Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 27. januar, Byrådet, Horsens

ØK Forretningsorden for børne- og ungeudvalg

På baggrund af ny lovgivning har Byrådet mulighed for at beslutte, at ”krydse” stedfortrædere for kommunalbestyrelsesmedlemmer og for de pædagogisk-psykologisk sagkyndige af børne- og ungeudvalget.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Horsens Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. januar 2026
Status
Besluttet. Byrådet vedtog indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller at 1. Byrådet godkender, at man kan ”krydse” stedfortrædere for
kommunalbestyrelsesmedlemmer af børne- og ungeudvalget. 2. Byrådet godkender, at hvis punkt 1. ikke godkendes, er der behov for 2
stedfortrædere for hvert medlem for kommunalbestyrelsen i børne- og ungeudvalget. 3. Byrådet godkender, at muligheden for at ”krydse” stedfortrædere for sagkyndige
medlemmer af børne- og ungeudvalget delegeres til forvaltningen.

Sagsfremstilling

Mulighed for at ”krydse” stedfortrædere for kommunalbestyrelsesmedlemmer af børneog ungeudvalget
Efter retssikkerhedslovens § 19, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en stedfortræder for det andet kommunalbestyrelsesmedlem indkaldes til at deltage i et børne- og ungeudvalgsmøde, hvis hverken kommunalbestyrelsesmedlemmet eller dennes stedfortræder kan deltage i et møde.
Denne mulighed gælder alle kommuner, men forudsætter, at den enkelte kommunalbestyrelse træffer beslutning herom. Kommunalbestyrelsens beslutning vil kunne træffes generelt – og vil være gældende indtil kommunalbestyrelsen træffer en ny beslutning eller frem til nyt valg til

kommunalbestyrelsen. Beslutningen kan ikke delegeres.
Administrationen anbefaler, at byrådet beslutter, at der kan finde ”krydsning” sted.
Udpegning af yderligere stedfortrædere i kommuner med mere end 55.000 indbyggere
Efter § 19, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan kommunalbestyrelsen i kommuner med 55.000 indbyggere eller derover beslutte, at der udpeges to stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der i kommunen vurderes at være behov for at have to stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget, for at sikre et robust og beslutningsdygtigt udvalg.
Administrationen anbefaler, at der ikke udpeges flere stedfortrædere, hvis der er mulighed for at ”krydse” stedfortrædere for kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Mulighed for at ”krydse” stedfortrædere for de sagkyndige medlemmer af børne- og ungeudvalget
Efter retssikkerhedslovens § 19, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen beslutte at indkalde en stedfortræder for det andet sagkyndige medlem af børne- og ungeudvalget, hvis dette er nødvendigt for at kunne stille et beslutningsdygtigt udvalg. En sådan beslutning kan træffes generelt. Det betyder, at der ikke skal træffes en ny beslutning i hver enkelt situation, hvor der er behov for denne mulighed. Kommunalbestyrelsen kan delegere beslutningskompetencen til forvaltningen.
Administrationen anbefaler, at beslutningskompetencen delegeres til forvaltningen.
Der har ikke tidligere været udfordringer med at samle et beslutningsdygtigt udvalg, da der i praksis har været ”krydset” stedfortrædere efter aftale med medlemmerne af børne- og ungeudvalget.
MFK
Historik
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 20. januar 2026.
Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Anders Krojgaard Lund deltog ikke i sagens behandling.

Kilde: Horsens Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 27. januar 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.