Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Byrådet, Holstebro

Principiel fritagelse for grundskyld for varmeværker registreret som andelsselskaber

Økonomiudvalget indstiller, at: varmeværker registreret som andelsselskaber fremadrettet ikke skal være fritaget for grundskyld efter Ejendomsskattelovens § 7.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Holstebro Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt som indstillet. Historisk Beslutning fra Økonomiudvalget, den 30. september 2026, punkt 4: Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af, at varmeværker registreret som andelsselskaber fremadrettet ikke skal være fritaget for grundskyld efter Ejendomsskattelovens § 7. Fra forvaltningen deltog direktør for Staben, Ellen Dissing.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

AD/TRE - ØK - BY
Holstebro Kommune har den 16. april 2026 modtaget ansøgning om fritagelse for grundskyld
fra Ejsing Fjernvarme a.m.b.a. på baggrund af § 7 i Ejendomskatteloven, hvorefter
kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af ejendomme, der
ejes af en organisation eller en institution eller af private.
Det omfatter gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket er åben for
alle inden for det område, hvori værket arbejder, og værkets indtægter bortset fra normal
forrentning af en eventuel indskudskapital ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til
værkets formål.
Opfylder kun en del af en ejendom betingelserne for fritagelse for grundskyld, er kun
grundværdien vedrørende denne del af ejendommen fritaget for grundskyld efter nærmere
vurdering.
Holstebro Kommune har følgende to varmeværker, der er fritaget for grundskyld.
Vinderup Varmeværk blev fritaget for grundskyld vedrørende ejendommen Sevelvej 67 i januar
2019. Øvrige ejendomme tilhørende varmeværket er i henhold til ansøgningen også fritaget for
grundskyld.
Fritagelsen er sket administrativt med henvisning til tidligere fritagelse af Ulfborg Fjernvarme.
Ulfborg Fjernvarme er fritaget for grundskyld før kommunesammenlægningen.
Der har ikke været en politisk stillingtagen til fritagelse for grundskyld for varmeværker siden
kommunesammenlægningen, hvorfor sagen nu fremlægges.
Med henvisning til lighedsgrundsætningen skal kommunen behandle lige tilfælde ens.
Der skal derfor tages stilling til om:
1) øvrige tilsvarende fjernvarmeværker (a.m.b.a) skal fritages for grundskyld – Vemb
Varmeværk og Ejsing Fjernvarme

fritagelsen for grundskyld skal fratages Vinderup Varmeværk og Ulfborg Fjernvarme

Der er adgang til at bestemme, at Vinderup Varmeværk og Ulfborg Fjernvarme ikke længere
skal være fritaget for at betale grundskyld.
Jf. bestemmelsen kan – men ikke skal – kommunen bestemme, at ejendomme tilhørende et
fjernvarmeværk fritages for grundskyld. Kommunen kan også bestemme, at
fjernvarmeværkerne ikke længere skal være fritaget for grundskyld, men det kræver, at der er
tale om en praksisændring med en saglig begrundelse, og at man efterfølgende er konsekvent.

Nedenstående er et økonomisk overblik for de fire varmeværker i Holstebro Kommune.
Ulfborg Fjernvarme: 6.181 kr. pr. år (fritaget pt og dermed ingen indtægt)
Vinderup Varmeværk: 23.030 kr. pr. år (fritaget pt og dermed ingen indtægt)
Vemb Varmeværk: 6.664 kr. pr. år (ikke fritaget - pt indtægt)
Ejsing Fjernvarme: 19.945 kr. pr. år (ikke fritaget - pt indtægt)
Thorsminde Varmeværk ligger på lejet grund, og kan dermed ikke fritages for grundskyld.
Herudover kan Vestforsyning Varme A/S og Sdr. Nissum Fjernvarme I/S ikke fritages pga.
deres selskabsformer.
Hvis de fire fjernvarmeværker, der kan fritages for grundskyld, bliver fritaget, betyder det
mistede grundskyldsindtægter på 26.609 kr. pr. år.
Hvis Ulfborg Fjernvarme og Vinderup Varmeværk får frataget deres fritagelse, betyder det en
øget grundskyldindtægt på 29.211 kr. pr. år og dermed vil indtægten i alt blive 55.820 kr. pr.
år.
Ejsing Fjernvarme har søgt om fritagelse for grundskyld med tilbagevirkende kraft. Fritages en
ejendom for grundskyld sker dette med virkning fra og med førstkommende 1. januar, jf.
ejendomsskattelovens § 18, stk. 3. Fritagelse sker derfor som udgangspunkt fra 1. januar
Økonomi har ingen bemærkninger til det økonomiske indhold i sagen.

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller, at:
varmeværker registreret som andelsselskaber fremadrettet ikke skal være fritaget
for grundskyld efter Ejendomsskattelovens § 7.

Beslutning

Godkendt som indstillet.
Villy Hove (Æ) deltog ikke ved sagens behandling.

Historisk
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 30. september 2026, punkt 4:
Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af, at varmeværker registreret som andelsselskaber
fremadrettet ikke skal være fritaget for grundskyld efter Ejendomsskattelovens § 7.

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.
Fra forvaltningen deltog direktør for Staben, Ellen Dissing.

Kilde: Holstebro Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.