Horsens
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. oktober, Børne- og Dagtilbudsudvalget, Horsens

BD Børne- og Dagtilbudsudvalgets arbejdsgrundlag 2026-2029

Børne- og Dagtilbudsudvalgt drøfter udkast til arbejdsgrundlag for udvalgets område, som er udarbejdet på baggrund af udvalgets input og drøftelser på en workshop den 14. april 2026. Arbejdsgrundlaget skal være Børne- og Dagtilbudsudvalgets afsæt for det politiske arbejde de kommende fire år.

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Dagtilbudsudvalget, Horsens Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Børne- og Dagtilbudsudvalget drøftede arbejdsgrundlaget. Børne- og Dagtilbudsudvalget vedtog indstillingen med ønske om at igangsætte en proces mhp. at udarbejde en fælles ramme, der skal sikre 1) tydelig opbakning til, at ledere og pædagoger kan sætte klare rammer for stærke fællesskaber med faglig og pædagogisk autoritet, samt 2) gensidige forventninger i samarbejdet mellem dagtilbud, børn og forældre.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
1. Børne- og Dagtilbudsudvalget drøfter udkastet til udvalgets arbejdsgrundlag.

Sagsfremstilling

Byrådet har udarbejdet et arbejdsgrundlag for byrådsperioden 2026-2029. I forlængelse af dette skal fagudvalgene udarbejde arbejdsgrundlag, der skal være med til at omsætte Byrådets arbejdsgrundlag til mere specifikke ambitioner og konkrete mål på områderne. Det er dermed Byrådets arbejdsgrundlag, der danner rammen for udvalgenes arbejdsgrundlag.
Den 14. april mødtes Børne- og Dagtilbudsudvalget til en workshop, hvor udvalget påbegyndte udarbejdelsen af et fælles arbejdsgrundlag for udvalgets område i byrådsperioden 2026-2029.
På baggrund af de input og drøftelser, der var på workshoppen, har administrationen udarbejdet et udkast til arbejdsgrundlag, som udvalget har haft mulighed for at give skriftlige kommentarer på.
Arbejdsgrundlaget indeholder fire overordnede målsætninger for børne- og dagtilbudsområdet i Horsens Kommune:
1. Alle børn og familier skal opleve høj kvalitet i vores tilbud

2. Stærke børnefællesskaber 3. Sundhed for alle børn 4. Alle børn og forældre skal mødes med tydelige forventninger
Udkastet til arbejdsgrundlag med det indkomne forslag til rettelse forelægges udvalget til drøftelse. Udkastet er vedlagt som bilag.
På baggrund af udvalgets drøftelser, vil administrationen udarbejde et revideret udkast til arbejdsgrundlaget, som forelægges til godkendelse på udvalgsmødet den 4. november 2026.
Det endelige arbejdsgrundlag forventes fremsendt til orientering i Byrådet ultimo 2026.
Konsulent Jacob Rye Pedersen deltager i mødet under dette punkt.
/MFKJ

Beslutning

Børne- og Dagtilbudsudvalget drøftede arbejdsgrundlaget.
Børne- og Dagtilbudsudvalget vedtog indstillingen med ønske om at igangsætte en proces mhp. at udarbejde en fælles ramme, der skal sikre 1) tydelig opbakning til, at ledere og pædagoger kan sætte klare rammer for stærke fællesskaber med faglig og pædagogisk autoritet, samt 2) gensidige forventninger i samarbejdet mellem dagtilbud, børn og forældre. Udvalget er enige om, at relevante parter skal inddrages i processen, og det er ambitionen, at en evt. fælles ramme kan være klar til skoleåret 2027/2028.

Kilde: Horsens Kommune, Børne- og Dagtilbudsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.