Besluttet 3. september, Børne- og Familieudvalget, Holstebro
Temadrøftelse om folkeskolen
Det indstilles, at: Udvalget godkender tids- og handplanen.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Holstebro Kommune
- Hvornår
- Torsdag 3. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt som indstillet. Udvalget besluttede at åbne punktet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
HS/RS - BFU
Skoleordningen i Holstebro By udgør ét skoledistrikt med tre undervisningssteder:
Nørre Boulevard Skolen
Rolf Krake Skolen
Sønderlandsskolen
Skoleordningen i Holstebro By blev dannet pr. 1. august 2016.
I skoleordningen i Holstebro By er der etableret en klyngeledelse på tværs af de tre
undervisningssteder med en skoleledelse tilknyttet hver af de tre skoler. Der er etableret en
samlet skolebestyrelse, og derudover er der etableret profilråd på hvert af de tre
undervisningssteder.
I forbindelse med oprettelse af skoleordningen i Holstebro By besluttede Byrådet at etablere
pædagogiske profiler på de tre undervisningssteder. For Sønderlandsskolen er det musik,
kunst og kultur. For Nørre Boulevard Skolen er det bevægelse, idræt og elitesport. For Rolf
Krake Skolen er det science. Alle tre undervisningssteder dækker børnehaveklasse til 9.
klasse.
Byrådet besluttede i forbindelse med oprettelse af skoleordningen, at klassesammensætningen
i det samlede skoledistrikt skal ske efter et dialogbaseret princip, hvor skoleledelsen først skal
søge at imødekomme forældrenes ønsker. Er det ikke muligt at imødekomme forældrenes
ønske, skal skoleledelsen sikre fordelingen ud fra prioriterede hensyn i forhold til henholdsvis
1) børn med ældre søskende på undervisningsstedet, 2) klassestørrelsen tilpasses de fysiske
rammer, 3) inklusionshensyn, herunder andelen af tosprogede i klassen, 4) nærmest boende
børn optages først og 5) ligelig kønsfordeling.
I forbindelse med ordningens ikrafttrædelse besluttede Byrådet en række konkrete effektmål
for skoleordningen, som det fremgår i vedhæftet materialesamling (bilag 1).
Et af målene var en mere ligelig fordeling af tosprogede elever i klasserne i Holstebro By. Da
målet blev sat, lød ambitionen, at variationen mellem andelen af tosprogede i hver klasse
skulle være mellem 5-18 pct. Skolelederne i Holstebro By har i forlængelse af indskrivningen af
børn i børnehaveklasser til skoleåret 2025/2026 rettet henvendelse til Forvaltningen.
Skoleledernes oplevelse er, at ambitionen om en mere ligelig fordeling af tosprogede elever
bliver stadig mere udfordrende. Samme mønster tegnede sig i forbindelse med indskrivning til
skoleåret 2026/2027.
I vedhæftet materialesamling (bilag 1) fremgår fordelingen af elever med andet modersmål end
dansk internt i Holstebro By og på tværs af hele Holstebro Kommune. Ligeledes fremgår
supplerende data om fordeling af elever med bopæl i Trekanten, data om fordelingen af elever
fra vestlige og ikke-vestlige lande samt data med afsæt i Danmarks Statistiks
belastningskriterier.
I materialesamlingen belyses også hvordan skoleordningen i Holstebro By i dag lykkes i forhold
til de oprindelige mål for ordningen samt udvikling i skolernes elevantal, klasseantal, budget
m.v. De forskellige data har til formål at give et indblik i og en status på, hvordan
skoleordningen i Holstebro By fungerer.
Børne- og Familieudvalget har haft temadrøftelse af Holstebro By, hvor baggrundsmaterialet
for drøftelserne indgår i bilagsmaterialet. På baggrund af temadrøftelserne har Udvalget
tilkendegivet, at der igangsættes en inddragende proces af de tre profilråd i Holstebro By med
henblik på en dialog om status og erfaringer i skoledistriktet Holstebro By med afsæt i
intentionerne fra 2016. Der er som bilag 2 vedlagt et forslag til en tids- og handleplan for den
videre proces.
Indstilling
Det indstilles, at:
Udvalget godkender tids- og handplanen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Udvalget besluttede at åbne punktet.
Kilde: Holstebro Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.