Besluttet 7. oktober, Børne- og Dagtilbudsudvalget, Horsens
BD Forslag om minimumskrav til brugerinddragelse ved større anlægsprojekter
Pernille Lundsgaard, Venstre, foreslår, at der indføres minimumskrav til bruger- og borgerinddragelse ved større anlægsprojekter på dagtilbudsområdet. Formålet er at sikre tidlig og relevant inddragelse af forældre og lokalsamfund ved nybyggeri samt større renoveringer og kapacitetsudvidelser.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Dagtilbudsudvalget, Horsens Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti stemte imod forslaget. Venstre og Esben Hedeager stemte for forslaget. Børne- og Dagtilbudsudvalget anerkender intentionen bag forslaget og opfordrer administrationen til fortsat at inddrage forældrebestyrelserne i konkrete byggeprojekter på deres dagtilbud, og at bestyrelserne tager kontakt til administrationen, hvis de ønsker en højere grad af inddragelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Pernille Lundsgaard, Venstre, indstiller,
at der indføres minimumskrav til bruger- og borgerinddragelse ved større anlægsprojekter på dagtilbudsområdet.
Sagsfremstilling
Pernille Lundsgaard, Venstre, fremsender følgende forslag:
”I forbindelse med tidligere spørgsmål til administrationen om bruger- og forældreinvolvering i anlægsprojekter er det oplyst, at Horsens Kommune ikke har minimumskrav for bruger- og borgerinddragelse på dagtilbudsområdet.
Anlægsprojekter på dagtilbudsområdet har stor betydning for børn, forældre, medarbejdere og lokale borgere. Tidlig og relevant inddragelse kan bidrage til bedre løsninger, større lokal opbakning og en smidig implementering.
Det indstilles, at der ved større anlægsprojekter på dagtilbudsområdet indføres følgende minimumskrav til bruger- og borgerinddragelse:
Den berørte forældrebestyrelse inddrages i projektets tidlige fase og gives mulighed for at komme med input til projektets planlægning.
Forældrebestyrelsen orienteres løbende om projektets udvikling i relevante faser. Ved projekter med væsentlig betydning for lokalområdet inddrages relevante lokalråd eller andre lokale interessenter i en passende form.
Ordningen foreslås at gælde ved nybyggeri og større renoveringer/kapacitetsudvidelser med en samlet anlægssum over 10 mio. kr.
Administration vurderer derudover forsat i det enkelte projekt behovet for eventuelle workshops eller anden udvidet brugerinddragelse.
Økonomi
Forslaget forventes at kunne håndteres inden for eksisterende administrative rammer.”
Administrationen bemærkninger
Forældrebestyrelserne inddrages løbende i anlægsprojekter på dagtilbudsområdet. Større anlægsprojekter er som udgangspunkt et fast punkt på dagsordenen for bestyrelsesmøderne, hvor dagtilbudslederen orienterer om projektets status og fremdrift. Ved behov deltager projektleder, rådgivere og andre relevante parter på møderne for at orientere om projektet samt drøfte relevante forhold med forældrebestyrelsen.
Såfremt Børne- og Dagtilbudsudvalget ønsker at fastsætte minimumsstandarder for brugerinddragelse ved større anlægsprojekter på dagtilbudsområdet, foreslår administrationen at udarbejde en ramme herfor. Rammen kan blandt andet beskrive, hvornår den tidlige inddragelse skal igangsættes, hvordan den løbende orientering kan tilrettelægges, samt eksempler på relevante former for inddragelse. Den færdige ramme kan i så fald forelægges Børne- og Dagtilbudsudvalget til behandling på et kommende møde.
Beslutning
Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti stemte imod forslaget. Venstre og Esben Hedeager stemte for forslaget.
Børne- og Dagtilbudsudvalget anerkender intentionen bag forslaget og opfordrer administrationen til fortsat at inddrage forældrebestyrelserne i konkrete byggeprojekter på deres dagtilbud, og at bestyrelserne tager kontakt til administrationen, hvis de ønsker en højere grad af inddragelse.
Kilde: Horsens Kommune, Børne- og Dagtilbudsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.