møde 2. juni 2026 besluttet at invitere relevante råd til et temamøde
om partnerskaber med civilsamfundet på Socialudvalgets område. Pointerne fra temamødet vil
indgå i det videre arbejde med udmøntningen af puljerne til frivilligt arbejde på socialområdet.
Administrationen udarbejder en procesplan for Socialudvalgets og Ældre- og
Sundhedsudvalgets arbejde med etablering af konkrete administrationsgrundlag.
Følgende spørgsmål vil indgå i udvalgsarbejdet:
Hvorvidt puljerne fortsat skal kunne benyttes til finansiering af partnerskabsaftaler
Om der ønskes en tydeligere sammenhæng mellem politiske prioriteringer og tildelingen
af støtte til frivilligt arbejde
I hvilket omfang der i højere grad skal ske en evaluering af effekterne af støtten
Hvilke former for organisationer kommunen prioriterer at indgå samarbejder med
Hvilke typer af udgifter der vil kunne støttes via puljerne, fx husleje, lønudgifter, busture,
entrebilletter, aktiviteter uden for kommunen
Administrationen vil sikre, at der er sammenhæng mellem de to administrationsgrundlag forud
for den endelige politiske behandling af grundlagene.
Fremtidig uddeling af støtte til frivilligt arbejde vil ske med udgangspunkt i de nye

administrationsgrundlag.

Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser
Der vurderes ikke umiddelbart at være nogle væsentlige miljø- og klimamæssige
konsekvenser.

Høring og anden inddragelse
De relevante råd vil blive inddraget i udfærdigelsen af de konkrete administrationsgrundlag.

Lovgrundlag
Lov om social service § 18
Barnets lov § 17
Ældreloven § 7

Sagens forløb
06/08/2026 Socialudvalget
Indstillingen godkendt.

Beslutning

1. Indstilles godkendt
2. Indstilles godkendt med den tilføjelse at udvalget ønsker at se på den økonomiske
fordelingsnøglen mellem de to udvalg i 2028.
3. Indstilles godkendt.
Derya Tamer deltog ikke i behandlingen.

Fraværende: Derya Tamer

Kilde: Holbæk Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet torsdag 6. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.