På dagsordenen 27. oktober, Byrådet, Horsens
SSU/ÆO/BD/SUU Danmarkskort over sager behandlet i Ankestyrelsen i 2025
Socialministeriet udgiver årligt tre "Danmarkskort" som viser, hvordan kommunerne klarer sig i sager, hvor borgere har klaget til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse på det sociale område. I 2025 behandlede Ankestyrelsen 142 klagesager fra Horsens Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Horsens Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 27. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
1. Byrådet tager orienteringen om Danmarkskortet over Ankestyrelsens afgørelser i
2025 til efterretning.
Sagsfremstilling
Byrådet skal årligt behandle Socialministeriets Danmarkskort over Ankestyrelsens afgørelser
på det sociale område.
Ankestyrelsen kan træffe tre typer afgørelser i en klagesag:
Stadfæstelse: Kommunens afgørelse fastholdes
Hjemvisning: Sagen sendes tilbage til kommunen til fornyet behandling. Det skyldes ofte
manglende oplysninger
Ændring/ophævelse: Kommunens afgørelse ændres eller ophæves
Udviklingen i Horsens Kommune
For Horsens Kommune har Ankestyrelsen i 2025 behandlet i alt 142 sager. Til sammenligning
blev der i 2024 behandlet 62 sager.
Der er tale om en markant stigning på 80 sager. Dette skal ses i lyset af et tilsvarende markant
fald fra 2023 til 2024. Et fald, der i et vist omfang vurderes at dække over Ankestyrelsens
midlertidige nedprioritering af sagsbehandlingen på det sociale område i 2024. Med tanke på
dette efterslæb i sagsbehandlingen var det forventeligt, at antallet af behandlede sager i 2025
ville stige.
Det skal understreges, at antallet af sager, der er behandlet i Ankestyrelsen, skønsmæssigt
udgør under én procent af det samlede antal afgørelser inden for området i Horsens
Kommune.
Sagområder
Af de 142 sager fra Horsens Kommune, der i 2025 blev behandlet på det sociale område, blev
68 sager stadfæstet (48 %) og 66 sager blev hjemvist (46 %). De resterende otte sager blev
ændret/ophævet (6 %).
Udover et danmarkskort for det samlede sociale område er der - som delmængde heraf - et
danmarkskort over udvalgte paragraffer indenfor:
Børnehandicapområdet: Ankestyrelsen behandlede i 2025 23 sager. Ti sager blev
stadfæstet (43 %). 13 sager blev hjemvist (57 %). Ingen sager blev ændret/ophævet.
Voksenhandicapområdet: Ankestyrelsen behandlede i 2025 27 sager. 13 sager blev
stadfæstet (48 %). 13 sager blev hjemvist (48%). Den sidste sag blev ændret/ophævet
En uddybende gennemgang af tallene, herunder sammenligning med landsgennemsnittet er
vedlagt som bilag.
Kvalitet i sagsbehandlingen
Administrationen arbejder målrettet med at hæve kvaliteten af sagsbehandlingen både fagligt
og i kommunikationen med borgerne.
Børnehandicapområdet:
På børneområdet har der været en del hjemvisninger i 2025, som skyldes, at børneinddragelse
med ikrafttrædelse af Barnets Lov blev en garantiforskrift.
Horsens Kommune har ligesom en del andre kommuner tolket, at børn med handicap kunne
undtages herfra af hensyn til barnet eller grundet barnets manglende evne til sproglig
kommunikation.
Administrationen har nu tilrettet praksis, så der også er inddragelse af børn med handicap, når
der træffes afgørelse i en sag. Når en sag hjemvises, skal sagen behandles igen og inddrage
de forhold, som Ankestyrelsen har peget på i hjemvisningen. Den nye afgørelse kan godt få
samme resultat som den hjemviste, men på et andet grundlag. Det er værd at hæfte sig ved, at
ingen sager er ophævet/ændret.
Voksenhandicapområdet:
Henvisningerne har rod i flere forskellige forhold. Det er dog værd at bemærke, at de ikke
nødvendigvis omfatter hele sagen. Således er der i halvdelen af de hjemviste sager om
dækning af merudgifter også udgifter, som er stadfæstet i samme afgørelse.
Alle sager om merudgifter er aktuelt ved at blive revurderet efter de nye regler om
kompensationsydelse, som trådte i kraft den 1. september 2025.
En væsentlig regelændring er, at borgerens udgifter skal dokumenteres. Samtidig er der
mulighed for at afslutte sagsbehandlingen, uden at kommunen nødvendigvis skal tage stilling til
samtlige udgifter, borgeren har søgt om. Dette kan blandt andet medvirke til at undgå de
hjemvisninger, hvor Ankestyrelsens hjemvisning samtidig indeholder en stadfæstelse af andre
dele af kommunens afgørelse.
Sagen behandles parallelt i Social- og Sundhedsudvalget, Ældre- og Omsorgsudvalget, Børneog Dagtilbudsudvalget samt Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget.
/JS, MT, MSP, BS
Historik
Beslutning fra Børne- og Dagtilbudsudvalget, den 7. oktober 2026.
Børne- og Dagtilbudsudvalget tiltrådte indstillingen.
Beslutning fra Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget, den 7. oktober 2026.
Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget tiltrådte indstillingen.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, den 8. oktober 2026.
Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte indstillingen.
Pernille Lundsgaard og Birthe Knudsen deltog ikke i mødet.
Beslutning fra Ældre- og Omsorgsudvalget, den 8. oktober 2026.
Ældre- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
Birthe Knudsen og Christina Egelund Antonsen deltog ikke i mødet.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 20. oktober 2026, punkt 3:
Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.
Michael Nedersøe og Andreas Boesen deltog ikke i mødet.
Kilde: Horsens Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.