Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 20. januar, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Horsens

ØK Beredskabsplan § 25

Godkendelse af den overordnede beredskabsplan, denne skal jf. beredskabslovens §25 vedtages af kommunalbestyrelsen, mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Beredskabsplanen har i efteråret 2025 gennemgået revidering ift. Beredskabsstyrelsens kommentarer og nationalt risikobillede 2025.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Horsens Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. januar 2026
Status
Besluttet. Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen med enkelte bemærkninger, der indarbejdes inden fremsendelse til byrådets beslutning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
1. Byrådet godkender den overordnede § 25 beredskabsplan.

Sagsfremstilling

Ifølge beredskabsloven §25 er Byrådet forpligtet til at udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Byrådet skal, jf. beredskabsloven § 25 stk. 3, mindst en gang i hver valgperiode revidere og godkende planen.
Beredskabsplanen er siden sidste godkendelse, august 2022, bl.a. blevet revideret med opdaterede varsl​ ings- og aktiveringsprocedurer samt informationshåndtering. Planen er desuden tilpasset Beredskabsstyrelsens kommentarer og Nationalt Risikobillede 2025.
Beredskabsplanen er en samlet plan, som skal sikre varetagelsen af vores beredskabsmæssige opgaver i forbindelse med ekstraordinære hændelser. Beredskabsplanen beskriver, hvordan vi omstiller vores daglige beredskab til at håndtere omfattende hændelser, varslede som uvarslede. Beredskabsplanen er et anvendelsesorienteret værktøj, der i praksis beskriver vores indsats under ekstraordinære hændelser, som kræver ekstra ressourcer.
Formålet med beredskabsplanen er at sikre hurtig reaktion, optimal ressourceudnyttelse og effektiv krisestyring, når ekstraordinære hændelser sætter et direktørområde eller en hel kommune under pres, så kommunen kan opretholde sin virksomhed under fx, men ikke begrænset til: (jf. Nationalt Risikobillede 2025)
Cyberhændelser Forsyningssvigt, herunder strømsvigt

Ekstremt vejr Smitsomme sygdomme

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen med enkelte bemærkninger, der indarbejdes inden fremsendelse til byrådets beslutning.

Kilde: Horsens Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. januar 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.