Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

Besluttet 17. august, Erhvervs- og Turismeudvalget, Holstebro

Koordinering og udvikling af landdistrikter

Det indstilles, at: orienteringen om opgaven med koordinering og udvikling af landdistrikter tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og Turismeudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt som indstillet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

SEK/KJL/DHG - ETU
Udgangspunktet for koordinerings- og udviklingsopgaven af landdistrikter er Holstebro
landsbystrategi, som er forankret i Kommuneplan 2025-2037 med en målsætning om en
balanceret udvikling mellem by og land.
Formålet med koordinerings- og udviklingsopgaven er overordnet at omsætte
landsbystrategien til konkrete handlinger i samarbejde med landsbyerne.
Opgaven omhandler overordnet koordinering og understøtning af projekter og initiativer i
landsbyerne og igangsætning af nye initiativer og udviklingsprojekter.
Planloven fastsatte i 2019 krav om strategisk planlægning af landsbyer som en del af
kommuneplanlægningen.
I Holstebro Kommune er strategisk landsbyplanlægning gennemført som
levedygtighedsanalyser og kortlægning af landsbyer samt udarbejdelse af Holstebro
landsbystrategi, lokalstrategier for landsbyerne og program for landsbyfornyelse.
Analyse- og kortlægningsarbejdet samt Holstebro landsbystrategi viser, at vi har et robust
analysegrundlag og metode til en differentieret udvikling af landsbyerne. Materialet viser
potentialer såvel som udfordringer og landsbyernes civilsamfundsstyrker. Sidstnævnte har
betydning for, hvor vi kan forvente en udvikling.
Lokalstrategierne og program for landsbyfornyelse har givet fælles retning og ført til realiserede
projekter i landsbyerne.
Det oplyste grundlag fortæller os ”at ikke alle skal behandles ens” og at lokalstrategier og
programmer gør en forskel.
Holstebro landsbystrategi har som mål at sikre landsbyerne som gode steder at leve, bo og
arbejde. Strategien har fire indsatsområder, som på hver deres måde er vigtige brikker i at
sikre en fokuseret og differentieret udvikling af landsbyerne: Civilsamfund, Kvalitet i
landsbymiljøet, Erhvervsliv og Stedets ressourcer. Se bilag: Holstebro landsbystrategi.
Med udgangspunkt i landsbystrategiens indsatsområder er der i samarbejde med landsbyerne
konkret udarbejdet 8 lokalstrategier, hvoraf størstedelen har ført til realisering af større eller
mindre projekter. Se eksempel på lokalstrategi i bilag: Skave landsbystrategi.
I praksis er der i opgaven fastsat en organisatorisk model for udviklingsarbejdet, udpeget en
landdistriktskoordinator, oprettet hjemmeside, etableret samarbejder, evalueret
lokalstrategiproces og løbende understøttet mange større og mindre tiltag og processer i
landsbyerne.
I 2026 har koordineringsopgaven særligt fokus på:
gensidig helhedstænkning på tværs af forvaltninger
landdistriktskoordinatoren som synlig indgang til kommunen for landsbyerne og internt
landsbyfornyelsesprojekter i 3 landsbyer med mulighed for fundraising

at skabe oversigt over interne og eksterne puljer og fonde og have større fokus på
fondssøgninger
årshjul som gør indsatsen mere styrbar og synlig.
Opgaven er politisk forankret i Erhvervs- og Turismeudvalget, mens Teknisk Udvalg har
beslutningskompetencen ved realisering af affødte projekter fra strategierne.
Centralt i opgaven er landsbykoordinatoren, som er organisatorisk forankret i Planafdelingen i
Teknik og Miljø. Landsbykoordinatoren arbejder sammen med styregruppen i et krydsfelt
mellem strategisk planlægning og projektudvikling i et samarbejde med landsbyerne og
forvaltningerne og i dialog med det politiske niveau.
På mødet uddybes baggrund for indsatsen, det strategiske arbejde, landsbystrategien,
organisering og opgaven i praksis. Præsentationen sluttes af med årshjul og eksempler på
realiserede udviklingsprojekter i landsbyerne.
Anders Debel, Karl Johan Legaard Jensen og Dorte Handberg Gad, alle fra Teknik og Miljø,
deltager under punktets behandling.

Indstilling

Det indstilles, at:
orienteringen om opgaven med koordinering og udvikling af landdistrikter tages til
efterretning.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Kilde: Holstebro Kommune, Erhvervs- og Turismeudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.