Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

Besluttet 15. september, Byrådet, Holstebro

Forslag til lokalplan nr. 1219 ved Majgårdvej, Borbjerg

Teknisk Udvalg indstiller, at: lokalplanforslaget vedtages og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Holstebro Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt som indstillet. Historisk Beslutning fra Teknisk Udvalg, den 8. september 2026, punkt 3: Udvalget besluttede at indstille til Byrådet, at lokalplanforslaget vedtages og sendes i offentlig høring i 4 uger. Udvalget besluttede, at vejen i området navngives Naltofteparken.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på holstebro.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

AD/KJLJ - TU - BY
Administrationen har udarbejdet forslag til lokalplan nr. 1219 for et nyt boligområde ved
Majgårdvej i Borbjerg. Udvikleren har valgt at tilpasse projektet til ændrede økonomiske
forudsætninger, og et tidligere planforslag for området, benævnt "Boligområde ved Naltoftevej,
Borbjerg", blev opgivet. Siden projektets opstart har der været en markant ændring i
boligmarkedet, hvor både købelyst og finansieringsmuligheder er blevet mindre. På den
baggrund blev projektets omfang reduceret, og disponeringen justeret, så det bedre matcher
den aktuelle efterspørgsel og de landskabelige kvaliteter og bindinger i området. Det nye
forslag afspejler det reviderede projekt.
Formålet med lokalplanen er at muliggøre nye boligbyggegrunde i Borbjerg, hvor der aktuelt
kun er én ledig grund. Borbjerg og Hvam udgør et velfungerende lokalsamfund med skole,
dagtilbud, dagligvarebutik og Kultur- og Fritidscenter, og området har gode landskabelige
kvaliteter samt kort afstand til Holstebromotorvejen. Lokalplanen understøtter den fortsatte
udvikling af bosætning i området.
Planforslaget er udarbejdet på baggrund af en lokal udviklers projekt. Der er gennemført
relevante forundersøgelser, herunder museumsundersøgelser og vandhåndteringsplan, hvilket
sikrer et fagligt underbygget grundlag. Den fremtidige offentlige sti forudsætter, at den private
fællesvej "op til stien" er etableret.
Lokalplanområdet omfatter en del af matrikel 17a, som i dag er landbrugsjord, og disponeres i
følgende delområder:
Delområde A: Op til 12 tæt-lav boliger, 1 etage, maks. højde 8,5 m
Delområde B: Op til 9 åben-lav boliger, op til 2 etager, maks. højde 8,5 m
Delområde C: Op til 16 tæt-lav boliger eller op til 7 åben-lav boliger, op til 2 etager, maks.
højde 8,5 m
Delområde D: Fælles grønt friareal med mulighed for regnvandsbassin
Udstykning og bebyggelsesprocenter følger gældende praksis:
Mindste grundstørrelse for åben-lav: 700m2
Bebyggelsesprocent: 40% for tæt-lav og 30% for åben-lav
Der er indhentet forslag til vejnavne fra udvikler og Holstebro Museum: Svanevænget, Naltoft,
Jernaldervej og Naltofteparken.
Forslag til lokalplan nr. 1219 indstilles til vedtagelse under forudsætning af, at
Kommuneplantillæg 2025:18 vedtages af Økonomiudvalget, samt at grundejer underskriver en
frafaldserklæring inden endelig vedtagelse.

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller, at:
lokalplanforslaget vedtages og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Godkendt som indstillet.
Leif Brøgger (V) og Jens Kristian Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

Historisk
Beslutning fra Teknisk Udvalg, den 8. september 2026, punkt 3:
Udvalget besluttede at indstille til Byrådet, at lokalplanforslaget vedtages og sendes i offentlig
høring i 4 uger.
Udvalget besluttede, at vejen i området navngives Naltofteparken.
Helle Husted Lehmann (Æ) deltog ikke ved sagens behandling.

Kilde: Holstebro Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.