Besluttet 7. oktober, Børne- og Dagtilbudsudvalget, Horsens
BD Ferieåbent i kommunale dagtilbud
Områdemedarbejderudvalget (OMU) på dagtilbudsområdet har udarbejdet nogle hjælpetekster om ferieåbent i dagtilbud beregnet til at forventningsafstemme med forældrene i forbindelse med ferieperioder og større ferier som jul og sommerferie.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Dagtilbudsudvalget, Horsens Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Børne- og Dagtilbudsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller at:
1. Børne- og Dagtilbudsudvalget tager orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
Når et dagtilbud i Horsens Kommune holder en lukkedag, skal Horsens Kommune stille et alternativt dagtilbud til rådighed for barnet – også kaldet ferieåbent.
Fastsættelsen af de lokale lukkedage i dagtilbuddene er i Horsens Kommune delegeret til forældrebestyrelserne efter beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 3. november 2014. Forældrebestyrelserne fastsætter lokale principper for ferieafvikling og lukkedage og fastsætter de konkrete lukkedage inden for følgende ramme besluttet af Børne- og Dagtilbudsudvalget den 28. oktober 2024:
Forældrebestyrelsen kan kun planlægge lukkedage på dage med lavt fremmøde. Det vil sige dage, hvor daginstitutionen forventer, at færre end 25 % af børnene kommer. Forældrebestyrelsen kan højst planlægge 21 lukkedage om året. Daginstitutionen skal tilbyde alternativ pasning på lukkedage undtaget grundlovsdag (5. juni) og juleaftensdag (24. december). Det skal tilstræbes, at der er ferieåbent i så få huse som muligt, gerne 5 huse, geografisk fordelt i hele kommunen.
De højst 21 lukkedage om året fordeler sig typisk med 15 dage (3 uger) i sommerferien, fredag efter Kristi Himmelfart og et antal dage mellem jul og nytår eller lige efter nytår. Alle lukkedage placeres på dage med et forventet lavt fremmøde under 25 % efter forældrebestyrelsernes vurdering.
Områdemedarbejderudvalget (OMU) på dagtilbudsområdet udarbejdede i 2023 nogle hjælpetekster om ferieåbent i dagtilbud beregnet til at forventningsafstemme med forældrene i forbindelse med ferieperioder og større ferier som jul og sommerferie. Det daværende Børneog Dagtilbudsudvalg udtrykte på et møde i oktober 2023, at udvalget bakkede op om intentionen i holdningerne.
Administrationen har vurderet, at der er behov for at genbesøge retorikken i hjælpeteksterne. OMU Dagtilbud har derfor justeret hjælpeteksterne. Dagtilbudschefen fremlægger de justerede hjælpetekster på udvalgsmødet.
/ANN
Beslutning
Børne- og Dagtilbudsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kilde: Horsens Kommune, Børne- og Dagtilbudsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.